Alle danskere skal modtage post fra det offentlige digitalt i 2014 - hvis de vil
I løbet af 2013 skal alle virksomheder skifte til ren digital kommunikation med myndighederne. Og året efter er det borgernes tur.
Sådan lyder det i lovforslaget om digital post, som blev fremsat fredag formiddag i Folketinget.
Men loven rummer undtagelser, som alle borgere kan udnytte, uanset hvor meget eller lidt forstand, de har på at bruge en computer, fortalte Lars Frelle-Petersen, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen, på et pressemøde.
»Alle kan i princippet få en generel undtagelse, hvis de møder op personligt og beder om det,« forklarede han.
Målet er, at højst 20 procent af borgerne får en undtagelse og stadig skal have henvendelser fra hele den offentlige sektor på papir og bragt med fodpost. Jo mere, der kan flyttes til borgernes digitale postkasser, jo større besparelser på frimærker og administration.
Med loven bliver Danmark det første land i verden til at indføre digital kommunikation mellem borgere og myndigheder som standard. Og faktisk er 800.000 danskere allerede tilmeldt Digital Post. De får bare stadig mange papirbreve tilsendt, fordi langt fra alle myndigheder i dag kan håndtere den nye, digitale kanal.
»Der er mange steder, hvor man ikke er klar endnu, så vi har også en stor, intern opgave foran os. Når alt bliver sendt digitalt i 2014, vil det også være nærliggende at følge op med at digitalisere de interne arbejdsgange. Det er ikke en del af loven, men vi vil nok nærstudere de myndigheder, som printer breve ud, de modtager digitalt,« sagde Lars Frelle-Petersen.
To store knaster for de offentligt ansatte er ved at blive høvlet af.
En samlet fjernprint-løsning for hele den offentlige sektor skal sørge for, at en sagsbehandler ikke selv skal tænke på, hvordan et svar til en borger skal sendes af sted. Dokumentet sendes ud digitalt, og så vil det automatisk blive omdannet til et papirbrev, hvis borgeren har fravalgt Digital Post.
Derudover skal der styr på, hvordan en sagsbehandler kan underskrive for eksempel en afgørelse i en sag, før den sendes af sted til borgeren.
»Det behøves ikke være en underskrift, som vi kender den, men et slags stempel, ligesom når en mælkekarton stemples i toppen. Borgeren skal bare kunne se, at dette er et endeligt og autoritativt dokument, har ombudsmanden sagt,« forklarede vicedirektøren.
Dette stempel - eller hvad det nu bliver - kan så tilføjes både til de analoge og de digitale breve, når dokumentet er sendt af sted til fjernprint-centralen.
Når borgeren skal læse de digitale breve fra for eksempel kommunen, sker det i den digitale postboks, som man logger ind på med NemID på Borger.dk eller via Eboks, der leverer løsningen.
Derinde kan borgeren så svare sagsbehandleren, uden at der er behov for yderligere signering af dokumentet.
»Når man er inde i postboksen, har man jo brugt NemID til at logge ind, så det er godt nok. Den løsning har vi valgt ud fra erfaringer med den tidligere digitale signatur. Det var helt umuligt at få folk til at downloade software og signere en e-mail,« sagde Lars Frelle-Petersen.
Skiftet til Digital Post som standardløsning i 2014 vil blive varslet med store informationskampagner. Alle borgere vil også få et analogt brev om overgangen.
»Så får de det sidste analoge brev fra det offentlige, og alene det koster faktisk et tocifret millionbeløb. Men det viser jo også bare besparelsespotentialet i at skifte,« lød det fra Lars Frelle-Petersen.
Men at få borgerne til at hitte ud af, at kommunikationen med det offentlige vil blive digital er ikke nødvendigvis den største opgave. Loven betyder nemlig, at hele den offentlige sektor skal skrotte alle papirbreve.
»I dag kan du ikke kommunikere digitalt med sygehusene, så det bliver en kæmpe omstillingsproces for dem at skulle sende indkaldelser og resultater af prøver digitalt. Politiet er også et eksempel på en sektor, der skal gøre noget, før de er klar i 2014,« sagde vicedirektøren.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
