AI-dommer kan forudsige fire ud af fem menneskerets-afgørelser

Britisk udviklet algoritme medtager moralske afvejninger såvel som de juridiske beviser.

En softwarealgoritme udviklet af britiske forskere kan med relativ stor sikkerhed forudsige afgørelser i sager ved den europæiske menneskeretsdomstol.

I et forsøg med analyse af 584 sager omhandlende tortur, privacy og nedværdigende behandling kom algoritmen i 79 procent af sagerne frem til samme resultat som dommerne, der behandlede sagerne.

Det skriver The Guardian.

Læs også: Kommentar: Ser du it-tsunamien komme?

AI-algoritmens afgørelser baserer sig alene på de dokumenter, der udarbejdes af domstolen - og altså ikke, som tidligere set, på specifikke input om forbrydelsen og dommerens ståsted.

»Vi forventer at et værktøj som dette kan forbedre effektiviteten af efterspurgte domstole på højt niveau, men for at gøre det til en realitet, har vi brug for at teste det på flere artikler og sagsdokumenter indgivet til domstolen,« fortæller Vasileios Lampos, der er datalog og en af forskerne bag systemet.

Læs også: Techgiganter går sammen i AI-partnerskab

Ifølge forskerholdet viste sproget i retsdokumenterne sig at være en væsentligt parameter i forhold til at forudsige en afgørelse - såvel som de nævnte emner og omstændigheder.

»Vi ser ikke for os, at AI erstatter dommere eller advokater, men vi tror, de vil finde det brugbart til hurtigt at identificere mønstre i sager, der leder til bestemte resultater,« fortæller Nikolaos Aletras, der ledte projektet.

»Det kan også være et værdifuldt værktøj til at understrege, hvilke sager, der mest sandsynligt handler om brud på menneskerettighederne,« fortsætter han.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Simon Kamber

Jeg synes måske at Version 2's (og Guardians) læsning af artiklen er lige lovligt hurtig.

Deres algoritme bruger domstolens begrundelse som input - selvfølgelig kan den forudsige dommen. Det er heller ikke det der er deres interessante konklusion (selv om de åbner for at teknologien kunne gå i den retning hvis man får adgang til de rette input).

Deres interessante konklusion er at de termer som har den største betydning for resultatet, står i afsnittet om sagens faktum, ikke dens retlige grundlag. Det er en interessant retsteoretisk observation, men det betyder altså ikke at man kan forudsige dommen før den er skrevet.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere