Aktindsigt: KU brugte 9 mio. kroner, fem år og seks konsulenthuse på kuldsejlet HR-projekt

Illustration: Christoffer Regild / www.regild.dk
Københavns Universitet skrottede sidste år HR-systemet Epos efter fem års udvikling. Universitetet har hidtil mørklagt al økonomi i projektet, men en aktindsigt viser, at HR-systemet kostet millioner af kroner og tusindvis af mandetimer.

Københavns Universitet (KU) har brugt 9 millioner kroner, seks forskellige konsulenthuse og mere end 30.000 mandetimer på udviklingen af HR-systemet Epos, der sidste år blev skrottet helt på grund af forsinkelser.

Det fremgår af et sagsnotat fra KU, som Version2s søstermedie DigiTech har fået aktindsigt i.

Epos skulle have erstattet det mere end 20 år gamle ScanPas-system, men projektet blev fra starten ramt af forsinkelser, og efter fem tidsplaner på fem år valgte KU at stoppe udviklingen 7. juni 2018.

Økonomien i projektet har indtil nu været ukendt for offentligheden, men af sagsnotatet kan man læse, at budgettet er gået fra 12 til 18 millioner kroner i løbet af de fem år, hvoraf KU altså har lidt et tab på 9 millioner kroner.

Dette er en forkortet udgave af en artikel fra DigiTech. Her kan du læse den fulde historie og blandt andet se, hvad Københavns Universitet har brugt millionerne på i de fem år

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize