Alarm: 9 ud af 10 IP-adresser er taget

22. januar 2010 kl. 12:5728
Der er færre end 10 procent af IPv4-adresserne, som ikke taget i brug. Derfor er det nu tid til, at myndigheder, virksomheder og internetudbydere tager IPv6 i brug, advarer de regionale internetregistre.
Artiklen er ældre end 30 dage

Vi har nu brugt mere end 90 procent af de knap fire milliarder IP-adresser, der er tilgængelige med den gamle version af internetprotokollen IPv4. Det oplyser de fem regionale internetregistre, RIR, som står for at uddele IP-adresserne til blandt andet internetudbyderne.

Med færre end ti procent af IPv4-adresserne tilbage svarer det til, at der er under 400 millioner adresser, som endnu ikke er blevet uddelt. Det svarer nogenlunde til, hvor mange kinesere, som i øjeblikket har adgang til internettet.

Manglen på unikke IP-adresser har været det mest slagkraftige argument for at skifte til den nye version af internetprotokollen IPv6, som giver mulighed for et astronomisk stort antal adresser.

»Med mindre end ti procent af hele IPv4-adresserummet til rådighed til allokering er det afgørende, at internetmiljøet skrider til handling for at sikre den globale udrulning af IPv6,« udtaler Axel Pawlik formand for Number Resource Organization, NRO, ifølge en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

NRO påpeger, at antallet af IPv4-adresser svinder hurtigt. Det har flere gange været forudsagt, at vi ville løbe tør for ledige adresser til allokering til udbyderne omkring 2012. Hidtil har teknologier som NAT, hvor flere pc'er på et internt netværk blot har én IP-adresse udadtil, sørget for at forlænge livet for IPv4.

NAT regnes imidlertid ikke for at være en teknisk optimal løsning, fordi den sætter begrænsninger for direkte kommunikation mellem to vilkårlige enheder på internettet.

NRO anbefaler, at virksomheder begynder at gøre mere aktivt for udbredelsen af IPv6 ved eksempelvis at tilbyde tjenester som webhosting med IPv6. Selvom de fleste styresystemer i dag understøtter IPv6, så er der stadig meget software, som kun benytter IPv4. Derfor bør softwareleverandørerne ifølge NRO også gøre en større indsats.

Endelig mener NRO, at regeringer og myndigheder bør gå forrest og udbyde deres tjenester på IPv6, så folk, der skifter, også får noget ud af at benytte IPv6 frem for at holde fast i IPv4.

28 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
22. januar 2010 kl. 13:24

at rette så man kan bruge 240+ eller der er vel også et par mega corps der kan aflevere en classe A

2
22. januar 2010 kl. 13:29

Plus alle de firmaer der gennem tidens løb har fået en C klasse, for så kun at bruge en af adresserne.

/Christian

3
22. januar 2010 kl. 14:03

I de sidste par semestre på Aalborg Universitet har jeg forsøgt at flette IPv6 ind i semesterprojektet. Enten ved at ville arbejde med noget på IPv6 som primære opgave, eller blot at sørge for at de ting vi udviklede fungerede til IPv6 også.

Alle undervisere og vejledere jeg har været i kontakt med, har været forskellige steder mellem direkte afvisende til blanke og ligeglade. Den værste mente ligefrem at IPv6 bare var noget for sjov, men aldrig ville blive anvendeligt i virkeligheden.

Jeg har senere taget to kurser i generelle netværksting, på et andet universitet og på Ingeniørhøjskolen i København. Ingen af kurserne nævnte IPv6 en eneste gang.

Dén holdning hjælper jo heller ikke til at uddanne nye i forståelse af, brug og udvikling med IPv6. :|