Algoritmer nu en del af menneskerettighedsafgørelser: »Kunstig intelligens er mere retfærdig«

En nyudviklet algoritme skal hjælpe med at tage stilling til, om sager skal bringes for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Professor mener robotter er mere retfærdige end mennesker.

Forskere fra University College London har udviklet en algoritme, der kan gennemgå alle de sager, der bliver indbragt for den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og herefter vurdere, om sagerne bør blive taget op eller afvises.

Træfsikkerheden er overraskende højt. Det skriver Finans.

Indtil videre kan computerrobotten med 79 procents sikkerhed afgøre, om sagerne skal tages op af domstolen eller ej.

To af forskerne bag algoritmen, Nikos Aletras og Vasileos Lampos, forklarer, at det handler om at kunne sige med tilstrækkelig sandsynlighed, om en sag indeholder en overtrædelse af Den Europæiske Menneskeretskonvention eller ej.

Ved hjælp af AI teknologi har forskerholdet lært algoritmen først at forstå systematikken i afgørelserne fra domstolen for herefter at blive give algoritmen en indsprøjtning med hundredvis sagsfremstillinger fra sager, der allerede er afgjort.

Derefter bad forskerne algoritmen eller robotten, om at afgøre om en sag skulle afvises eller ej.

AI teknologien bag algoritmen består af matematik, så udfordringen er, ifølge forskerne, at gøre robotten i stand til at håndterer nuancer.

Robotten er mere retfærdig

Stuart Rossel, der er professor ved University of California Berkeley, fortæller, at det værste tidspunkt at få sin sag behandlet på er lige før frokost og lige inden fyraften.

»Vi kan kalde det "beslutningskriser", men i en computervidenskabelig sammenhæng er essensen, at når rutinerede dommere kan være så påvirkelige af det biologiske ur, vil i dette tilfælde dem, der søger om prøveløsladelse, med større sandsynlighed kunne opnå en retfærdig behandling med brugen af kunstig intelligens, end når mennesker skal dømme,« forklarer Stuart Russell.

Kommer ikke til at dømme mennesker

Professor Stuart Russel mener ikke, at vi i fremtiden vil se, at robotter overtager domstolene og begynder at dømme mennesker.

Det er der for mange etiske problemstillinger ved, men han forudser, at mere juridisk arbejde vil blive overladt til robotterne.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
René Nielsen

Jeg tror ikke der vil gå ret lang tid før advokater for de mennesker som indbringer sagerne for Menneskerettighedsdomstol begynder et "modpres".

Der er jo ingen som vil have sin sag afvist ved Menneskerettighedsdomstolen og da slet ikke af en robot.

Lad os kalde det søgeordsoptimering hvor advokater "optimerer" sagens juridiske problemstillinger før den afsendes.

Som beslutningsstøtte kan jeg se en fremtid i sådan robot-værktøj, men ikke til grundlæggende sagsbehandling - for det vil være det samme som at starte en form våbenkapløb indenfor afviste sager.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere