Afgørelsen truffet: Statslige Microsoft-konsulenter til en halv milliard fundet

Økonomistyrelsen har i et omstridt udbud af Microsoft-konsulentydelser valgt fem konsulenthuse i en ny rammeaftale til 440 millioner kroner. Globeteam er blandt leverandørerne.

Det offentlige har nu besluttet, hvilke fem konsulenthuse, der løber med en forventet omsætning på op mod 440 millioner kroner i Microsoft-konsulentydelser de næste fire år.

Læs også: Staten vil bruge en halv milliard på Microsoft-konsulenter

Globeteam skriver i en pressemeddelelse, at de er blandt de fem, men det er endnu ikke lykkedes Version2 at få Økonomistyrelsen til at offentliggøre de øvrige fire leverandører.

»Tildeling af kontrakten betyder, at Globeteam kan tilbyde Microsoft-konsulentydelser for knapt en halv milliard kroner til staten. For Globeteam er det vigtigt at have flere muligheder for at levere til det offentlige, da en stor del af vores omsætning ligger der. Vi har i dag direkte aftaler med bl.a. Udenrigsministeriet og Kriminalforsorgen, og er på SKI-rammeaftaler, som er generelt dækkende også udenfor det statslige,« udtaler administrerende direktør i Globeteam, Claus Moldow, i pressemeddelelsen.

Rammeaftalen pålægger statslige myndigheder, der ønsker at indkøbe konsulentydelser vedrørende Microsoft-programmel, at købe ind hos de valgte leverandører på rammeaftalen.

Udbuddet har været omgærdet af en del virak. Først fordi oppositionen mente, at udbuddet var i strid med den aftale om åbne standarder, som Folketinget besluttede i januar 2010. Dette blev dog afvist af videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.

Læs også: Aflyst udbud af Microsoft-konsulenter til 400 mio. hastes nu igennem

Siden kom udbyddet i søgelyset, fordi Økonomistyrelsen valgte at aflyse udbuddet, idet to af de fem indkomne tilbud var ukonditionelle, og styrelsen mente at have brug for fem leverandører.

Læs også: Enhedslisten: Microsoft-udbud i lodret modstrid med aftale om åbne standarder

Derfor blev Microsoft-konsulentydelses-udbuddet herefter genudbudt efter hasteprocedure, da aftalen gerne skulle på plads inden nytår.

Aftalen kan ende med at blive langt større end de annoncerede 400-440 millioner kroner, hvis også kommuner, regioner, Danmarks Nationalbank og flere andre offentlige institutioner vælger at gøre brug af rammeaftalen.

Læs også: Minister: Microsoft-udbud strider ikke mod vores aftale

Ifølge udbudsmaterialet handler aftalen blandt andet om køb af it-konsulentydelser til foranalyse af it-miljø, herunder at kortlægge versioner og behov, der kan bringe de offentlige kunders Microsoft-programmel på niveau med ?best practice?, markedsstandard mv. samt installation og vedligehold af programmel ved nyinstallation, udvidelser samt migrering og opgradering.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere