Aftalen er i hus: Microsoft køber Skype for 44 milliarder kroner
Microsoft har netop bekræftet, at virksomheden har købt Skype for 44 milliarder kroner. Handlen blev godkendt i begge virksomheders bestyrelser. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
Skype vil nu og i fremtiden komme til at understøtte Microsofts produkter, såsom Xbox og Kinect, Windows Phone og et bredt spektrum af Windowsenheder. Microsoft vil desuden forbinde Skypebrugere med Lync, Outlook, Xbox Live og andre af selskabets communities.
Samtidig vil Microsoft fortsat investere og yde support på Skypeklienter, der ikke lever på Microsoft platforme.
»Skype er en fænomenal service, der er elsket af millioner af mennesker i hele verden. Sammen vil vi udvikle fremtidens real-time kommunikation, så folk lettere kan holde sig i kontakt med familie, venner, klienter og kolleger over hele verden,« udtaler Steve Ballmer, der er administrerende direktør i Microsoft, i en pressemeddelelse.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.