Aflyste SKI-aftaler først klar om 4 til 13 måneder
Så prøver vi igen.
Den offentlige indkøbscentral SKI genudbyder nu fire it-rammeaftaler, som de seneste måneder er blevet smidt i skraldespanden på grund af fejl i aftalerne eller udbudsprocessen.
SKI er dermed klar med en ny plan for, hvornår de berørte aftaler sendes i genudbud.
For eksempel ventes rammeaftale 02.15 om it-konsulentydelser ? aflyst i december ? genudbudt i november 2011 og skal efter planen træde i kraft i maj 2012.
Rammeaftale 02.31 om biometriudstyr - den blev aflyst i februar - genudbydes til maj og ventes trådt i kraft i midten af august 2011.
Konstitueret administrerende direktør i SKI, Signe Lynggaard Madsen, udtaler i en pressemeddelelse:
»Etableringen af nye og juridisk uangribelige kontraktparadigmer er en krævende proces, som dels indbefatter en grundig og præcis kravspecifikation samt en gennemgribende kvalitetssikring af udbudsmaterialet - både fra SKI´s juridiske afdeling og Kammeradvokaten.«
Rækkefølgen af genudbuddene er både prioriteret efter kundernes efterspørgsel, men også efter, hvor komplicerede udbuddene er at få sat i søen for SKI's medarbejdere.
SKI-direktør: Vi skal genskabe tilliden
SKI har siden aflysningen af rammeaftalerne polstret sin juridiske afdeling og udbudsafdelingen med flere ansatte for at sikre gyldigheden af de nye tidsplaner.
»Det er vigtigt for SKI at genskabe tilliden til omverdenen, og at man som kunde og leverandør ved, hvornår SKI´s aftaler igen er tilgængelige på de områder, hvor aftalerne er blevet opsagt,« udtaler SKI-direktøren.
It-rammeaftalen 02.08 om Tele- og datakommunikation er den første, der bliver genudbudt. Den sidste af de fire it-rammeaftaler, der genudbydes, er 02.23 om It-drift: Forvaltning, som følger i 2012.
Alt i alt ventes 11 rammeaftaler ? også på andre områder end it - genudbudt og trådt i kraft i perioden fra 15. juli 2011 til august 2012.
Ni nye udbud ventes også gennemført i perioden, men her er der altså ikke tale om genudbud af aflyste rammeaftaler.
SKI's nye tidsplan for de i alt 20 udbud og genudbud kan ses her.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.