Aktindsigt viser: Tidsplan og økonomi skrider for nyt sygesikringssystem

8. august 2019 kl. 05:334
Aktindsigt viser: Tidsplan og økonomi skrider for nyt sygesikringssystem
Illustration: joystd77/BigStock.
Regionerne besluttede helt tilbage i 2011 at sende et nyt system til administration af sygesikring i udbud. Udviklingen startede i 2014, men konflikter har forsinket og fordyret projektet, der kører uden godkendt tidsplan og fast økonomi.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Efter fem års udviklingsarbejde er det nye sygesikringssystem til kommuner og regioner, Praksys, stadig langt fra at være klar til brug.

Det viser en statusrapport fra Danske Regioner, som DigiTech har fået aktindsigt i.

Systemet, der blandt andet skal håndtere afregning mellem praksissektoren, regioner og kommuner, skulle oprindeligt have været taget i brug i 2016, men ifølge en statusrapport fra 27. maj 2019 har kommuner og regioner i dag hverken overblik over den fulde økonomi eller tidsplanen.

»Projektet arbejder fortsat uden godkendt tidsplan,« hedder det i rapporten, hvor det også fremgår, at man ikke ved, hvad den endelige pris bliver for it-systemet:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Grundet den manglende tidsplan for projektet er der p.t. ikke overblik over projektets restøkonomi.«

Uenigheder har sat projekt i stå

Projektet er blevet forsinket over flere omgange, og i oktober sidste år måtte regionerne udarbejde en revideret business case med en ny tidsplan.

Heraf kunne man læse, at den første region skulle tage systemet i brug i december 2019, mens alle regioner og kommuner skulle være koblet på i maj 2020.

Forsinkelsen kostede 112 millioner kroner, og dermed voksede projektbudgettet til 276 millioner kroner.

Men siden er den tidsplan altså også røget i svinget.

4 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
9. august 2019 kl. 12:13

Ja gad godt et real svar. .

Findes der ikke lign systemer i udlandet som virker. ?

3
8. august 2019 kl. 18:49

Hvor går det galt siden der er så mange IT-projekter der bliver dobbelt så dyre men kan kun det halve af hvad der forventes?

2
8. august 2019 kl. 17:22

Selv om der sikkert har været andre før Amanda, så husker jeg det som i går, derefter POLsag, og så kommer de som perler på en snor gennem 0’erne og 10’erne, alle disse fantastiske offentlige kæmpesystemer med deres mange indhyrede og dyre (u)forstandige konsulenter. Okay, Nordea og andre “private” har også haft deres del af glæderne, men de holder ofte kortene tættere til kroppen, det må “private” godt, selv om det også er os der betaler i sidste ende Ja, en smuk ensartet perlekæde, der ser ud til at kunne forlænges i al fremtid. Men den bliver vel til sidst for tung at bære, eller hva’?

1
8. august 2019 kl. 14:02

Dejligt.. Nogle ting ændrer sig aldrig...