Algoritme banker topadvokater på deres hjemmebane

Illustration: LuMaxArt, BigStock
Advokater fra Stanford University tabte på både tid og nøjagtighed til en algoritme fra selskabet LawGeex. Fremtidens jurastuderende skal sætte sig ind i teknologier som denne, siger juraprofessor.

Endnu en konkurrence mellem algoritmer og mennesker er netop blevet afsluttet. Og denne gang handlede det ikke om underholdning som spil eller om at stille præcise, medicinske diagnoser, men om at banke gennem knastørre, juridiske tekster. Til gengæld måtte menneskehjernen endnu en gang se sig slået.

Læs også: Programmering i skolen deler eksperter: Skal der kode på skemaet?

Algoritmerne og deres modstandere, advokater fra Stanford University, skulle hver især gennemgå fem juridiske kontrakter og finde i alt tredive fejl i formuleringerne, der undergraver kontraktens validitet eller på anden måde .

Kontrakterne indeholdt en række typiske juridiske spørgsmål som voldgift, hemmeligholdelse af interesser og erstatning. Algoritmen var, akkurat som advokaterne, uddannet af jura-professorer i at spotte fejlene.

Læs også: Ansigtsgenkendelse virker bedst for hvide mænd

Og i alle henseender vandt algoritmen stort over advokaterne, skriver Mashable.

Hurtigere, bedre

Algoritmen var i gennemsnit 26 minutter om at tjekke hver kontrakt for fejl. Holdt op mod advokaternes gennemsnitlige 96 minutter var den altså betydeligt hurtigere.

Læs også: Kontroversielt big data-værktøj skal udpege svindlere ved den norske grænse

Men hastværk var ikke lastværk - algoritmen fandt i gennemsnit 95 procent af fejlene i kontrakterne op mod advokaternes 85 procent.

Advokaterne tabte altså på begge parametre i deres eget fag.

Frigør kræfter til andet arbejde

»Ved at få algoritmen til at kaste et første blik på en kontrakt kan man frigøre tid til at vejlede klienten personligt eller andre værdifulde, juridiske opgaver,« siger Erika Buell, der er klinisk professor i jura på Duke University, til Mashable. Hun er en af de professorer, der har hjulpet LawGeex med at konstruere algoritmen.

Læs også: Algoritmerne sejrer: Vores frie indkøbsvalg dør en stille død

Hun fastholder, at teknologier som denne aldrig helt vil erstatte advokater, men at det i høj grad vil gøre advokater i stand til at arbejde hurtigere.

»Jeg er helt overbevist om, at fremtidens advokater og jurastuderende er nødt til at sætte sig ind i denne teknolog. Det vil gøre dem til bedre advokater, og fremtiden som advokatstuderende vil blive formet af teknologier som denne,« siger Erika Buell til Mashable.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jesper Frimann

Man kunne også drage konklusionen, at lovgivningen nu er så kompleks, indviklet og selvmodsigende, at mennesker, og ikke engang eksperter, længere er kan forstå den til fulde.

Det bør jo ikke være således at lovgivning er så kompliceret, at vi ikke kan forstå den. Hele formålet med lovgivning er jo netop at opsætte regler, der kan forstås af dem den er tiltænkt at påvirke, således at man ved hvad man skal rette sig efter.

Når man sidder og læser lovgivning.. som f.eks. databeskyttelsesloven, så minder det mig om rigtig dårlig kode.

Det udhuler retsfølelsen, at man nu er nået til et punkt hvor end ikke juridiske eksperter kan finde ud af at læse og fortolke lovgivningen.

// Jesper

Søren W. Rasmussen

Jeg filosoferede lidt over størrelsen af regelsættet vedrørende håndtering af ledige, da jeg selv var uden arbejde - inspireret af Din A-kasses opgørelse af antallet sider lovtekster mv. til omkring 30.000 - i 2008. Der er sikkert mange flere i dag, hvor jeg heldigvis er pensioneret : http://swr.dk/CHECKJOBNET/essays/Ledige_druknet_i_regler.htm

Log ind eller Opret konto for at kommentere