Der var klar besked, da justitsminister Nick Hækkerup (S) her til formiddag var i åbent samråd om de danske logningsregler, EU i flere omgange har dømt ulovlige.
For det første meddelte ministeren, at regeringen udskyder behandlingen af de ulovlige logningsregler i folketinget til efteråret 2021. De var ellers programsat til at blive behandlet her i februar, men der var inden samrådet endnu ikke blevet lagt forslag til ændringer frem for folketinget.
For det andet gjorde ministeren det klokkeklart, hvor regeringen står i sagen.
»Regeringen vil gå så langt, vi overhovedet kan for at opretholde logningen til bekæmpelse af kriminalitet. Vi vil nu undersøge, hvor langt vi kan gå,« lød det fra Nick Hækkerup, der senere på samrådet sagde:
»Jeg ville helst fastholde reglerne, som de er i dag. Jeg synes, det er en skam, EU retten har gjort det sværere for os at bekæmpe kriminelle med det her værktøj.«
Derfor går EU mod de danske regler
Nick Hækkerup sagde på samrådet at han mener, EU går de kriminelles ærinde. EU sad ikke med i samrådet, men som Version2 tidligere har beskrevet, er det nogle helt andre hensyn, der gør, at unionen underkender de danske logningsregler.
»Masselogningen bryder, basalt set, med retten til privatlivets fred,« siger Søren Sandfeld Jakobsen, der er professor på CBS Law.
Han fortæller, at EU flere gange har påpeget, at denne form for masselogning desuden kan stække ytringsfriheden, fordi folk ved, at alt de siger og gør logges af staten. I Danmark er ytringsfriheden et af de demokratiske principper, grundloven sikrer.
Danmark uden logning?
Karina Lorentzen forsøgte i flere omgange at få ministeren til at pege på sager eller typer af sager, der ikke kan løftes uden den ulovlige telelogning.
Det kunne ministeren ikke.
»I sagen om bomben ved Skattestyrelsen indgik teleoplysninger som en vigtig del af efterforskningen. Jeg siger ikke, sagen ikke kunne være løftet foruden,« sagde Nick Hækkerup og henviste til en anden sag, han heller ikke kunne garantere var faldet anderledes ud, hvis ikke der blev logget.
Version2 har også i flere omgange forsøgt at kortlægge den kriminalitets-bekæmpende effekt af den masseovervågning, staten kræver af teleselskaberne. Uden held.
Hverken Rigspolitiet, Anklagemyndigheden eller ministeren eller Justitsminsteriet selv har givet nogen form for overblik over vigtigheden af logningen for politiets arbejde. Men ministeren fastholder vigtigheden til samrådet:
»Politiet vil miste indsigt i nogle oplysninger, der spiller en central rolle i opklaringen af kriminalitet, hvis logningen begrænses eller indstilles. I så fald må de finde andre redskaber eller bruge andre redskaber. Der vil være kriminalitet, politiet kan opklare i dag som de ikke kan opklares efter revisionen,« lød det entydigt fra ministeren til samrådet.
Samrådet sluttede med en kommentar fra Karina Lorentzen:
»Ministeren er mest optaget af overvågning, fordi han mener, det giver frihed, det er vi så nogle, der ikke er enige i.«
