Fra kilometer til meter-præcision: Alarmcentral vil pejle nødstedte med SMS

Et skift fra masteposition til GPS-baseret lokationsbestemmelse kan give en langt mere præcis stedbestemmelse af dem, der ringer til alarmcentralen

Den svenske alarmcentral, SOS Alarm, indleder i morgen en ny GPS-positioneringstjeneste, der skal spore, hvor i landet nødstedte ringer fra, skriver Ny Teknik.

I en nødsituation kan operatøren sende en tekstbesked til offeret eller den kaldende, som herefter kan klikke på et link, der medfører, at telefonens position videregives med en nøjagtighed på 15 m radius. Afsenderen af ​​SMS'en vil være "112".

»Det gør det naturligvis meget lettere for operatøren af ​​nødsituation at lokalisere dig. Det vil være i stand til at korte tidsforbruget ned og redde liv,« siger Mattias Hindfelt, der er it-chef hos SOS Alarm, til Ny Teknik.

Fra kilometer til meter

Hidtil har alarmcentralen været nødt til at anvende data fra den anvendte mobilmast til at pejle opkaldet med. Men det kan i værste fald betyde, at man skal lede i områder på 5-8 kilometer på hver led.

Tjenesten kræver, at modtageren af ​​SMS'en har accepteret location based services i telefonen.

Positioneringen vil først blive rullet ud i Örebro og Västmanland og herefter i hele landet 23. maj.

Android-telefoner har en funktion, kaldet Advanced Mobile Location (AML), som automatisk tracker mobilens gps-position med en nøjagtighed på 5-20 meter. Men dels dækker dette system ikke iPhones og dels så har der været lovmæssige udfordringer ved at anvende det.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (24)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Jan Heisterberg

Mon ikke den eksisterende, danske, 112 app er mindst lige så god ? Jeg har forstået at den i eet tryk 1) sender en SMS position, 2) ringer 112.

Hvem har mon i den beskevne krisesituation åndsnærværelse til at lytte til den rolige 112-operatør i den anden ende: "Nu skal du høre, du afbryder lige telefonforbindelsen, og så svarer du på den SMS jeg sender til dig. Så kan ambulancen bedre finde dig ...... Farvel". Måske lykkes det, og hvis ikke, så er forbindelsen måske tabt ?

Og hvad gør alarmcentralen mon hvis der ikke kommer en svar-SMS ?

Det er sikkert et godt supplement, men det lyder ikke som de "viises sten".

P.S.: Der er da vist ikke svartidsgaranti på SMSer - kan man være sikker på, at den kommer (hurtigt) frem ?

Sædvanlig visdom er vist at blive ved med at tale med anmelderen ?

  • 1
  • 3
#3 Henning Wangerin

Mon ikke den eksisterende, danske, 112 app er mindst lige så god ? Jeg har forstået at den i eet tryk 1) sender en SMS position, 2) ringer 112.

Og hvis ikke man har deres app installeret? Evt når det er en udlænding som ringer 112?

Hvis jeg husker rigtigt har alarmcentralen i Tyskland en mulighed for at lave triangulering med en brugbar nøjagtighed. Men det kræver at alarmcentralen beder opkalder om lov inden det gøres. Det gøres ved simplemthen at spørge om lov under samtalen som optages.

Som jeg husker det kan de kun gøre det på det aktuelle opkald, så der ikke kan laves triagulering på en tilfældig telefon. Men jeg har ikke kunne finde en link til detaljer på deres setup, men tyskerne plejer at være rimeligt obs på privacy-aspektet.

/Henning

  • 4
  • 1
#4 Jan Heisterberg

Det handler ikke om hvad du og jeg måske, i en kritisk situation, midt om natten i en snestorm kan eller ikke kan. Det handler om en hysterisk, forvirret anmelder.

Derfor BURDE en 112-lignende app være en universal app, som virker i mange lande og som måske tilrettes ved opsætningen. Naturligvis skal den virke i de flste / alle lande - app kan jo afgøre hvilket land basestationen står i.

Så på samme måde som 112 bruges i mange lande, og 999 i andre, så BURDE disse mobiltelefoner som en del af sit design have en "SOS"-app.

  • 2
  • 1
#5 Jonathan Hansen

Det er desværre et fåtal af folk jeg kender over 60 år, der kan finde ud af højtaler-funktionen, da den er sjældent benyttet. Og så kommer det med at kunne skifte app midt i et opkald oveni. Jeg kan bedre lide den danske model med en dedikeret 112-app, der klarer det hele bagved. Ulempe: nogen skal have sat den op på forhånd.

  • 1
  • 0
#8 Torkild Johansen
  • 1
  • 3
#9 Torkild Johansen
  • 1
  • 0
#10 Simon Mikkelsen

Det er desværre et fåtal af folk jeg kender over 60 år, der kan finde ud af højtaler-funktionen, da den er sjældent benyttet. Og så kommer det med at kunne skifte app midt i et opkald oveni.

Da jeg for nogle år siden, før 112-appen, stod med 112 i røret. På en sprit ny cykelsti og alle forsøg på at forklare dem hvor jeg var fejlede, ville jeg gerne have haft mulighed for at få en SMS og klikke på et link.

Muligheden gør ikke noget værre. OK, nogle kan måske ikke bruge det, men det hjælper i hvert fald dem som kan.

Jeg har heldig - der kom en læge forbi der hjalp med problemet og var bedre til at forklare 112 hvor vi var.

  • 3
  • 0
#12 Thorkild Højgaard

Når I bevæger jer uden for de veje, Krak kender, er der ingen garanti for at I bliver fundet uden 112 appen. For et par år siden mistede jeg en ven få kilometer fra centrum af Randers, fordi han var på en natursti omkring 250 meter fra et lokalt særdeles kendt område, som vagtcentralen i Aarhus ikke kendte. Efter 13 minutter var en lokalkendt politimand fremme og efter 18 minutter kom ambulancen, efter politimanden havde brugt 112 appen på sin telefon. Den lokale vagtcentral siger at normalt ville de have været fremme efter 9 minutter. Min kammerat var sammen med 2 andre, hvoraf den ene havde en gammeldags mobil. Men dette hjælper ikke, når dem man taler med i den anden ende ikke er lokalkendte. Så 112 appen bør egentligt bare installere sig selv sammen med simkortet, hvis I spørger mig. Efter installationen skal man åbne den en gang for at godkende installationen.

  • 2
  • 1
#14 Svend Nielsen

Hvor er det trist at læse om dette. At bede nødstedte om at svare på SMSer, eller starte en app, og sende position.

For pokker - det er opkald som måske kommer fra svært skadede, som måske kun lige akkurat magter at trykke 112, fra steder hvor dækningen er dårlig, og hvor måske lige netop KUN 112 kan komme igennem (via en anden operatørs net). Glem ALT om apps, mobilt bredbånd, SMS modtagelse osv. Det er sørgeligt at redningstjenester tror at det vil virke. Det vil virke en gang imellem, men myndighedernes totale passivitet og misforståede teknologibegejstring koster menneskelig hver dag rundt omkring i Europa.

Gør som i USA og tving teleselskaberne til at aflevere positionen SMATIDIG med alarmopkaldet. I EU har man fået en nølende og vrangvillig teleindustri til nødtvunget at gå med til at overføre 112 opkald uden afgift og på hinandens netværk, uden nogen som helst form for positionering. Trist.

Tving teleselskaberne til at sende den bedst mulige position som kan opnås, som i E911 fase 2, hvor mobilens GPS position selvfølgelig skal overføres inden for de først få sekunder af opkaldet.

  • 2
  • 1
#16 Svend Nielsen

Så 112 appen bør egentligt bare installere sig selv sammen med simkortet, hvis I spørger mig

Ja, men det er slet ikke nok. Hverken din app eller SMSer virker hvis du er uden for dækning. 112 virker med dækning fra enhver operatør. DERFOR skal mobilselskaberne tvinges til at indføre disse nødkald med overførsel af position I ALLE OPKALD - uanset telefon, og SIM kort. Det skal endda virke uden SIM kort i telefonen, sådan som 112 kald også gør det i dag.

  • 2
  • 0
#17 Per Bellfield

Tak for referencen :) Jeg var ikke opmærksom på/klar over eksistesen af AML/ELS. Det er sgu meget lækkert! Hvorfor fanden er det lige at Apple ikke er med på denne idé? Fra politiets/det offentliges syns punkt er det lidt svært at gå all in på et system som kun virker på Android men ikke iOS, hvilket jeg syntes er lidt et problem.

Men en tanke kunne da være at når nu systemet bliver søsat om man ikke skal starte et side projekt hvor man begynder at implementere/integrere AML/ELS. Det vil da pludseligt betyde at ~80% af dem der ringer automatisk afgiver lokation, uden nogen dikedare, de sidste ~20% må så svare tilbage på en SMS(eller bruge App'en) på deres Apple eller Microsoft enhed. Så må man jo håbe at de andre følger trop.

  • 1
  • 0
#18 Thomas Jensen

Hvorfor fanden er det lige at Apple ikke er med på denne idé?

Godt spørgsmål...

Fra politiets/det offentliges syns punkt er det lidt svært at gå all in på et system som kun virker på Android men ikke iOS, hvilket jeg syntes er lidt et problem.

Artiklen nævner at der har "været lovmæssige udfordringer ved at anvende det"... hvad det så end dækker over. Måske kan det misbruges? Måske åbner det en ladeport i forhold til overvågning?

Umiddelbart har jeg svært ved at se problemet i at position m.m. videresendes automatisk, når man ringer 112.

  • 0
  • 0
#24 Henrik Nøjgaard
  1. Funktionen "send min position" findes allerede i iPhones - tryk på det lille "i" øverst til højre ved svar på en sms. Der dukker flere muligheder op.
  2. Du ringer 112 fra en låst iPhone ved at trykke på hjem-knappen (eneste knap på forsiden) og tryk derefter på "nødsituation" nederst til venstre.

Jeg forestiller mig at der er tilsvarende funktioner i en Android-baseret telefon.

  • 0
  • 0
#25 Knud Aagaard

Når min android telefon 'tændes' kan se 'Nødopkald', og når jeg 'svirper' op, har jeg '112', men for at bruge '112 appen' er jeg nødt til at åbne telefonen med kode eller fingeraftryk. Det ville være rart, hvis '112 appen' kunne vises med det samme, når telefonen 'tændes'.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere