Agil udbudsproces gør Datafordeleren 5,6 millioner kroner dyrere end planlagt

27. november 2014 kl. 11:246
Agil udbudsproces gør Datafordeleren 5,6 millioner kroner dyrere end planlagt
Illustration: ©2017 Google LLC.
Det næste store offentlige it-projekt, Datafordeleren, bliver 25 millioner kroner dyrere end først budgetteret. En ny udbudsform har allerede kostet ekstra.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Datafordeleren er ét af de næste store offentlige it-projekter, som det er værd at holde øje med. Ikke kun fordi det er projekt, der kan gå galt, men i lige så høj grad, fordi det er kommet på plads med en agil udbudsproces.

Derudover er Datafordeleren naturligvis også en væsentlig brik i forhold til at gøre offentlige grunddata tilgængelige, så både offentlige myndigheder lettere kan trække på de samme data, men også så de bliver lettere at tilgå for private aktører.

Først skal Datafordeleren imidlertid udvikles, og projektet har allerede haft en lidt kaotisk fødsel. Digitaliseringsstyrelsen måtte nemlig ud i en ny udbudsrunde, efter det i første omgang ikke lykkedes at få en aftale på plads med en leverandør. Valget endte med at falde på KMD.

Udbuddet var baseret på såkaldt konkurrencepræget dialog, som den nye standardkontrakt K03 har givet mulighed for. Det er en mere agil proces, hvor leverandøren ikke bare byder i blinde, men parterne kan afklare forskellige dele, inden der foreligger et endeligt bud. Målet er, at det skulle forhindre overraskelser, som fordyrer, forsinker eller helt sætter en stopper for projektet, når udviklingen er gået i gang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det betyder imidlertid, at Datafordeleren har kostet 5,6 millioner kroner ekstra i anskaffelsesfasen, hvor der oprindeligt var afsat 7,2 millioner kroner i budgettet. De ekstra 5,6 millioner kroner er gået til blandt andet ekstra juridiske konsulenter, fremgår det af et aktstykke fremsendt til Folketingets Finansudvalg.

Samlet ventes udviklingen af Datafordeleren af blive 25 millioner kroner dyrere end først budgetteret. Til gengæld forventer Digitaliseringsstyrelsen, at besparelser på driftsomkostningerne får projektet til at holde sig under den maksimale ramme på 120 millioner, som oprindeligt blev afsat.

Selve udviklingen af Datafordeleren ventes nu at blive 17,9 millioner kroner dyrere, så det nu vil koste 62,4 millioner kroner at udvikle og implementere Datafordeleren.

De højere omkostninger til udvikling skyldes hovedsageligt, at udviklingsfasen er blevet forlænget med otte måneder på grund af, at analysefasen viste, at der skulle bruges flere ressourcer. Samtidig er Datafordeleren afhængig af, at der bliver leveret data fra andre dele af Grunddataprogrammet, og de leverancer ser ud til at tage længere tid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derudover skal der bruges flere penge på ekspertbistand til udviklingsarbejdet. Trods den forlængede tidsplan ventes første etape i drift i juni 2015.

Datafordeleren ventes samlet over en tiårig periode at spare det offentlige for knapt 195 millioner kroner, og dermed skulle Datafordeleren tælle positivt i regnskabet fra 2018.

Aktstykket til Finansudvalget giver ikke en nærmere risikovurdering af projektet, som bliver fulgt af Statens It-projektråd. Men blandt risikofaktorerne påpeges eksempelvis behovet for at migrere fagsystemer og portaler, som anvendes af slutbrugerne.

Derudover er behovet for høj sikkerhed en væsentlig risikofaktor, ligesom det er nødvendigt, at Datafordeleren kører stabilt, fordi myndighederne vil være afhængige af at kunne tilgå data. Desuden vil det kunne skabe modstand hos brugerne, hvis systemet ikke kører stabilt.

En af de ukendte faktorer er etableringen af datasæt til Datafordeleren, som kan vise sig at være teknisk vanskelig eller på anden måde blive dyrere.

For at imødegå risikofaktorerne er der blandt etableret to teknisk forskellige proof-of-concept-løsninger, ligesom der bliver trukket på kompetencer og erfaringer fra de involverede registre, som skal levere data til Datafordeleren.

6 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
6
30. november 2014 kl. 16:11

Individer og samarbejde frem for processer og værktøjer

Velfungerende software frem for omfattende dokumentation

Samarbejde med kunden frem for kontraktforhandling

Håndtering af forandringer frem for fastholdelse af en plan

Jeg må sgu indrømme at det føles lidt som om der er nogen der har taget "agilt" som gidsel, når det koster 12,8 mio at komme til et tilbud fra en leverandør. Nu har jeg ikke læst udbuddet. Men jeg får lidt på fornemmelsen at det er et projekt søsat for at se ud som om man har travlt. Er det ikke internettet der typisk "fordeler data"? Er vi igang med at udvikle dan-net her?

4
27. november 2014 kl. 22:48

Jeg gad godt se risikostyringen her

2
27. november 2014 kl. 13:29

Det er en mere agil proces, hvor leverandøren ikke bare byder i blinde, men parterne kan afklare forskellige dele, inden der foreligger et endeligt bud. Målet er, at det skulle forhindre overraskelser, som fordyrer, forsinker eller helt sætter en stopper for projektet, når udviklingen er gået i gang.

Nåh, det er bare selve udbudsprocessen, der er agil. Når først kontrakten er underskrevet, så venter vi tre år og ser så, hvor meget projektet bliver forsinket og fordyret.

Ak ja, sådan kan man åbenbart også smykke sig med titlen 'Agil'.

5
28. november 2014 kl. 11:08

Nåh, det er bare selve udbudsprocessen, der er agil

Det er muligt, at den er en anelse mere agil end sædvanligt, men resultatet er det samme: En masse penge brugt på juridisk bistand, og en af de sædvanlige mistænkte løber alligevel med opgaven.

Den eneste forskel er, at man nu indrømmer på forhånd, at man ikke ved, hvad projektet vil ende med at koste.

Hvis det offentlige nogensinde skal af med dyre og dårlige projekter, er det nødvendigt at fjerne udbudsbarrieren, så det ikke koster millioner af kroner bare at byde ind på et projekt.

1
27. november 2014 kl. 13:06

Det kan være at IT projektet nu kan holder både budget og tidsplanen