Airbus har været udsat for hackerangreb

Flyproducenten Airbus rammes af hackerangreb. Det lykkes angriberne at opsnappe personlige informationer om medarbejdere.

Den europæiske flyproducent Airbus indrømmer, at der har været et datalæk i virksomhedens informationssystem – det har gjort det muligt for hackere at opsnappe flere ansattes personlige informationer. Det skriver The Hacker News

Ifølge Airbus omfatter datalækket »hovedsageligt professionel kontakt- og it-informations detaljer af nogle Airbusansatte i Europa«. Selskabet påpeger at sikkerheds-bristen ikke har påvirket virksomhedens flyproduktion, men erkender også, at man stadig er i gang med at afdække »om angrebet var målrettet specifik data«.

»Denne hændelse bliver grundigt efterforsket af Airbus' eksperter, som har taget omgående og passende forholdsregler for at sikre de eksisterende sikkerhedsforanstaltninger og mindske lækagens skade, samt finde dens oprindelse« skriver Airbus i en pressemeddelelse

Airbus har underrettet relevante datatilsyn, hvad de er forpligtet til at GDPR, desuden har selskabet instrueret sine medarbejdere til »at tage alle nødvendige forholdsregler fremadrettet,« for dermed at styrke sikkerheden.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere