Allan gik i Facebook-reklamefælde: Det lød tilforladeligt, så jeg sænkede paraderne

14. august 2018 kl. 05:119
Allan gik i Facebook-reklamefælde: Det lød tilforladeligt, så jeg sænkede paraderne
Illustration: Version2.
Det skulle vise sig, at scammerne havde flere tricks i ærmet. Blandt andet førsøger de gennem bølger af telefonangreb at tiltvinge sig adgang til Allans computer med ‘Anydesk’ - selvom han allerede har betalt dem mere end 2.000 kroner.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Klokken viser fyraften, og Allan Woods er så småt ved at forlade sit kontor, hvorfra han i mere end 20 år har udlejet telte til hr. og fru Danmark, når noget skal fejres.

Men inden han lukker arbejdscomputeren ned for dagen, fanger en Facebook-reklame Allans opmærksomhed: En ny bot kan købe kryptovalutaer, når de er billige, og sælge dem, når de er dyre. På den måde kan man tjene lidt håndører, mens man passer sit gængse liv.

Udbredt med Facebook

Scammet er udbredt gennem Facebooks annoncesystem, der på effektiv vis hjælper svindlerne til at målrette deres annoncer.

Version2 er i gang med at undersøge, hvordan det præcis lykkes svindlerne at omgås Facebooks annonceringsregler.

Facebook har endnu ikke ønsket at stille op til interview, men skriver til Version2:

»Scam er skadeligt for både virksomheder og de brugere, der benytter vores platform, og vi har derfor et stærkt incitament til aggressivt at forebygge og gribe ind over for den slags adfærd.«

Det afspejles bare ikke i virkeligheden, idet flere af de annoncer, Version2 har vist Facebook, og som lokkede Allan i fælden, stadig er online.

Allan Woods klikker på annoncen, og med ét er han i gang med at blive lullet ind i et sofistikeret, professionelt scam, der vil koste ham godt 2.200 kroner og sende hundredvis af nye scams i hans retning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For nu bliver han præsenteret for en artikel, øjensynligt på Berlingskes webside. Her præsenteres den smarte bot, og helt diskret nede i bunden er et link til en ny side. Hvis man nu som læser skulle få lyst til at prøve den gode bot selv, kan man tjekke det ud hér.

»Jeg ved ikke, hvorfor mine parader ikke var oppe, men jeg klikker og bliver ledt videre til en side, der ser ud til at tilhøre ‘FX Trading’. Jeg får at vide, jeg til enhver tid kan trække de penge, jeg skyder ind i projektet, ud igen, så jeg tænker: ‘Nå ja, hvad pokker’,« siger Allan Woods.

Og så indtaster han ellers sit nummer, sit navn og sin mailadresse.

Bliver hurtigt ringet op

Men en kollega og han falder i snak, så han får ikke færdiggjort tilmeldingen. Derfor ringer hans telefon, og en høflig mand ringer Allan op og præsenterer sig på, hvad Allan beskriver som ‘glimrende britisk engelsk’.

»Jeg er nået så langt, at jeg næsten bare skal trykke godkend. Han opfordrer mig ikke direkte til det, men jeg skal jo også hjem fra arbejde,« siger Allan Woods og fortæller, at sælgeren er høflig, hjælpsom og guidende.

Sådan ser selve scam-siden ud. Eller en af dem - meget tyder på, at bagmændene har flere af disse.

Så han opgiver sine kreditkortoplysninger og trykker godkend, og i dét øjeblik flyver 300 euro, godt 2.200 kroner, ud fra hans bankkonto. Det er det mindste beløb, man kan oprette sig med.

Sælgeren siger tak og velkommen i klubben af krypto-tradere og lægger på, men noget nager Allan Woods, og han henvender sig til de kolleger, der stadig sidder på kontoret;

»Jeg tror fandme lige, jeg er blevet scammet.«

Banken kan intet gøre

Derfor ringer Allan Woods fluks til banken og spærrer sit kort. Men købet er gjort, og pengene er på vej til svindelfirmaet. Fordi han selv har opgivet informationerne og har modtaget et reelt produkt, kan banken desværre ikke refundere pengene, lyder det.

Heller ikke selvom Allan Woods kun har fået én af to lovede ting, nemlig den lovede kryptovaluta-wallet. Den er dog gabende tom og indeholder langtfra for 2.200 kroners kryptovaluta.

Han blev desuden lovet, at han til enhver tid kunne trække pengene ud af den oprettede konto igen, men det er et problem, når kontoen er tom.

Scam på scam

Herefter begynder en ny fase i scammet. Så snart Allan Woods endelig kommer hjem fra job, begynder hans telefon at ringe igen. Endnu en veltalende person med et britisk nummer vil have, at han skal købe et nyt produkt.
Denne nye sælger har nemlig hørt, at Allan er interesseret i kryptovaluta. Allan Woods takker nej tak og lægger på.

»Men de ringer igen og igen. Jeg tror, mit nummer ligger i en eller anden database, og at de ved, jeg før er hoppet på et trick,« siger Allan Woods.

Den aften får han flere opkald og flere uopfordrede mails. Dagen efter får han, hvad han vurderer som 50 opkald i alt. De fleste fra England, men nogle af numrene er danske, og den dag i dag får Allan Woods stadig omkring ti opkald om dagen.

»Nogle vil have mig til at investere i deres produkter, og de kommer alle sammen fra forskellige firmaer,« siger Allan Woods. En gennemgang af de mere end hundrede numre viser dog, at de fleste har flere cifre, der går igen. Det kunne tyde på, at de ringer fra samme central, om end deres svindelnumre er forskellige.

Blot i løbet af vores korte interview får han endnu et opkald.

Prøver at overtage kontrol med computeren

Dagen efter scammet må Allan Woods indse, at hans penge er tabt. Alligevel tager han telefonen i håb om, at handlen kan fortrydes.

Denne gang er det en ny sælger fra et helt andet firma. Men ikke desto mindre har han alle Allans oplysninger, hvilket tyder på, at scammeren er fra samme organisation, eller at scammerne deler data om ofrene med hinanden. Sælgeren siger til Allan Woods, at han kan hjælpe ham med at annullere handlen.

Han skal bare liiige have nulstillet koden til Allans konto. Det klares nemmest, hvis han venligst kan få Allan Woods til at klikke på et Anydesk-link. Anydesk er en pendant til det mere udbredte Teamviewer og kan give angriberen fuld kontrol over Allens cursor. Det giver også scammeren adgang til hans pc med de samme brugerrettigheder, han selv har, og det skaber en lang række skkerhedsproblemer.

»De har altså mange fælder, de her folk. Jeg sagde til ham, at jeg er altså ikke dum, men han insisterede på, at adgangen var for min skyld,« siger Allan Woods, der dog ikke ender med at give ham adgang.

Sagen er blevet politianmeldt, og Forbrugerombudsmanden, der er myndighed på området, fortæller, at der endnu ikke ligger nogen sager om dette scam. Det er dog almindeligt, at man som offer for scam tøver med at anmelde det, fordi man synes det er pinligt, fortæller Ombudsmanden.

»Nu må jeg nok bare sande, at de penge er tabt, at jeg er blevet snydt, og at de her opkald kommer til at ride mig som en mare til evig tid,« lyder det fra en opgivende Allan Woods, der håber, andre vil være mere forsigtige, end han var.

Allan er ikke den eneste, der er blevet snydt. Her beklager engelsktalende ofre sig over den samme scamside.

Claus Vesthammer, der er professionel sikkerhedsekspert, opfatter bagmændene som ganske dygtige - bl.a. fordi de endog nedtoner, hvor mange penge man kan tjene på produktet:

»Svindlerne spiller på alle de psykologiske kneb, de kan. At de ligefrem taler svindelnummeret lidt ned er særligt udspekuleret,« udtalte Claus Vesthammer i en artikel på Version2 i går.

Han blev særligt interesseret i kampagnen, idet den udbredes gennem Facebooks annoncesystem.

»Normalt er kampagner nemme at gennemskue, men denne her er intelligent lavet. Det er social engineering, når det er bedst.«

9 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
9
6. januar 2020 kl. 12:11

Inden jeg gik i fælden, nåede jeg at læse følgende link, som på engelsk giver flere beskrivelser om utilfredse Sepafx "kunder"

https://scamoption.com/question/stay-away-from-sepafx/

Jeg sendte det til Dan Rosenber hos Sepafx, men han holdt hovedet helt koldt, og erklærede, at det er en hjemmeside, hvor deres konkurrenter kan købe plads til at kritisere dem, Jeg holdt nu alligevel mine penge ved mig selv, og åbnede ikke "anydesk", som han ønskede.

8
31. august 2018 kl. 08:51

"Hvis du klikker på dette link, kan du tjene penge uden at lave noget" ... .. . Klik! .. . Do'h!

7
15. august 2018 kl. 12:20

Et "get rich quick scheme" der viser sig at være fup? Årh nej! Hvem kan man snart stole på længere?

6
15. august 2018 kl. 09:15

Jeg har selv haft den annonce rigtig mange gange i mit feed, og allerede ved annoncen kunne jeg se det var scam. Jeg klikkede ind, teksten var piv ringe, åbenlyst falsk, klikker men videre, kommer man til en helt andet anden hjemmeside, på andet domain og andet design.

Jeg valgte at tippe Berlingske og DR, samt rapportere annoncen, men den blev ved med at dukke op.

At nogen hopper i sådan en fælde, det er altså mig en gåde..

5
14. august 2018 kl. 13:30

Vi gik i en bannerreklamefælde på "Alt for damernes" hjemmeside i den tro, at produktet var anbefalet af "Alt for damerne". Da vi bad "Alt for damerne" om at advare andre læsere, fik vi overhovedet ingen reaktion fra "Alt for damerne". De mener formentlig, at de ikke kan gøres ansvarlig for bannerreklamer på deres hjemmeside. Dette har lært os, at man ikke skal stole på alt, hvad man ser på nettet.

4
14. august 2018 kl. 12:50

Da Facebook er en del af denne svindel, så jeg vil gå ud fra at de burde skulle sigtes?...

3
14. august 2018 kl. 12:08

helt klart facebook. De tjener penge på så mange scam annoncer. Og hvis man markerer den som spam, så får man samme annonce med et andet firmanavn.

Det kunne være sjovt med en retssag mod dem, hvor man får dem dømt for hæleri.

2
14. august 2018 kl. 10:57

Stor tak til Allan for at dele denne historie. Vi kan kun blive klogere.

1
14. august 2018 kl. 07:58

Og imens dette sker, så læner Facebook sig tilbage og er meget tøvende.

Men allright, de tjener jo penge på scammerne, så det er nok derfor de er så langsommelige.