AI-værktøj skal snart forudsige corona-forløb på danske hospitaler

Illustration: Nanna Skytte
Et nyt værktøj til at forudsige corona-patienters behov for intensiv behandling forventes at gå i luften i juni.

Forskere på Københavns Universitet arbejder på AI-modeller, der skal kunne forudsige corona-patienters behov for intensiv behandling og respirator.

De første modeller forventes at være klar inden længe, og nu har Innovationsfonden givet et millionbeløb til virksomheden Cerebriu, der er i gang med at bygge et konkret produkt på baggrund af forskningen, skriver DR.

»Vi regner med i løbet af juni at kunne tage det i brug på Rigshospitalet. Der skulle det gerne være klar. Så er det i en slags pilotprøve på Rigshospitalet,« siger Robert Lauritzen, der er administrerende direktør og medstifter i Cerebriu.

»Det er tanken, at vi hen over sommeren kører en tre måneders pilotprøve på to-tre andre hospitaler også, så vi kan se, om det fungerer.«

Modellerne skal forudsige patienternes behov baseret på kliniske data og scanninger af patienternes lunger.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Louise Klint

Jeg vil skyde på, at en erfaren læge/radiolog vil kunne lave tilsvarende estimater (forudsigelser).

Baseret på patientens røntgenbilleder samt øvrige sundhedstilstand og sygdomshistorik, alder, mv. Kompleksiteten er ikke nødvendigvis større, end som så. Spørgsmålet er måske snarere, om lægen har tid?

Med denne teknologi (hvis pilotforsøget viser sig at virke) får man i stedet et effektivt ledelses- og planlægningsværktøj, der kan indgyde større ”autoritet” og ”validitet”, end et menneskes udsagn.

  • 0
  • 0
#2 Niels Foldager

... men jeg tror ikke en døjt på, at det får betydning for den enkelte patients forløb.

Og som planlægningsværktøj heller ikke. Tiden fra ankomst til respirator er for kort sammenholdt med den tid, det tager at planlægge for så og så mange respiratorpatienter.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere