Agil udviklingsmodel gør offentlige projekter gennemsigtige
Da Arbejdsmarkedsstyrelsen i april i år var på udkig efter en ny leverandør til jobportalen Jobnet, var et af kravene, at udviklingsmodellen skulle være agil. Siden da har chefkonsulent og projektleder i Arbejdsmarkedsstyrelsen Bente Dalgaard haft mulighed for at høste erfaringer med arbejdsformen, og hun har bestemt ikke fortrudt beslutningen om en agil udviklingsform.
»Det giver en enorm gennemsigtighed, og det synes jeg er vigtigt, når man er ansvarlig for at bruge statens midler,« siger Bente Dalgaard.
Gennemsigtigheden opstår i kraft af den tætte kontakt, som Arbejdsmarkedsstyrelsen løbende har med leverandøren af det nye Jobnet NNIT. Den tætte kontakt skyldes, at NNIT og Arbejdsmarkedsstyrelsen følger den agile udviklingsmodel Scrum, som bevirker, at styrelsen har en repræsentant siddende sammen med NNIT’s udviklerhold.
Dermed har Arbejdsmarkedsstyrelsen hele tiden mulighed for at følge med i udviklernes arbejde, og det gør det lettere at forstå, hvis det eksempelvis har taget uventet lang tid at kode en ny funktionalitet, fortæller Bente Dalgaard.
Udviklingsperioder på 14 dage
Ud over den daglige kontakt mellem en repræsentant fra Arbejdsmarkedsstyrelsen og NNIT’s udviklerhold bliver den ønskede funktionalitet i softwaren løbende revurderet og prioriteret. Det sker hver anden uge, når de såkaldte sprints af 14 dages varighed er overstået.
Et sprint er en del af Scrum-udviklingsmetoden og omfatter i dette tilfælde en periode på to uger, hvor udviklerne fra NNIT arbejder på den funktionalitet, som Arbejdsmarkedsstyrelsen har prioriteret inden periodens start.
Den agile udviklingsmodel Scrum gør det muligt for Arbejdsmarkedsstyrelsen at holde tæt kontakt til NNIT’s udviklerhold og dets arbejde med at modernisere jobportalen Jobnet. Fra venstre: Heino Grøndahl Sørensen, Mads Rosendahl Gunne, Tor Rønnov, Troels Wiberg Jensen, Bent Harlyk, Tina Su Lyn Lim, Ali Günel, Nicolai Hauge Knudsen (fra Bysted) og Søren Pedersen (fra Schultz). Foto: Das Büro
Funktionaliteten kan være store og små ting, det vil sige alt fra at rette en stavefejl i et landenavn i softwaren til at udvikle et nyt skærmbillede med bagvedliggende funktionalitet. Fælles for de funktioner, som bliver til i sprint-perioden er, at der ikke er tale om prototyper, men egentlig køreklar software.
Og den kørende software betyder også, at det ikke kun er arbejdsgiveren – i dette tilfælde Arbejdsmarkeds-styrelsen – der kan se, at det går fremad.
»Det er også tilfredsstillende for udviklere og projektledere, at man faktisk kan se, at der kommer kørende kode ud af det, der bliver lavet,« siger Bente Dalgaard.
Selv om koden kører, så bliver den i første omgang ikke frigivet i et egentligt produktionsmiljø, men i resultatet af flere sprint-faser udgivet i større udgivelser (releases), som Arbejdsmarkedsstyrelsen frigiver et par gange om året.
Kode-udgivelserne foregår på faste tidspunkter og efter faste rammer, forklarer Bente Dalgaard, blandt andet fordi andre myndigheder og systemer, som benytter funktionalitet i udgivelserne, skal varsles i god tid, inden der sker ændringer i softwaren.
Nye love skal implementeres
Når Arbejdsmarkedsstyrelsen i første omgang valgte at stille som krav til en kommende leverandør, at denne skulle følge en agil udviklingsmodel, hænger det sammen med den virkelighed, styrelsen befinder sig i. På netop arbejdsmarkedsområdet kommer der løbende en del ny lovgivning, som skal implementeres i it-systemerne.
»Det med store kontrakter og vandfaldsmodeller, som vi tidligere havde benyttet, passede meget dårligt til vores virkelighed,« siger Bente Dalgaard.
Derimod passer den agile udviklingsmodel særdeles godt til en virkelighed, hvor lovgivningen stiller konstant nye krav til funktionaliteten i it-systemerne, fordi funktionaliteten i den agile udviklingsmodel ikke bliver dikteret af en kravspecifikation i starten af et projekt, men i stedet bliver til løbende, forklarer Bente Dalgaard.
Fandt leverandør i konkurrence
Det er ikke kun den rendyrkede agile udviklingsmodel, der er ny for Arbejdsmarkedsstyrelsen i forhold vil Jobnet-projektet. Måden, styrelsen fandt frem til NNIT på, var heller ikke helt traditionel.
Det foregik via en såkaldt codecamp, hvor repræsentanter fra Arbejdsmarkedsstyrelsen tog rundt til forskellige interesserede leverandører og stillede dem en softwaremæssig opgave, som skulle løses i løbet af en dag.
Det var vigtigt at finde et team på den måde, forklarer Bente Dalgaard, da den agile model betyder, at Arbejdsmarkedsstyrelsen som sådan ikke har købt et egentligt softwareprodukt med en fastdefineret funktionalitet, men i stedet arbejdskraften fra et udviklerhold.
»Codecampen gav mulighed for at se, om de team, som leverandøren tilbød os, kunne arbejde sammen, samt hvordan de griber opgaven an, og om de kan arbejde agilt,« fortæller Bente Dalgaard.
Også nyt for NNIT
Selv om den agile løsning indtil nu primært har været en positiv oplevelse, har man også skullet gøre sig en del erfaringer.
»Alt det her er jo nyt for os, så vi lærer hele tiden, kan man sige,« siger Bente Dalgaard.
Det er dog ikke kun Arbejdsmarkedsstyrelsen, der bliver klogere på den agile udvikling. NNIT har nemlig ikke tidligere arbejdet udelukkende med en Scrum-kontrakt, fortæller it-arkitekt i NNIT Lars Kanstrup Sørensen.
»Vi er også med i en læringsproces. Vi har brugt agile metoder tidligere, men før Arbejdsmarkedsstyrelsen har vi ikke brugt Scrum udadtil,« siger han.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
