Alan Turing udvalgt blandt 12 videnskabsfolk til at pryde pengeseddel i Storbritannien

Illustration: Bank of England
Bank of England oplyser, at den britiske matematiker Alan Turing skal pryde 50 pund-sedlen efter en udpegning blandt 12 videnskabsfolk.

Den britiske matematiker Alan Turing skal fremover pryde den britiske 50 pund-pengeseddel. Det oplyser den britiske nationalbank, Bank of England.

Alan Turing er er mest kendt for sit arbejde med at knække den tyske Enigmakode - en bedrift, der hjalp de allierede styrker til at vinde Anden Verdenskrig.

I 1943 konstruerede han kodebrydermaskinen Colossus, der kan betragtes som en af de første egentlige elektroniske computere.

Udviklingen af de ​​tidlige computere skete først på National Physical Laboratory og senere ved University of Manchester.

Turing skrev også »fundamentet for matematisk notation og datalogi« og indledte udviklingen af kunstig intelligens ved at reflektere over, hvorvidt maskiner kunne tænke.

Turing var homoseksuel og blev benådet af dronningen efter en dom for grov uanstændighed for et forhold til en mand. Arven efter Turing påvirker både videnskab og samfund i dag.

Alan Turing var udpeget blandt 12 nominerende videnskabsfolk til at pryde den engelske pengeseddel.

Ud over et portræt af Alan Turing taget i 1951 vil pengesedlen også omfatte følgende illustrationer:

  • En tabel og matematiske formler fra Turings 1936-artikel 'On Computable Numbers, with an application to the Entscheidungsproblem', Proceedings of the London Mathematical Society. Artiklen er bredt anerkendt som værende et fundament for datalogien. Det forsøgte at fastslå en endelig metode, hvormed enhver påstand kan vurderes som bevisbar eller ej ved anvendelse af en universel maskine. Den introducerede begrebet Turing-maskine som et tankeeksperiment af, hvordan computere ville kunne fungere.

  • The Automatic Computing Engine (ACE), som blev udviklet på National Physical Laboratory som opstillingsmodel på baggrund af Turings banebrydende ACE-design. ACE var en af ​​de første computere, som fungerede ved hjælp af et elektronisk lagret program.

  • Teknisk tegning til British Bombe, som er den centrale maskine, udviklet af Turing, der var med til at bryde Enigma-kodede meddelelser under Anden Verdenskrig.

  • Et citat af Alan Turing fra et interview, bragt i The Times 11. juni 1949: "Det her er kun en forsmag på det, som kommer, og kun en skygge af, hvad det bliver til engang."

  • Turings underskrift fra gæstebogen på Bletchley Park, hvor han arbejdede under Anden Verdenskrig.

  • Ticker tape, der viser Alan Turings fødselsdato (23. juni 1912) i binær kode. En maskine, der fødes med binærtape fremhævet i Turings 1936-artikel.

Hør bankens egen vurdering af valget af Alan Turing til den fornemme plads:

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Lars H Larsen

Der er mange gode grunde til at hædre Alan Turing, men æren for Colossus tilhører retteligt Tommy Flowers. Det var Turing, der satte Flowers i gang med at bygge en elektronisk computer, der skulle bruges i forbindelse med Enigma, men arbejdet blev videreført i.fb.m. Lorenz / Tunny, og Flowers konstruerede Colossus til dels for egne penge! Tunny var hemmeligt mange år efter krigen, så Flowers (og Bill Tutte) fik meget sent anerkendelse for deres banebrydende indsats, som var på højde med Turings. Æres dén der æres bør.

  • 4
  • 0
Kim Normann

Turing døde da han spiste et æble forgiftet med cyanid. Onde tunger påstår at det er derfor Apples logo er et æble der er spist af.... Men da helt på tide at han æres for sin kæmpe indsats

  • 1
  • 1
Kim Wittenburg Kolbe

"Turing var homoseksuel og blev benådet af dronningen efter en dom for grov uanstændighed for et forhold til en mand"

Artiklen er fuld af fejlagtige "facts" , se andre indlæg.

Allan Turing blev dømt og pålagt kemisk kastration , hvilket menes at være åsag til hans selvmord.

At han blev "benådet" kommer lidt sent, er først sket indenfor de sidste par år.

Mon ikke The Etstablishment har haft dårlig smag i munden over behandlingen af en af de fremmeste videnskabsmænd i Engelsk historie, så kan man, lidt for sent, hædre ham med et protræt på en pengeseddel.

  • 1
  • 0
Christian Nobel

Det tragiske for England er, at deres homofobi kombineret med MI5/6's perverterede hemmelighedskræmmeri, medførte at den viden Turing, Flower og Tutte havde opbygget, blev gemt langt væk under lås og slå.

Hvis englænderne i stedet havde udnyttet mulighederne, så ville Silicon Valley (bortset fra det selvfølgelig er noget geografisk vrøvl) ligge i England i dag og ikke i USA - de kunne ligeså godt have smidt kronjuvelerne i kanalen.

  • 0
  • 0
Hans Nielsen

Onde tunger påstår at det er derfor Apples logo er et æble der er spist af....


Men det er kun en skrøne.

Steve Jobs ville ønske at det var derfor, at de have fundet på det.

Men den rigtige grund, var at mange af de områder som blev til Apple og andre firmaer, det var gamle frugt plantager. Jobs have lige været på besøg på en, og var samtidigt på en af sine utalige "juce" kure.

Basis fra at vælge navnet, var at det skulle være så langt fra IT og Computer, så man ikke forbandt det med teknologi. Men med noget sødt, nemt og enkelt.

Den meget korte version.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere