Afløser for Skoleintra bliver stort, fællesoffentligt it-projekt

Det dødsdømte Skoleintra skal afløses af en brugerportal, der skal realiseres efter samme model som eksempelvis NemID og borger.dk. Uni-C bliver tovholder på projektet.

Den nye aftale om reform af folkeskolen og regeringens strategi for digital velfærd indebærer, at det mere end 10 år gamle system, som titusindvis af folkeskolelærere, elever og forældre i dag benytter sig af, skal udskiftes med en ny portal.

Det nuværende Skoleintra er udviklet af det lille softwarefirma Skolesoft, mens styrelsen for undervisning, Uni-C, står for driften i samarbejde med Skolesoft. Den nye portal vil imidlertid være et fælles projekt mellem blandt andet KL, Digitaliseringsstyrelsen og Uni-C.

Læs også: Regeringen afliver SkoleIntra

»Skoleintra har enorm udbredelse i dag, og det er den succes, vi gerne vil bygge videre på. Nu går vi væk fra en model, hvor Uni-C sammen med en privat leverandør tilvejebringer Skoleintra. Den nye brugerportal skal være et fællesoffentligt projekt,« siger vicedirektør Jakob Harder fra Uni-C til Version2.

Den kommende brugerportal vil altså følge en ejerskabsmodel, som minder mere om eksempelvis andre fællesoffentlige it-løsning som for eksempel NemID og borger.dk.

Endnu er projektet ikke nået længere end til beslutningen om at sætte udviklingsarbejdet i gang med Uni-C som tovholder på projektet.

»Vi har ikke en kravspecifikation endnu, og vi ved heller derfor heller ikke, hvem der skal udvikle det. Nu skal vi tale med vores samarbejdspartnere og med brugerne og få klarlagt, hvad behovene er, og så vil det munde ud i et fælles udbud,« siger Jakob Harder.

Det vil især være behovet blandt forældre og elever, hvor det bliver nødvendigt at indsamle viden om, hvad der mangler eller giver problemer i det nuværende system, da der allerede har været gjort en del arbejde blandt lærerne.

Ifølge regeringens udspil skal systemet sættes i test i skoleåret 2015-2016, og derefter udrulles til hele grundskoletrinnet i 2016.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (26)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Tommy Bell

Endnu er projektet ikke nået længere end til beslutningen om at sætte udviklingsarbejdet i gang med Uni-C som tovholder på projektet.

»Vi har ikke en kravspecifikation endnu, og vi ved heller derfor heller ikke, hvem der skal udvikle det. Nu skal vi tale med vores samarbejdspartnere og med brugerne og få klarlagt, hvad behovene er, og så vil det munde ud i et fælles udbud,« siger Jakob Harder.

Ifølge regeringens udspil skal systemet sættes i test i skoleåret 2015-2016, og derefter udrulles til hele grundskoletrinnet i 2016

Så allerede fra starten af kan vi se det bliver forsinket. Det offentlige har ikke et særligt godt ry for at kunne nå tingene til tiden eller på budget.

Men hvis vi bare ser på det ovenstående, så er de ikke startet endnu, hverken med kravspecifikation eller med at tænke sig om. Men det skal allerede testes i 2015. Mon der menes det ikke er hele systemet, men bare det at hjemmesiden kan vises med et "her kommer der indhold" side?

Det virker skarp usmart det der.

Jarle Knudsen

Få nu startet på de små komponenter og så lav smitflader der er åbne. Det er ikke særligt svært.


Det er fordi det offentlige sværger til vandfaldsmodellen - alt skal laves stort med kravspecs på 100-200 sider. Var til en jobsamtale (Naturstyrelsen) i foråret, hvor jeg kom til at kritiserer waterfall og anbefaldede agile med små komponenter, åbne snitflader og korte frister... gæt om jeg har fået jobbet o_O

Andreas Bach Aaen

Det kunne være fantastisk, hvis staten ville frigive det gamle SkoleIntra som Open Source. Så kunne ihærdige IT kyndige forældre se nærmere på systemet og der kunne komme uafhængige analyser af om hvor meget der kan redes og eller bygges om.
Reelt tror jeg at rigtigt meget kan beholdes. Et bedre layout og et bedre beskedsystem kunne gøre underværker for en langt lavere pris end den der lægges op til med det nye system.

Det kunne være fantastisk med en frivilligt baseret Open Source udgave af det gamle SkoleIntra som konkurrent til det nye kommende system.

Tommy Bell

Problemstillingen ved at have en konkurrent, er at så er vi ude i at køre flere systemer. Hvis ideen er at alle skal have samme opfattelse af systemet og det skal være ens, så nytter det ikke meget at organisationer, som skoler osv. benytter forskellige løsninger.

Men i andre regi, ville jeg nu mene det er en rigtig god ide.

Personligt er jeg fortaler for at vi får noget der er solidt, brugbart og ikke er hamrende besværligt at bruge. Jeg synes der er alt for mange udfordringer for lærere, undervisere, osv. der ikke omhandler kerne-kompetencen, nemlig at undervise.

Det at staten ikke forstår konceptet i at bruge andre metoder end vandfalds-modellen er jo også et kæmpe problem i sig selv.

Leif Lodahl

Jeg forudser følgende scenarie:
Foranalyse -> kravspecifikation -> Udbud -> Forsinkelse -> Fordyrelse-> Forældelse.

Skal vi for en gangs skyld prøve noget andet?

Jeg foreslår følgende plan:
Etabler fire uafhængige pilotprojekter fire steder i landet.
Krav: Alt skal være open source
Kig f.eks. på vores nabolande, og bliv inspireret.
Vælg det bedste projekt som platform
Indbyd små og mellemstore IT-virksomheder til at byde på enkeltdele af systemet
Implementer delene løbende.
Lad UNI*C have ansvaret for at samle brikkerne.

I Storbritannien er 'Moodle' udbredt som platform for både e-læring, men også kommunikation og planlægning mellem skolen, lærere, elever og forældrer.

Tommy Bell

Nu har jeg været i begge ender af Moodle, det ville jeg bestemt ikke anbefale, og jeg forstår ikke hvorfor det overhovedet lever.

Det er en usselt system. Den implementering der har fundet sted, der hvor jeg studerede var proppet med alt for mange udfordringer, ikke kun for undervisere, men bestemt også for de studerende.

To eksempler, om generede en dagligt.
Vedhæftet materiale til en undervisningsplan? Nej.
Så man skal sidde og grave deres side igennem for det materiale som var tilknyttet undervisningsgangen.

Synkronisering mellem Moodle kalender og andre? Nej.
Så man skal selv sidde og vedligeholde ens kalender. Det er da for 1999. Når der er en kalender med undervisningsgange, at det så ikke kan importeres.

Det er meget muligt det kun er fordi implementeringen på mit studiested var dårlig. Men er der så håb for at det er bedre andre steder når der er tale om det offentlige?

Men jeg er bestemt fortaler for, at vi kigger udenbys. Det burde jo være standard procedure, at se hvad der sker andre steder. I stedet for altid at sidde i smørhullet og tænke "Vi kan bedre".

Det er meget muligt vi kan bedre, men burde vi ikke lige overveje hvad de andre har lært? Så vi ikke begår fuldstændig samme fejl. Det behøver vi vist ikke nævne nogen eksempler på.

Claus Wøbbe

Hvorfor skal man absolut opbygge en fælles løsning? Hvorfor melder man ikke i stedet ud, at "om 2 år lukker SkoleIntra". Til den tid kan skolerne selv implementere et system efter eget valg efter behov. Mange kan sikkert bruge f.eks. Google el.lign.

Jarle Knudsen

Jeg forudser følgende scenarie:
Foranalyse -> kravspecifikation -> Udbud -> Forsinkelse -> Fordyrelse-> Forældelse.

Fra den jobsamtale er min forståelse at det foregår på den måde:

Foranalyse: spørg så mange som mulig om de vil være med

Kravspecifikation: bed dem at sende ALT ind (ideer, tanker, forslag)

Udbud: saml det hele (uden at læse!) i et dokument på 100-200 sider og send til 2-3 største firmaer

Implementering: Vent 1-3 år for et "produkt" (først her opdager man at mange ønsker i kravspecs var selvmodsigende, da ingen læste dokumentet til at begynde med!)

Forsinkelse/fordyrelse: hermed nyt Amanda, PolSag mm.


PS. Jeg kom bl.a. til at sige at jeg til enhver tid vil foretrække at sidde med 200 projekter på 1 side hver end ET på 200 sider. :O)

Thomas Stidsen

Hvorfor skal alle skoler have stoppet det samme skoleit system ned i halsen ???

Den rigtige løsning må da være et MINIMALT fælles interface til at overføre data til undervisningsministeriet. Hvilken software den enkelte skole ønsker at benytte må så være op til den ....

Det åbner for at mange forskellige aktører kan konkurrere om at udvikle den bedste software, kommercielt eller opensource.

Thomas Stidsen

Hvorfor skal alle skoler have stoppet det samme skoleit system ned i halsen ???

Den rigtige løsning må da være et MINIMALT fælles interface til at overføre data til undervisningsministeriet. Hvilken software den enkelte skole ønsker at benytte må så være op til den ....

Det åbner for at mange forskellige aktører kan konkurrere om at udvikle den bedste software, kommercielt eller opensource.

Thomas Stidsen

Hvorfor skal alle skoler have stoppet det samme skoleit system ned i halsen ???

Den rigtige løsning må da være et MINIMALT fælles interface til at overføre data til undervisningsministeriet. Hvilken software den enkelte skole ønsker at benytte må så være op til den ....

Det åbner for at mange forskellige aktører kan konkurrere om at udvikle den bedste software, kommercielt eller opensource.

Tommy Bell

Ja, fordi 50 forskellige løsninger er bestemt vejen frem?

Det er fint nok med konkurrence, men folkeskolen og andre uddannelses institutioner burde ikke være underligt alle de her besværligheder.

IT skal understøtte deres kerne-kompetence, ikke kræve at brugerne er super usersfor at kunne gøre deres arbejde, som er at undervise.

Hvis der er 50 forskellige systemer, så skal hver skole selv stå for sourcing osv osv osv. Det er en kæmpe burde.

Hver skole skal stå for at sørge for at alle har de nødvendige kompetencer, så når den ene skole hører at den anden skole har fået det her fantastiske feature i deres system, så skal til leverandøren sige, "det vil vi også have" og så skal der betales ved kasse et, og så har vi problemet helt forfra.

Konkurrence er fint nok, men det skal være før det implementeres over det hele, og det system der "vinder", bør så implementeres over det hele, for et ensartet system.

Jørgen Schirmer Nielsen

Uha uha - New Public Management skolen i den digitale udgave.

Trænger du til en urolig nattesøvn, så læs ministeriets udmelding om tankerne bag den nye fælles brugerportal http://www.uni-c.dk/~/UNIC/Content/News/2013/Okt/131002-Ny-faelles-indga...

Alene sprogbrugen afslører New Public Management-tankegangen

I kolofonen hedder det: "Digitaliseringen af den danske folkeskole skal tage et kvantespring i de kommende år" For dem, der kun læser overskrifter, er det en god og glædelig nyhed. Et kvantespring på det digitale felt - lige i turbanen - det er stort, og vist aldrig før set i det offentliges udvikling, brug og implementering af it.

Katapulten for kvantespringet er såmænd noget så enkelt som en ny og tilmed fælles brugerportal og af teksten fremgår, at der næsten ingen ende er på, hvilke nye lyksagliheder en sådan ny fælles brugerportal vil kunne frembringe. Vi skal som lærere, skoleledere, skolebestyrelser og kommuner blot læne os tilbage og afvente dens synlighed i Cyberspace, så vil alt gå godt - Ministeriets unge ambitiøse DJØFFER, KL og Digitaliseringsstyrelsen skal nok tage sig af designet, der sikkert bliver meget fancy, for at dække over de bagvedliggende dumheder, ligesom vi heller ikke behøver at forholde os til, hvilke data om læring, lærere, effektivitet og andre NPM-inspirerede data, det fælles system vil vælge at fokusere på og præsentere for brugerne - der defineres som lærere, elever og forældre.

Allerede fra begyndelsen er det her yderst rationelt - er det ikke det, vi alle har ventet på?
Vi, der har lidt flere grå hår end gennemsnittet, var med dengang vi troede på programmeret undervisning - fulgt op af multiple choicetest - der styrede elevernes videre læringsforløb. Vi har længtes efter at se en udfoldelse af programmeret undervisning Ver2.0 - og den er altså lige om hjørnet i en flot ny indpakning og ny sprogbrug.

Mens lærerne skal til at være fuldtids på skolen, må skolelederne juble over at kunne sidde på hjemmearbejdspladsen og få relevant ledelsesinformation, hvilket er et af målene med den nye fælles brugerportal:
• Forbedring af målstyrings- og evalueringskulturen i folkeskolen, herunder sikre relevant ledelsesinformation.
Måske kan dette aspekt tilmed udvikles til at skolechefen også kan få relevant ledelsesinformation om sine skoleledere - og måske kunne ministeriet trække relevante informationer - det er ikke til at vide, om systemet teknisk vil kunne håndtere det, men jeg vil bare ikke holde mig tilbage med at pege på muligheden, den fremgår nemlig ikke af omtalen - og er måske overset, det ville være ærgerligt?

For forældrene er der sandelig også væsentlige nyheder:
• Understøtte nye løsninger, som giver skolen, elever og forældre bedre overblik over elevens læring og trivsel.
Forældrene vil nu kunne se om deres barn trives - her er det endog måske overset, at man vil kunne udvikle en lille app, der kan vise det synkront altså i real time, hvilket giver forældrene lejlighed til at smide hvad de har i hænderne og gribe ind.

Det er rendyrket Nirvana

Men man lover ikke for meget - i teksten fremgår at lanceringen FORVENTES i 2016/17 - Det fremgårt dog ikke af teksten, at vi allerede i august 2014 kan tage fat på glæderne, her er det meningen - også som en følge af skoleforliget - at der udarbejdes en såkaldt Baseline for den enkelte skole /klasse og elev men vist endnu ikke lærer, der baserer sig på resultaterne fra forårets Nationale Test. Tallene herfra passer perfekt ind i ovennævnte system og dets læringssyn. Det må være det, der menes med: "med blandt andet elevernes læring og løbende faglige progression i forhold til Fælles Mål samt en længere og varieret skoledag. En forbedret digital understøttelse af elevplanen vil indgå i arbejdet med brugerportalen."
- og både elever og lærere har i fremtiden hele dagen - lukket inde sammen i skolen, til at studere på den progression. Vi er så også fri for at forholde os til den uformelle læring, som netop det digitale muliggør og som er et stort udviklingsfelt World Wide, men pyt, det er heller ikke så styr- og målbart og er også mere et kulturpolitisk anliggende.

Det eneste der i artiklen sådan set reelt bekymrer mig, er at det ser ud til, at Ministeriet, KL og Digitaliseringsstyrelsen vil hente inspiration fra en lille parentes i skolernes digitale udvikling: "SkoleIntra har med lærerne som udgangspunkt banet vejen for den digitale kommunikation i folkeskolen de sidste 12 år, hvor løsningen i dag er udbredt på stort set alle skoler og har 250 mllioner logins årligt"
Dsværre tror jeg ikke det er realistisk, at hente inspiration fra skoleintraplatformen, dens meget anderledes læringssyn og hele udviklingskulturen heromkring til ovennævnte nye fælles brugerportal - men det står der heller ikke direkte at man vil - men jeg tror det er klogt, at ministeriet gennem lovgivning eller andre småtricks, bruger de mellemliggende år til at få udfaset SkoleIntra, således man på forhånd sikrer sig successen med 250 mio indlogninger, i hvert fald som en begyndelse.

Ministriet kan vel bare lave en resultatkontrakt med UNI*C der belønner styrelsens medarbejdere, såfremt de fortsætter med ikke at gøre noget ved designet af SkoleIntra, at de ikke udfører eller forsinker den lovede plan med omprogrammering og revision af hele systemet, fortsætter med en lidt langsommelig support og en ikke tilstrækkelig performance på serverne - der er mange muligheder i det felt, således at brugerne virkelig kommer til at ønske sig en ny NPM-inspireret fælles Brugerportal.

Velbekomme og god weekend

Jørgen Schirmner Nielsen
Udviklingskonsulent

Kevin Johansen

Fra Jørgens link:

En fælles it-og datainfrastruktur skal sikre, at data fra de løsninger skolerne anvender i dag og fremtidige løsninger fra markedet integreres i brugerportalen, blandt andet. så data kan genbruges på tværs.

Da der som nævnt kan indgå personhenførbare oplysninger, som kan bruges på tværs af styrelser, skal der så vidt jeg ved (med nuværende lovgivning), indhentes samtykke for hver "juridisk entitet", der har adgang, medmindre data gøres ikke-personhenførbare. Dvs. praktisk skal der indhentes ny samtykke inden en ny "juridisk entitet" kan få adgang til data, hvilket også betyder, at alle data skal pege på en bruger, som så har en liste over de "klienter" hvortil der er givet samtykke. Det er sgu da pænt bøvlet. Jeg tror der kommer endnu en opdatering til persondataloven inden den her portal går i luften.

Log ind eller Opret konto for at kommentere