Alan Turings notesbog skal på auktion

En aldrig før offentliggjort notesbog af computerpioner Alan Turing skal under hammeren. Bogen er dateret til 1942.

Den britiske matematiker Alan Turings notesbog skal på auktion. Bogen er dateret til 1942, hvor Turing arbejdede for at knække den tyske Enigmakode. Det skriver The Register.

Bogen blev sammen med mange andre dokumenter testamenteret til Turings ven og kollega Robin Gandy, der donerede størstedelen af materialet til King’s College i Cambridge. Robin Gandy beholdt dog notesbogen, fordi den også rummer Gandys personlige drømme-journal.

Auktionshuset Bonham oplyser, at de 56 håndskrevne sider indeholder arbejde med »fundamentet for matematisk notation og datalogi«.

Alan Turing bidrog til arbejdet med at knække den tyske Enigmakode - en bedrift der hjalp de allierede styrker til at vinde Anden Verdenskrig. I 1943 konstruerede han kodebrydermaskinen Colossus, der kan betragtes som de første egentlige elektroniske computere, men da hele projektet blev holdt hemmeligt indtil starten af 1950’erne, går den titel som regel til den amerikanskudviklede ENIAC fra 1946.

Læs også: Forskere: Computer gennemfører Turing-test

Efter krigen arbejdede Turing med konstruktionen af den såkaldte Automatic Calculating Engine (ACE Pilot), en præcisionsregnemaskine med programlager. Maskinen blev præsenteret i 1950 og blev i de følgende år betragtet som verdens kraftigste computer.

Bonham sætter notesbogen på auktion til april i New York og forventer, at prisen når op på minimum syv cifre.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Søren Koch

colossus blev ikke brugt til Enigma, men derimod til brydning af Lorenz-maskinen som var endog mere kompliceret end Enigma, og som modsat Enigma kun blev brugt til kommunikation i de højeste dele af tysklands politiske og militære organisationer.

Desuden var Turing ikke med til at designe den, men havde arbejdet på det matematiske i at bryde Lorenz ifølge wikipedia (http://en.wikipedia.org/wiki/Cryptanalysis_of_the_Lorenz_cipher)

  • 3
  • 0
Torben Mogensen Blogger

»fundamentet for matematisk notering og computervidenskab« skal rettes til
»fundamentet for matematisk notation og datalogi«. Notering er noget, man bruger til aktiekurser, i matematik bruger man notation. Og den korrekte oversættelse af »computer science« er »datalogi«, og ikke »computervidenskab«.

  • 5
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize