Aldi dropper al e-mail

Den tyske discountkæde Aldi bruger ikke e-mail. Hensynet til sikkerhed er afgørende for beslutningen.

Hvor alle virksomheder og myndigheder i stadig større udstrækning baserer deres kommunikation og service på e-mails, så går den tyske descountkæde Aldi den stik modsatte retning.

Her har man valgt overhovedet ikke at anvende elektronisk kommunikation både internt og eksternt. Det skriver Business.dk.

Årsagen er ifølge Aldi-direktør, Frank Egholm sikkerhedshensyn ikke mindst overfor Aldis forretningshemmeligheder.

»Vi har valgt, at vore enkelte medarbejdere ikke skal være online. Hovedårsagen er datasikkerhed. Noget af det allervigtigste for os er vores indkøbspriser og vores prispolitik. Vi har kvalitetsprodukter til meget konkurrencedygtige priser, og det ville være en katastrofe, hvis det skulle komme vores konkurrenter for øre, hvad vi betaler for varerne,« siger han til Busines.dk.

En anden parameter, der er gældende for koncernen, er også, at medarbejderne ikke behøver beskæftige sig med irrelevante mails, når de er på arbejde.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bjarke Sørensen

Sådan lige umiddelbart ville jeg da ellers tro at email er potentielt mere sikkert end snailmail, men det er vel et spørgsmål om at prioritere den type sikkerhed de kan tage og føle på.

Og med hensyn til at spilde tiden på irrelevant post, så synes jeg mængden i min fysiske postkasse langt overstiger den i min virtuelle.

Det virker også underligt at tid tilsyneladende ingen faktor udgør..

  • 0
  • 0
Søren Ørslund

Måske burde Aldi kigge på statens anvendelse af sikker post (eDag2). eDag2 er en sikker og funktions bestemt måde at sende e-post på og som samtidig sikre at virksomhedernes politikker for anvendelse bliver overholdt. Samtidig sparer det virksomhederne penge til porto, arkivering mm.

  • 0
  • 0
Uffe Erup Larsen

Det er mig en gåde, at man kan træffe en sådan beslutning in this day and age. Der findes alle mulige måde, som Aldi kan sikre deres e-mails og dokumenter på, så om noget tror jeg snarere det handler om, at medarbejderne ikke må bruge tid på lidt private mails etc. Jeg er sikker på, at de gør regning uden vært, for det kommer til at koste på produktiviteten.

Og hvordan er det lige med efterretningstjenester? De bruger også e-mails og elektroniske dokumenter - og der står immervæk langt mere på spil.

Aldi, det er tilbageskridt....nej, det er to skridt tilbage - helt til klodshans.

  • 0
  • 0
Dennis Krøger

Det er et ganske std. Aldi træk det dér, på linie med de elendige kasser, hvor ekspedering tager dobbelt tid, fordi de har sparet båndet efter kassen væk, så man skal vente på at den tidligere ekspederede kunde har taget alle sine varer, før der er plads til ens egne (Heldigvis er der oftest ret tomt i de fleste Aldi butikker).

Det eneste positive ved Aldi er deres usandsynligt gode batterier.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere