Afgørelser om dansk domæneregistrering på vej

Inden 1. juli vil It- og Telestyrelsen have besluttet sig for, hvem der fremover skal stå for registrering af de danske .dk-domæner.

It- og Telestyrelsen opretholder total hemmelighed omkring det aktuelle udbud om den fremtidige administration af de danske .dk-domæner.

Styrelsen vil ikke engang oplyse, om der er kommet flere bud end de to konsortier, der allerede har meldt sig som deltagere i kapløbet. De to konsortier er henholdsvis DIFO med DK-Hostmaster, der er dem, der i dag har den danske .dk-administration, og så er der udfordrerne dotDK, der er et dansk-amerikansk konsortie, der har specialiseret sig i administration af top-domæner.

Kontorchef Helle Bøjen Larsen kan dog oplyse til Version2.dk, at styrelsen inden 1. juli forventer at have truffet en afgørelse, men hun vil ikke svare på, om der er kommet med tilstrækkeligt med bud til at styrelsen finder det forsvarligt at gennemføre udbudsforretningen.

»Jeg har ikke mere at sige i den sag, før der ligger en endelig afgørelse,« siger hun.

De to konsortier, der allerede officielt har meldt ud, at de vil byde på opgaven, repræsenterer også to forskellige modeller for administration af de danske domænenavne. DIFO/DK-Hostmaster vil fortsætte den hidtidige praksis med såkaldt sole-registry, hvor det er DK-Hostmaster, der har kontakten til domænenavnskunderne, og så udfordrernes model, der kaldes shared registry, hvor det er internetudbyderne, der har kundekontakten.

Fordele og ulemper ved de to modeller har allerede været flittigt debatteret i Version2s debatinvitation, som der er link til nedenfor. Deltag selv i debatten om, hvem der skal stå for administrationen af de danske .dk-domæner.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Jørgen A Thomsen

It- og Telestyrelsen opretholder total hemmelighed omkring det aktuelle udbud om den fremtidige administration af de danske .dk-domæner.

Styrelsen opretholder så meget hemmelighed om udbudsforretningen, at det ser ud som om, at retten til aktindsigt krænkes. En privat borger har fået afslag på aktindsigt i langt de fleste dokumenter, herunder i de afgivne bud.

Offentlighedsloven: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=59129

Afslaget er desto mere mærkværdigt, da det begrundes med "igangværende sag", som ikke har grundlag i nogen paragraffer i offentlighedsloven (nærmest tværtimod jf $ 15).

Ydermere er der i udbudet angivet, at budgiverne kan angive, hvilke dele af budet skal være undtaget offentlighed. Det skulle vel derved være klart, at man uden videre kunne få aktindsigt i resten.

En klage til styrelsen over afslaget medførte kun en kold afvisning med implicit "sagsøg os, hvis du er utilfreds", da man i denne sag på snedig vis har fået undtaget sædvanlige klageveje, og der kun er domstolene tilbage. Man er i styrelsen formodentlig klar over, at det både koster mange penge og meget tid at gå den vej, og derved demonterer man i realiteten offentlighedsloven.

  • 0
  • 0
#2 Jørgen A Thomsen

Det er beskæmmende, at en lovovertrædelse af en offentlig styrelse ikke afstedkommer nogen kommentarer. Det er meget dårligt for samfundet, hvis dem, der sidder med magten, blot kan skalte og valte som de vil.

Ydermere startede styrelsen med at overtræde loven ved ikke at overholde svarfristen på 10 dage.

En styrelse, der i andre sammenhænge er meget ude efter private firmaer, har åbenbart andre regler, når det gælder sin egen forvaltning af dansk lov.

Er dette rimeligt ?

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere