Algoritme banker topadvokater på deres hjemmebane

27. februar 2018 kl. 09:574
Algoritme banker topadvokater på deres hjemmebane
Illustration: LuMaxArt, BigStock.
Advokater fra Stanford University tabte på både tid og nøjagtighed til en algoritme fra selskabet LawGeex. Fremtidens jurastuderende skal sætte sig ind i teknologier som denne, siger juraprofessor.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Endnu en konkurrence mellem algoritmer og mennesker er netop blevet afsluttet. Og denne gang handlede det ikke om underholdning som spil eller om at stille præcise, medicinske diagnoser, men om at banke gennem knastørre, juridiske tekster. Til gengæld måtte menneskehjernen endnu en gang se sig slået.

Algoritmerne og deres modstandere, advokater fra Stanford University, skulle hver især gennemgå fem juridiske kontrakter og finde i alt tredive fejl i formuleringerne, der undergraver kontraktens validitet eller på anden måde .

Kontrakterne indeholdt en række typiske juridiske spørgsmål som voldgift, hemmeligholdelse af interesser og erstatning. Algoritmen var, akkurat som advokaterne, uddannet af jura-professorer i at spotte fejlene.

Og i alle henseender vandt algoritmen stort over advokaterne, skriver Mashable.

Hurtigere, bedre

Algoritmen var i gennemsnit 26 minutter om at tjekke hver kontrakt for fejl. Holdt op mod advokaternes gennemsnitlige 96 minutter var den altså betydeligt hurtigere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men hastværk var ikke lastværk - algoritmen fandt i gennemsnit 95 procent af fejlene i kontrakterne op mod advokaternes 85 procent.

Advokaterne tabte altså på begge parametre i deres eget fag.

Frigør kræfter til andet arbejde

»Ved at få algoritmen til at kaste et første blik på en kontrakt kan man frigøre tid til at vejlede klienten personligt eller andre værdifulde, juridiske opgaver,« siger Erika Buell, der er klinisk professor i jura på Duke University, til Mashable. Hun er en af de professorer, der har hjulpet LawGeex med at konstruere algoritmen.

Hun fastholder, at teknologier som denne aldrig helt vil erstatte advokater, men at det i høj grad vil gøre advokater i stand til at arbejde hurtigere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Jeg er helt overbevist om, at fremtidens advokater og jurastuderende er nødt til at sætte sig ind i denne teknolog. Det vil gøre dem til bedre advokater, og fremtiden som advokatstuderende vil blive formet af teknologier som denne,« siger Erika Buell til Mashable.

4 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
27. februar 2018 kl. 13:40

Jeg filosoferede lidt over størrelsen af regelsættet vedrørende håndtering af ledige, da jeg selv var uden arbejde - inspireret af Din A-kasses opgørelse af antallet sider lovtekster mv. til omkring 30.000 - i 2008. Der er sikkert mange flere i dag, hvor jeg heldigvis er pensioneret : http://swr.dk/CHECKJOBNET/essays/Ledige_druknet_i_regler.htm

3
27. februar 2018 kl. 12:20

Det har længe været sådan, at det er tæt på umuligt at lave en ellers nok så fornuftig lov, der ikke strider mod an anden, lige så fornuftig lov. Måske er det på tide at indføre udløbsdato på alle love undtaget grundloven.

2
27. februar 2018 kl. 11:31

Man kunne også drage konklusionen, at lovgivningen nu er så kompleks, indviklet og selvmodsigende, at mennesker, og ikke engang eksperter, længere er kan forstå den til fulde.

Det bør jo ikke være således at lovgivning er så kompliceret, at vi ikke kan forstå den. Hele formålet med lovgivning er jo netop at opsætte regler, der kan forstås af dem den er tiltænkt at påvirke, således at man ved hvad man skal rette sig efter.

Når man sidder og læser lovgivning.. som f.eks. databeskyttelsesloven, så minder det mig om rigtig dårlig kode.

Det udhuler retsfølelsen, at man nu er nået til et punkt hvor end ikke juridiske eksperter kan finde ud af at læse og fortolke lovgivningen.

// Jesper

1
27. februar 2018 kl. 11:21

Hvis nu vi lader samme maskine lave lovene, skrive kontrakterne og godkende dem, kan vi mennesker imens koncentrere os om at blive stadigt mere tillidsfulde, empatiske og altruistiske.