AI-værktøj fra Facebook hjælper med at fikse bugs i kode

Facebook vil hjælpe udviklere med at bruge kunstig intelligens til at fjerne bugs. Værktøjet bliver rullet ud som open source.

Facebook har bygget et AI-værktøj, der skal hjælpe programmører med at patche bugs i kode. Det går under navnet SapFix, og det bliver i øjeblikket brugt internt til automatisk at finde anormaliteter i kode og foreslå relevante måder, udviklere kan fikse det på. Det skriver TheNextWeb.

SapFix har allerede hjulpet det sociale medie med at finde mere robust kode til sin Android-app. Facebook fortalte på sin scale engineering-konference, at man på et tidspunkt vil udrulle værktøjet til hele udvikler-communityet.

I øjeblikket arbejder SapFix på at fikse de bugs, der bliver opsnuset af Sapienz – Facebooks intelligente automatiserede software-test-værktøj. SapFix vil på sigt kunne arbejde helt selvstændigt.

SapFix Illustration: Facebook

For at fikse en bug vender den enten delvist eller helt den kode, der forårsagede den, om. Hvis den skal håndtere mere komplekse bugs, vælger den enten en template fra videnbasen bestående af tidligere fiks, eller også laver den små ændringer, indtil buggen er fikset.

SapFix opstiller flere forskellige løsninger og holder dem op mod tre parametre:

  • Er der kompileringsfejl?
  • Bliver crashet ved?
  • Gør fikset, at der kommer nye crashes?

Når værktøjet har valgt et fiks, bliver det sendt til teknikerne med henblik på evaluering og feedback.

Sapienz og SapFix vil begge blive udgivet som open source-værktøjer, når alt det tekniske arbejde er færdigt.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize