AI-algoritme får medhold i australsk patentsag

Illustration: VectorMine | Bigstock
Den amerikanske forsker Dr. Stephen Thaler har fået medhold i at hans AI-algoritme, DABUS, kan blive registreret som opfinder af patenter ved en australsk domstol. Thaler har tidligere forsøgt at få patenter registreret med DABUS som opfinder i en række andre lande, men hidtil uden held.

En AI-algoritme kan godt være opfinder på et patent.

Det besluttede den føderale domstol i Australien i sidste måned. Sagen, der blev bragt frem af en amerikansk forsker i kunstig intelligens, Dr. Stephen Thaler, blev efterprøvet ved retten i juli måned, og faldt ud til fordel for Thaler og hans opfinder-AI-algoritme, DABUS. Det beretter The Register.

Læs også: Github udvikler kunstig intelligens, der kan skrive kode

Retten vurderede, at den nationale patentkommissær havde begået en fejl, idet han vurderede, at en AI-algoritme ikke kunne være opfinder af et patent. Han blev af retten bedt om at genoverveje den beslutning, da der ikke kan findes et juridisk belæg i australsk lov, der modsiger Thalers krav.

'Opfinder' er ikke lig med 'menneske'

Der er nemlig ikke noget i australsk lovgivning der siger, at en opfinder skal være et menneske. Det var det Jonathan Beach, der var dommer i sagen, baserede sin beslutning på. I dommen skriver han, at der i australsk lov ikke er belæg for, at en opfinder nødvendigvis er en person:

»For det første er en “opfinder” et verbalt substantiv; en “opfinder” kan være en person eller en ting, der opfinder. For det andet findes der i virkeligheden mange ellers patenterbare opfindelser, hvor det ikke fornuftigt kan siges, at et menneske er opfinderen. For det tredje, er der intet i loven, der taler for den modsatte konklusion.«

Den AI-algoritme, som Thaler førte sagen på vegne af, bliver kaldt DABUS. Den er designet til at opfinde ting ved at kombinere simple koncepter og skabe nye mere komplekse koncepter, eller 'opfindelser'. Algoritmen er blandt andet krediteret for at have opfundet en madbeholder og et nødblus. Vi har tidligere skrevet om Thalers forsøg på at få DABUS’ patenter registreret i Storbritannien og i EU.

Ikke en global tendens

At give algoritmer ret til immaterielle rettigheder, ser ikke ud til at være en tendens, der har fået fat i resten af verden. Thaler har tidligere forsøgt at føre sagen i flere andre distrikter i Australien samt i USA, EU, Storbritannien og Israel, men har ikke haft succes med at få sin opfinder-AI krediteret som opfinder, før han som sagt vandt retssagen i Australien i forrige måned.

I Storbritannien,USA og EU har udfaldet været markant anderledes, og i USA blev det tilmed specificeret, at en opfinder skal være et menneske. Hos det Europæiske patentkontor blev sagerne afvist, da den retmæssige opfinder ikke har været registreret, da en algoritme ikke har ejendomsrettigheder.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Henrik Eriksen

Hvorfor skulle det betyde noget, om det er en 'AI' eller en person/virksomhed der ejer et patent?

En 'AI', uanset hvor avanceret den er, så er den et redskab.

Jeg kan ikke se at det her kan bruges som andet end et eller andet smart juridisk redskab, og formålet med selv dét kan jeg ikke gennemskue.

Hvis en medarbejder tager et patent udviklet af virksomhedens AI, så kan virksomheden måske til nød hævde at det er den AI som i virkeligheden ejer patentet - som dermed bliver på virksomhedens hænder hvis medarbejderen siger op?

Temmelig søgt, da virksomheden ofte ejer det de ansatte udvikler under ansættelsen i forvejen.

Det giver absolut ingen mening. Det er lidt i samme boldgade som når man begynder at diskutere om robotter der er tilstrækkeligt menneskelignende skal have 'menneskerettigheder' og beskyttes mod 'overgreb'.

  • 1
  • 1
#3 Jørn Wildt

Så må den naturlige fortsættelse vel være at AI'er - algoritmer - kan registreres som legale jurideske entiteter? Så følger der ansvar og forsikringer og alt muligt andet med.

Hvis nogen sagsøger en sådan AI og får tilkendt erstatning, hvem skal så betale regningen? Tjener AI'en penge? Bliver den sat i fængsel? Slukker man for den i 6 år? Får den en værge? Eller er vi mere ude i at AI'en er et firma i sig selv, hvor der sidder en bestyrelse som har det endelige ansvar?

Jeg er forvirret!

  • 12
  • 0
#5 Mikael Ibsen

har ansvaret for sin algoritmes “gerninger”, ligesom forældre har for deres børn. Erstatningsproblematikken kan muligvis løses ved en kombination af en langtrækkende ansvarsforsikring knyttet til udvikleren og temporære ditto knyttet til brugerne af algoritmen. Det kræver utvivlsomt noget juridisk nyudvikling, som er nødvendig, for at undgå de facto ansvarsfrie handlinger.

  • 1
  • 1
#6 Morten Andersen

Hvorfor skal AI'en stå som opfinder? Hvorfor ikke bare indskrive ejeren af AI'en (Thaler)? Eneste hensyn der skulle tale for andet ville være hensynet til AI'en selv, men idet Thaler vel næppe hævder AI'en er bare i nærheden af at være bevidst eller på anden vis være på et niveau hvor den har rettigheder, er dette heller ikke relevant.

Som andre har nævnt, forstår jeg heller ikke dommerens argumentation. Der er mange andre sammenhænge hvor samme argument vil kunne bruges til at sætte AI i stedet for en person. Det er et lidt "barnligt" argument - ikke ulig den form for argumenter, man ofte ser hos ikke-jurister, hvor man (helt misforstået) læser tingene meget bogstaveligt.

  • 5
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere