Rumænske kreditkort-svindlere udvist for skimming-trick på tankstationer

Illustration: leowolfert/Bigstock
To rumænske mænd idømt fængsel og udvisning af Danmark for omfattende tyveri af kreditkortoplysninger på danske tankstationer.

To rumænske mænd er netop blevet idømt fængselsstraffe for 'støvsuge' oplysninger fra flere hundrede danskeres betalingskort på tankstationer flere steder i landet. Det skriver Ritzau.

De to mænd, der er 22 og 26 år gamle, har opsat såkaldt skimming-udstyr på en række JET-tankstationer i København, Valby, Rødovre, Birkerød og Fredericia.

I den konkrete sag har de to også monteret et kamera i skimmer-enheden, så benzinkundernes indtastning af pinkoden blev filmet, skriver Ritzau.

Begrebet skimming dækker generelt over ulovlig kopiering af oplysninger fra betalingskort. Det kan typisk foregå ved, at de kriminelle sætter en enhed hen over kortslusen på betalingsstander på eksempelvis en tankstation. Når kunden indfører sit kort, aflæses magnetstriben på betalingskortet.

Også flere danske bankers hæveautomater har tidligere været udsat for lignende svindelnumre.

Læs også: Spionkameraer aflurer tusinder af dankort i København

Mens det tilsyneladende er lykkedes bankerne at komme svindelen delvist til livs, er der ifølge vicepolitiinspektør Henning Schmidt fra Københavns Politi sket en stigning i antallet af svindelnumre på især ubemandede tankstationer på det seneste.

»Hvis man ser noget unormalt på betalingsautomaten, må man gerne ringe til politiet eller til selskabet. Og så skal man huske at dække sin indtastning af pinkoden,« siger han til Ritzau.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bo S. Mortensen

Det er måske let at aflæse chippen, men sværere at lægge de aflæste data ind i et nyt chipkort (?)
Dertil virker skimmingudstyret ved at læse magnetstriben når kortet føres ind i betalingsautomaten (eller ud), hvor chippen aflæses dybt inde i automaten mens kortet sidder derinde. At producere og montere skimmingudstyr der kan aflæse en chip i bevægelse er forhåbentlig endnu for svært for de kriminelle udskud.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize