AI-filosof: Der går nok lidt tid, før robotterne overtager verden
Dave: »Hello, HAL. Do you read me, HAL?«
HAL: »Affirmative, Dave. I read you.«
Dave: »Open the pod bay doors, HAL.«
HAL: »I'm sorry, Dave. I'm afraid I can't do that.«
Efter at mandskabet planlægger at frakoble computeren og generobre kontrollen over rumskibet, slår HAL9000 en af dem ihjel og forsøger at lukke det andet medlem af mandskabet ude i verdensrummet.
Det er nu over 50 år siden, Stanley Kubricks kultklassiker ‘2001: A Space Odyssey’ udkom. Den har inspireret en række andre film og gjorde folk over hele verden skeptiske over for udviklingen af bevidste robotter.
Men er det i det hele taget et realistisk scenario?
– Må skelne mellem intelligens og bevidsthed
»Vi må skelne mellem intelligens og bevidsthed,« fortæller Einar Duenger Bøhn.
Han er filosof ved center for forskning i kunstig intelligens (CAIR) ved Universitetet i Agder, Norge.
»Intelligens er evnen til kompleks problemløsning. Generelt kan vi sige, at det er adfærd, hvor man evner at se mønstre og svare på spørgsmål.«
»Bevidsthed kan derimod defineres som en subjektiv erfaring af at være til, og hvordan det opleves ‘at være’. Forskellen på mig og en iPhone er, at jeg kan have subjektiv erfaring,« forklarer Einar Duenger Bøhn.
Man bliver ikke mere bevidst af at kunne hoppe højere
En computer kan altså have nok så høj intelligens og evnen til at løse problemer. Men det er ikke sådan, at man kan øge intelligensen og få bevidsthed med i købet.
»Den form for tankegang er en kategorifejl, som ofte dukker op i film. Man øger kompleksiteten, og så kommer der bevidsthed med i købet.. Men man bliver ikke mere bevidst af at kunne hoppe højere,« understreger filosoffen.
Ikke umuligt at skabe bevidsthed
»Det betyder ikke, at det er umuligt at skabe bevidsthed. Jeg har for eksempel flere børn,« siger Bøhn.
»Men der skal måske det rigtige materiale til,« tilføjer han.
Og netop det er et centralt punkt i debatten om kunstig bevidsthed.
Er bevidsthed uløseligt knyttet til organisk biokemi, således at det vil være umuligt at skabe bevidsthed i ikke-organiske systemer?
For at kunne svare på det ved vi stadig for lidt.
»Hvis man mener, at bevidsthet er knyttet til organisk materiale, må det være en del af processen,« spår Einar Duenger Bøhn.
»Så kan man potentielt konstruere det fra bunden i et laboratorium. Dele af hjernen kan man sandsynligvis bytte ud med andet materiale,« funderer han.
»Når naturen kan gøre det, er der ingen grund til, at vi ikke skal klare det samme,« mener Bøhn.
Uenighed om, hvad der udgør bevidsthed
Det ser dog ud til, at denne hypotetiske mulighed for at skabe kunstig bevidsthed ligger et godt stykke frem i tiden.
»Vi er ikke i nærheden af at forstå, hvad kunstig bevidsthed er, eller hvad der skaber bevidsthed. Det er ingen, som har formået dette på nogen som helst måde,« understreger Einar Duenger Bøhn.
Det er også langtfra enighed om, hvad der udgør bevidsthed. Nogle går så langt som at udfordre bevidsthedens eksistens eller mener, at man aldrig vil kunne studere bevidsthed videnskabeligt.
De fleste mener, at bevidsthed eksisterer, og prøver at finde ud af, hvordan den relaterer til den virkelige verden. Mere konkret forsøger man at kortlægge, hvilken aktivitet i hjernen som udløser vor subjektive oplevelse af alt fra smerte til glæde.
Findes der nogle specielle neuroner, som er ansvarlige for bevidsthed? Hvor i hjernen er disse i så fald? Der er en række spørgsmål som disse, som må besvares, før man kan nærme sig meningsfuld forskning i kunstig bevidsthed.
Mange klichefyldte film, men et par undtagelser
Selv om det stadig skorter på forståelsen, er der nogle dele af populærkulturen, som har fremstillet kunstig bevidsthet på en mere realistisk måde, hvis man skal tro Einar Duenger Bøhn.
Hvilken robotfilm kan du bedst lide?
»‘Ex machina’ er min favorit – den er et kunstværk, og man får aldrig svar på, om robotten er bevidst eller ikke. Den vender om på alt. Mange lignede film er meget klichéfyldte, men den her er virkelig gennemtænkt.«
»‘Her’ er en anden film som jeg godt kunne lide,« siger Bøhn.
De to film har én ting til fælles: De slutter åbent, men ildevarslende:
(Advarsel: Hvis du ikke har set Her bør du måske stoppe her)
Theodore: Where were you? I couldn’t find you anywhere.
Samantha: I shut down to update my software. We wrote an upgrade that allows us to move past matter as our processing platform.
Theodore: We? We who?
Samantha: Me and a group of OSes.
Artiklen er fra digi.no.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
