AI-beviser holdt ikke i retten: Troede fyrværkeri var skud

Illustration: Jesper Stein Sandal
Efter 11 måneder i fængsel er 65-årige Michael Williams nu løsladt, da AI-beviser viste sig ikke at holde.

En drabssag mod 65-årige Michael Williams i Chicago, USA er nu droppet, efter at tvivlsomme AI-beviser viste sig ikke at holde vand.

Det skriver The Register.

Michael Williams sad 11 måneder i fængsel, mens han ventede på sin retssag, efter han blev anklaget for at have myrdet 25-årige Safarian Herring i maj sidste år.

Et af anklagernes beviser var en lydoptagelse af et angiveligt affyret skud, der var opfanget af virksomheden Shotspotter, der ved hjælp af mikrofoner og machine learning-algoritmer opdager og identificerer skudlyde for straks at advare politiet.

Michael Williams to advokater, Lisa Boughton og Brendan Max, plæderede imidlertid for, at lyden stammede fra fyrværkeri, der blev affyret 1,5 km derfra og bad derfor dommeren undersøge arnestedet for lyden.

Det fik anklagerne til at trække beviset fra Shotspotter tilbage, og sagen er nu droppet.

»Jeg blev ved med at prøve at finde ud af, hvordan de kan slippe af sted med at bruge teknologien på den måde imod mig. Det er ikke fair,« siger Michael Williams til Associated Press.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere