AI-værktøj skal analysere 3D-billeder for at vurdere medicin til Alzheimers-patienter
Fremtidens medicin og behandlingsmetoder kommer til at blive udviklet med hjælp fra kunstig intelligens. I hvert fald hvis det står til folkene bag et nyt dataanalyseprojekt på Alexandra Instituttet.
Projektet er et samarbejde mellem Alexandra Instituttet, life science-virksomheden Bioneer A/S og Danmarks Tekniske Universitet, og formålet er at lade AI-værktøjer finde nye metoder til behandling af blandt andet kræft og Alzheimers.
