Alka satser på analytics overalt: Kunderne kan godt se fidusen i at give os mere data

Alle afdelinger i forsikringsselskabet Alka skal have adgang til – og være drevet af – data.

Alka-appen 'Tank og tjen' tilbyder brugerne 50 øre pr. liter benzin – hvis man tager et billede af benzinstanderen, når man tanker, og sender det til forsikringsselskabet.

Den pengegave har over 48.000 brugere takket ja til, uden Alka efter eget udsagn har reklameret for tjenesten. Og dermed har de sagt ja til at forsyne virksomheden med danskeres kørselsdata.

»Jeg tror godt, danskere kan se, at den her type løsninger giver mening,« forklarer Martin Wiesener, der er direktør for it & forretningsudvikling hos Alka.

»Så længe de kan se, at de ikke afgiver noget, som de er utrygge ved.«

Læs også: Det svære samtykke: »Virksomheder skal kende brugerens creepiness-grænse«

For Alkas eksisterende kunder er det en ekstra service, der måske kan styrke loyaliteten, mener Martin Wiesener.

»For nye kunder er det en måde at bringe Alka ind i deres liv på – for der er ikke nogen, der ville downloade en app, der bare handler om forsikring.«

Rabat for data

Kørselsdata skal analyseres – et arbejde, der endnu er i sin spæde start. Det underliggende koncept, hvor brugere afleverer data mod en form for bonus, er derimod ikke nyt for Alka.

Det er ti år siden, at forsikringsselskabet Alka indførte den såkaldte Alka-boks, som kunder kan installere i deres bil mod en potentielt billigere bilforsikring.

Boksen indsamler data om bilisten og dennes kørsel, til brug hvis bilen bliver stjålet eller havner i en trafikulykke. Og til løbende anonymiseret statistik om hastighed, antal kørte kilometer, fordelingen mellem motorvej og landevej med videre.

Læs også: Machine learning leverer rådgivning af 1,5 mio. bankkunder: »Som at have alle kolleger med«

Med ti år på bagen er boksen ikke længere state-of-the-art. Men pay-as-you-behave-modellen lever videre:

»Det, vi arbejder på nu, er en ny løsning, som er app-baseret, og hvor vi binder flere services op mod kundens kørselsmønstre.«

Færre trafikdrab

Præcis hvilke tjenester er for tidligt at afsløre. Men Martin Wiesener beretter, at selskabet blandt andet er inspireret af amerikanske og britiske forsikringsselskaber, der har opbygget et element af gamification oven på kundens kørselsdata.

F.eks. har forsikringsselskabet Adrian Flux skabt platformen Flux Score, der hver dag giver kunder en besked om, hvor godt de har kørt, og hvordan det har påvirket deres forsikringspræmie.

Læs også: Din bank ved mere om dig end nogensinde før (og vil gerne vide meget mere)

»Der er også noget CSR i det,« siger Martin Wiesener og fortsætter:

»Hvis du kan være med til at gøre, at folk kører pænere, så er der færre, der bliver dræbt i trafikken. Og det hele står på den data, vi indsamler. Det er data, der driver det hele.«

Datadreven

På samme måde er det data, der skal drive hele forsikringsselskabet, forklarer direktøren.

»Vi er i gang med at bygge en hel organisation op omkring data.«

»Ligesom vi har en organisationsstruktur, så har vi en struktur omkring data, så data ejes der, hvor det bruges, og så der ikke er en silo, hvor alle dataeksperterne sidder,« forklarer Martin Wiesener, der vil have Alka væk fra en situation, hvor afdelinger skal bestille analyserapporter, når de skal bruge data.

»Vi arbejder frem imod, at man har online-data hele tiden. Alle funktioner, der arbejder med data – og det er stort set alle – skal altid have adgang til online-data,« understreger han.

Direktøren fremhæver prissætning af forsikringer som et område, hvor Alka allerede er kommet langt.

»Hvis du kan være med til at gøre, at folk kører pænere, så er der færre, der bliver dræbt i trafikken. Og det hele står på den data, vi indsamler. Det er data, der driver det hele.«

Læs også: Fra skygge-it til kontrolleret anarki: Sov godt om natten trods data-tag-selv-bord

»Vi ser hele tiden på markedet og vurderer, hvilken effekt det har på tilgang og afgang af kunder, hvis vi flytter prisen en krone,« siger Martin Wiesener og tilføjer:

»Ideen er, at alle afdelinger skal være drevet af data. Vi skal have en salgsorganisation, der hele tiden kan reagere med det samme, når konverteringsraten på Alka.dk går op eller ned – frem for at vente på en rapport, man får tre dage efter.«

Samtykke til meget mere

Det er ikke kun teknologien, der har flyttet sig, siden Alkaboksen blev introduceret i 2007. Forbrugernes og lovgivningens forhold til den data, der indsamles, har ændret sig radikalt, vurderer Martin Wiesener:

»Jeg tror, at forbrugerne inden for de seneste ti år har flyttet grænserne utrolig meget i forhold til, hvad man tillader, eller måske slet ikke er klar over, man giver samtykke til. Man giver samtykke til langt flere ting end tidligere,« siger han og fortsætter:

»Omvendt er der kommet meget mere fokus på persondata fra alle instanser, og det er selvfølgelig også noget, vi er ekstremt opmærksomme på.«

Læs også: Machine learning i Danske Bank: Nu fire- til seksdobler vi vores hits i markedsføringen

Når GDPR træder i kraft til næste år, skal Alka på linje med konkurrenterne give kunder, der vil skifte forsikringsselskab, deres data med. Og desuden verificere, at al data om en kunde er slettet.

»Helt generelt arbejder vi på, at vores kunder kan betjene sig selv, og se de ting vi har om dem i vores system – et kundeunivers for den enkelte kunde,« siger Martin Wiesener.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (13)
Per Paulsen

Nu er folketinget nød til at gribe ind og beskytte mennesker der for ringe mentalt udrustet, til at de er i stand til at se længere, end at sælge deres data for nogle små håndører.

De skal ydermere beskytte andre mod, at de bliver tvunget til at indgå sådanne og lignende aftaler.

Simon Mikkelsen

Og man kan fortsætte:
Hvordan opbevares data?
Hvor længe opbevares de?

Hvad man kan faktisk bruge de data til hvis man er kreativ nok?
Hvad menes der med "anonymisering"? Det er vist mange gange hvor nemt det er at "deanonymisere" data.

Hvis data resulterer i andre priser end standardprisen, kan man få indsigt i hvordan man er nået frem til den pris? Kan man klage?
Hvad betyder det for den reelle prisdannelse at man ikke kender priserne på forhånd?
Bliver priserne reelt bare sat op og så kan man håbe på at man får noget lavere?

Kan man tage sit optjente rabatniveau med til en konkurrent?
Kan man vise sit rabatniveau eller data til en konkurrent og få oplyst en pris?

Martin Bøgelund

Hvordan kan et firma (og her endda et forsikringsselskab) opfordre til brug af mobiltelefon på andre firmaers grund, hvor disse selv advarer mod brug af mobiltelefon i forbindelse med tankning ?

Der advares ikke mod brug af mobil i forbindelse med tankning. Der advares mod brug af mobil under tankning.

Det giver slet ikke mening at anvende mobilen med denne app under tankning , da det er den endlige mængde benzin man skal indrapportere, altså efter tankning.

Gert Madsen

Man skriver at man får rabat, ved at tage billeder af benzinstanderen, og sende til Alka. Men det der i virkeligheden er målet, er at få folk til at installere en app, som suger data ud af mobilen, og sender til Alka.
Skal hovedformålet ikke oplyses tydeligt ?
Det er da muligt at jeg har læst forkert, men ellers er det da klamt.

Martin Bøgelund

Hvis data resulterer i andre priser end standardprisen, kan man få indsigt i hvordan man er nået frem til den pris? Kan man klage?
Hvad betyder det for den reelle prisdannelse at man ikke kender priserne på forhånd?
Bliver priserne reelt bare sat op og så kan man håbe på at man får noget lavere?

Kan man tage sit optjente rabatniveau med til en konkurrent?
Kan man vise sit rabatniveau eller data til en konkurrent og få oplyst en pris?

Det er altsammen relevante spørgsmål, selv hvis man ikke bruger Tank&Tjen. Desværre er der alt for få der stiller sig selv disse spørgsmål, for derigennem at presse en bedre pris ud af forsikringsselskaberne - stadig: Ikke kun begrænset til Tank&Tjen data, men kundedata generelt.

Lige nu beregnes prisen jo på køn, alder, beskæftigelse, bilmodel, osv, hvor hver attribut giver én eller anden faktor de kan gange på standardprisen for forsikringen.
Har du selv nogensinde spurgt dit forsikringsselskab om hvordan de kom frem til den pris du fik - de attributter de havde klistret på dig, og deres vægt? Tror du at du fik det sandfærdige og komplette svar?

Det her er blot en ny attribut - og du har faktisk selv rigtig meget kontrol over den, i modsætning til de andre attributter. Du kan f.eks. lade være med at bruge app'en af og til, og du kan slukke for app'en og/eller GPS i din mobil. Du kan også lade være med at tanke helt op, når du registrerer din tankning.
Så du har faktisk rigtig godt styr over hvilke data Alka registrerer om dig, og kan gøre dem vilkårligt misvisende.

René Nielsen

Jeg er sikker på at Alka nok skal få succes med at ”høste deres kundernes data”:

Man behøver jo ikke den store ledvogtereksamen for at indse, at hvis nogen vil betale for forbrugernes data hos Google eller Facebook, så er forbrugernes data – penge værd!

Derefter er det eneste vi kan snakke om, hvor meget det er værd?

Vi kan godt gætte på hvorfor folk hvert år forærer i tusinds af kroner bort til f.eks. Facebook via Facebooks såkaldte gratisydelser. Jeg tror at det er fordi at data logiske og ikke fysiske objekter.

Hvis jeg gik i folks haver og samlede æbler op, så ville jeg hurtigt få ejerne på nakken, men hvis jeg ”høster deres data” ved at lade dem benytte gratisydelser som f.eks. Facebook, så er der ingen fare at jeg bliver forfulgt af hoben med ”ild og høtyve”.

Sådan lidt brutalt, så det som folk ikke kan se - ja det eksisterer ikke.

Jeg vil ikke være ”spielverderber” men jeg tror ikke på at folketinget kommer forbrugerne til hjælp. Jeg synes tværtimod at folketinget i bred forstand modarbejder borgernes naturlige krav på privacy.

Klaus Hansen

Hej Martin
For lige at gribe nogle tal mere eller mindre ud af den blå luft så er der en anden tråd her på siden, med en påstand om at IT-sikkerhed er 25 % IT og 75 % andet.
Overført til denne case kan man sige at 25% forstår denne forskel, men de 75% gør ikke. De fleste vil bare se nogen der benytter deres mobiltelefon i forbindelse med tankningen, og så går der "må han/hun må jeg da også" i det.
Og hvor mange ved, hvor lang tid der skal gå imellem "under tankning" til "i forbindelse med tankning".

Martin Bøgelund

Og hvor mange ved, hvor lang tid der skal gå imellem "under tankning" til "i forbindelse med tankning".

Hej Klaus,

Alka Tank&Tjen har en FAQ. Et af spørgsmålene er:
"Der står på tankstationen, at der ikke bruges mobiltelefon, hvad gør jeg så?"

... og der er et tilhørende svar.

Jeg mener ikke man kan bebrejde Alka at folk ikke læser skiltene på stationerne, eller læser Alka's FAQ.

Henrik Madsen

Hvordan kontrollerer Alka om jeg har tanket. ?

Hvis jeg tanker normalt 1 gang om måneden, hvad forhindrer mig så i at gå forbi den nærmeste tank og tage et billede af en anden's tankning's beløb ?

Ved godt at man typisk har en "max antal km pr år" så man ikke kan påstå at man har tanket 2000 liter benzin hvis bilen kører 20 km/l og man kun betaler for 10.000 km årligt, men specielt folk som ikke kører så mange kilometer vil typisk køre færre kilometer end det laveste tal man kan vælge hos forsikringsselskabet.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017