Ændringer og prisstigninger hos DK Hostmaster: Nu kan du registrere dit domæne i ti år

Illustration: Mehaniq / Bigstock
Den mulige registreringsperiode for .dk-domæner bliver fordoblet af DK Hostmaster. Men priserne stiger også - blandt andet på grund af investeringer i sikkerhed.

DK Hostmaster, der adminstrerer de danske .dk-domæner, giver nu mulighed for, at man kan registrere sit domæne i op til ti år, hvor det maksimale tidligere var fem år.

Det skriver ITWatch.

Samtidig er en varslet prisstigning trådt i kraft, og dermed er prisen for et dk-domæne steget fra 50 kr. til 60 kr. årligt.

En af fordelene ved den forlængede registreringsperiode er ifølge DK Hostmaster, at man er garanteret imod prisstigninger i den periode.

»I rigtig mange år har vi undgået prisstigninger, men med generelt stigende omkostninger og et behov for et højere investeringsniveau, bl.a. på sikkerhedsområdet, er det nødvendigt at hæve prisen. Havde vi fulgt den almindelige prisudvikling, skulle et .dk-domænenavn i dag koste knap 68 kr. Jeg er meget tilfreds med, at vi er i stand til at holde den nye pris under det niveau,« sagde adm. direktør i DK Hostmaster Jakob Bring Truelsen ifm. varslet af prisstigningen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (19)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Lars T. Petersen

En anden ting DK-Hostmaster (DKH) har indført, er tvungen brug af NemID til identifikation af registranten.

Der er andre muligheder end NemID, fx at sende et papirbrev, men det gider DKH ikke.

DKH skriver:

Man kan ikke blive fritaget fra at bruge NemID i Danmark – man kan kun blive fritaget fra at benytte digital post og selvbetjening i det offentlige, men da DK Hostmaster ikke er en offentlig institution, gælder det ikke hos os.

Det er juridisk ikke korrekt.

  1. Alle kan framelde sig NemID, når de vil
  2. DKH er underlagt dansk ret som beskrevet i Domæneloven, hvor NemID ikke er nævnt. Nok er DKH ikke en offentlig institution, men de kan ikke lave deres egne love om NemID-tvang.
  • 14
  • 3
#2 Henrik P. Stougaard Nielsen

Version2 har glemt det allervigtigste. DK Hostmaster har nemlig i samme omgang gennemført en stor systemopdatering, der gør det muligt at administrere sit domæne gennem forhandleren, så registranten slipper for at gøre det gennem DK Hostmaster. Dette betyder, at registranten kan skifte navneservere, betale for domænet, opsige domænet, og meget andet uden om DK Hostmaster.

Sammen med indførslen 10-års registreringsperioden bringer disse opdateringer dermed .dk-rodzonen op på samme niveau, som øvrige rodzoner har været i mange årtier...

  • 1
  • 0
#3 Henrik P. Stougaard Nielsen

Der er andre muligheder end NemID, fx at sende et papirbrev, men det gider DKH ikke.

Man kan selvfølgelig diskutere det juridiske og etiske i at kræve NemID for danske statsborgere. Bankerne har gjort noget af det samme med godkendelse af betalinger på nettet - pludselig bestemte bankerne sig for, at NemID papkortet var ugyldigt, og at man nu skal anvende NemID App til at godkende betalinger med. Der er bare det ved det, at EU ikke har nævnt papkortet med et ord. Papkortet opfylder 3-faktorkravene til sikre betalinger på nettet. Det er nok snarere et spørgsmål om de kraftigt stigende omkostninger, bankerne og det offentlige får ved at sende nye nøglekort ud med posten, fordi de bliver brugt hurtigere op.

Men på den anden side kan jeg ikke se, hvorfor DKHM skulle sende breve ud. Et domæne er et digitalt produkt; nok nærmere et koncept, der ikke eksisterer i virkelighedens verden. Hvis man ikke kan finde ud af det digitale — så er jeg i tvivl om, hvad man vil med et domæne.

  • 0
  • 2
#4 Christian Nobel

Man kan selvfølgelig diskutere det juridiske og etiske i at kræve NemID for danske statsborgere.

Ikke kun det - jeg havde en lang mail diskussion med deres juridiske chef, men han fattede ikke at de faktisk ikke har lovhjemmel for deres adfærd.

Der der så er helt grotesk, er at mit firma, registreret i dekader i CVR, og kunde hos DK hostmaster ligeledes i dekader blev tvunget til at "validere" sig med det såkaldte "NemID" - hvor i alverden er almindelig sund fornuft, og hvordan bliver et dekade langt kundeforhold pludseligt mere validt med noget så notorisk usikkert som "NemID"?

Det var i øvrigt skræmmende let at få et firma "NemID", faktisk direkte usikkert, så logikken er 100% fraværende.

  • 2
  • 1
#5 Christian Nobel

Alle kan framelde sig NemID, når de vil

Ikke nok med det - Helge Sander og Charlotte Sahl Madsen sagde i sin tid explicit at det var frivilligt!

Og der er på intet tidspunkt lavet en lov der siger andet.

Til gengæld har vi en (gældende) lov om avancerede digitale signaturer som "NemID" ikke lever op til - mao. "NemID" er faktisk kun lovlig som SSO, ikke som digital signatur.

  • 5
  • 0
#6 Tom Paamand

Før var skift af nameserver en nem og hurtig opgave. Nu er muligheden "Redeleger (skift navneserver)" pist væk, for DK-hostmaster har indført et ekstra lag af sikkerhed for redelegering, så de nu kun genererer en ubrugelig autorisationskode.

Min udbyder i USA: "Not ever heard of needing a code to change the DNS nameservers for a domain. However, I do know that .dk registrars are generally pretty strict about making changes."

Og hvorfor skal det koste 60 kroner at flytte Bruger-ID? Det må da være en fordel for DK-hostmasters, at jeg samler mine domæner under et enkelt ID...

  • 1
  • 0
#7 Henrik P. Stougaard Nielsen

Min udbyder i USA: "Not ever heard of needing a code to change the DNS nameservers for a domain.

Nu har man aldrig kunnet ændre navneserver i .dk-rodzonen uden samtidigt at skifte forhandler. Og når man skifter forhandler, så har man altid skullet indtaste autoriseringskoder på snart sagt alle andre tld'er. Det skal man med ændringerne nu også i .dk-rodzonen.

Hvis du omformulerer dit spørgsmål og spørger din udbyder i USA, om de nogensinde har hørt om at skulle indtaste AUTH/EPP ved et domain transfer, så får piben nok en anden lyd. Det skal man nemlig altid.

  • 0
  • 1
#9 Tom Paamand

aldrig kunnet ændre navneserver i .dk-rodzonen uden samtidigt at skifte forhandler

I så fald har du brugt et anderledes kontrolpanel hos DK-hostmaster, end det jeg selv har brugt de sidste mange år. Jeg plejede blot at indtaste den ny nameserver, jeg fik af min webhotel, og så var det på plads - som det fortsat står forklaret i diverse danske brugsanvisninger. Hvilket som nævnt også er bekræftet af min domain host i USA.

  • 2
  • 0
#10 Henrik P. Stougaard Nielsen

Det fremgår netop øverst i den vejledning, du selv vedlægger fra DanDomain, at der er tale om et forhandlerskifte eller en "flytning fra én udbyder til en anden udbyder", som kræver, at "du har bestilt en flytning af domænet ved din nye domæneudbyder", før du kan gøre noget inde ved DKHM.

En domæneflytning kræver altid en autoriseringskode; nu også i .dk-rodzonen. Når DanDomain og vi andre hostingudbydere får implementeret den seneste EPP-standard fra DK Hostmaster, betyder det, at en domæneflytning bliver automatiseret, så du ikke selv behøver logge ind og ændre noget. Dermed kommer det til at ske på samme måde som (næsten) alle andre rodzoner, og DKHM vil dermed heldigvis blive et overflødigt led.

  • 0
  • 1
#11 Tom Paamand

domæneflytning kræver altid en autoriseringskode; nu også i .dk-rodzonen

Vi er vel nu blevet enige om, at der er sket en ændring hos DK-hostmaster. Men jeg kan fortsat ikke genkende dine paroler, måske fordi jeg bor på webhotel i USA, og hidtil helt er sluppet for den slags bøvl.

Mine domæner bor hos Pair.com, hvor jeg flyttede ind for 25 år siden. I deres system kan jeg frit tilføje hvilket domænenavn jeg måtte ønske, fx Version2.dk. Lige det valg ville være meningsløst, omend det faktisk fuldt ud er muligt at gøre dette.

Tilføjelsen returnerer helt automatisk adressen på en nameserver hos Pair.com. Den byttede jeg så rundt med hos DK-hostmaster, når jeg skulle have en ny ind på eget hotelrum derovre - og så funkede forbindelsen, når ændringen slog igennem ude i verden.

Det kræver selvfølgelig, at jeg har fulde rettigheder til at ændre nameserver hos DK-hostmaster, hvilket jeg hidtil altid har haft for mine egne domænenavne - helt uden det nye pjank med autorisationskoder.

Sidst jeg gjorde det var i maj, og i den forbindelse var jeg ikke i kontakt med den host, som jeg flyttede væk fra. Fra dem fik jeg bagefter en automat-mail, om at de kunne se, jeg var flyttet væk, og derfor ville slette min hidtidige DNS hos dem. Hvor efter jeg pænt huskede at lukke kontoen hos dem.

Den virkelighed som du beskriver, er derfor ret forskellig fra den, som jeg har befundet mig i...

  • 2
  • 0
#12 Henrik P. Stougaard Nielsen

Vi er vel nu blevet enige om, at der er sket en ændring hos DK-hostmaster.

Jeg skrev allerede i mit første indlæg, at det har ændret sig fra før til nu; så det har vi aldrig været uenige om. Du kan prøve at hoppe op at læse det igen; måske lidt mindre selektivt denne gang.

Jeg er da glad for at høre, at du synes, at det har været nemt indtil nu ved DK Hostmaster. Min mangeårige erfaring med DK Hostmaster fortæller mig blot, at det langtfra forholder sig sådan med alle registranter derude. Vi kæmper dagligt med at få kunder igennem alle DKHM's unødvendige trin. Med denne ændring bliver det lige om lidt fuldautomatisk.

For at du kan flytte forhandler i .dk-rodzonen, så kræver det, at det er en godkendt forhandler med en whitelisted navneserver ved DK Hostmaster. Du kan ikke ændre navneserver til lige præcis det, du har lyst til, eller hvornår du har lyst til i .dk-zonen. Hverken før eller nu. Jeg kan se, at fx ns1.pair.com og ns00.ns0.com er whitelisted ved DKHM, så dem kan du godt skifte til - givet, at du først opretter domænet gennem Pair.com i deres DNS-zone, hvilket det tyder på, at du da også har gjort ud fra din beskrivelse.

Hvis du har været i stand til at ændre navneserver til en ny host uden først at være i kontakt med denne nye host, så har du sandsynligvis været kunde ved dem før, og de har så ikke afregistreret dit domæne korrekt, første gang du flyttede domænet væk (selvom de har pligt til at gøre det - det kan nemlig skabe problemer). Du kan nemlig ikke skifte NS for .dk-domæner, hvis der ikke er oprettet en aktiv zone for domænet på DNS-serveren, du skifter til.

  • 0
  • 0
#13 Henrik P. Stougaard Nielsen

Fx hvis du har et .com-domæne, så kan du skifte NS på domænet, alt det du har lyst til, direkte gennem forhandlerens eget system, uden at nogen "COM Hostmaster" skal være involveret. Du kan endda skrive en ikke-eksisterende navneserver på .com-domæner, hvis du havde lyst. Det har bare den ulempe, at dit domæne vil være offline og ikke har en autoritativ navneserver, man kan foretage opslag på.

Med denne ændring er det DK Hostmasters intention at gå et stykke af vejen mod mere brugervenlighed. Du skal give autoriseringskoden til din forhandler én gang (ligesom med .com-domæner), og derefter kan du skifte navneserver, opsige dit domæne, overdrage dit domæne, aktivere DNSSEC osv. så meget du har lyst til, direkte i forhandlerens eget system, uden at DK Hostmaster overhovedet skal indover. Ville det ikke være fedt, hvis du bare kunne ændre din NS direkte gennem Pair.com i stedet for at skulle forbi DK Hostmaster?

Det kræver blot, at alle forhandlerne får implementeret de nye APIs fra DKHM (deres EPP-standard ligger forresten frit tilgængeligt på Github), og det kan efter min mening ikke gå hurtigt nok.

Vi forventer selv at være klar med det om lidt, men de gamle APIs kører videre i en overgangsperiode på generelt 3 mdr. I denne periode vil der desværre opstå lidt problemer med skift af navneservere, men jeg ved, at der bliver arbejdet på en snarlig løsning.

  • 0
  • 0
#14 Tom Paamand

Tak for uddybning, men jeg er fuldt ud klar over, at den DNS jeg tilføjer, skal være registreret til brug i Danmark mm - som nævnt er dette absolut ikke min første gang.

Bundlinjen er fortsat i min ende, at jeg tidligere nemt kunne få domæner flyttet rundt gennem en yderst begrænset arbejdsindsats via selvbetjeningen. Det "fede" i muligvis at kunne rette NS direkte gennem Pair.com, i stedet for at skulle forbi DK Hostmaster, vil nok spare mig for adskillige sekunder...

Men pt kan jeg kun hente en autorisationskode, som min USA-host fortsat ikke fatter hvad skal gøre godt for. At danske registrant-krejlere har haft problemer med dette minimale klikkeri, lyder altså overmåde underligt...

  • 2
  • 0
#15 Henrik P. Stougaard Nielsen

Det "fede" i muligvis at kunne rette NS direkte gennem Pair.com, i stedet for at skulle forbi DK Hostmaster, vil nok spare mig for adskillige sekunder...

Jamen: fedt for dig. Vi har kunder, der kan bruge timer og dage på denne opgave, især hvis de skal have fat i DK Hostmaster for at logge ind, selvom vi gør rigtigt meget for at informere. Og jeg og de øvrige danske forhandlere er næsten i daglig kontakt med registranter, hvis domæne er udløbet, fordi de ikke forstår, hvad og hvem DK Hostmaster er. De forstår (forståeligt) ikke, hvorfor et andet firma sender dem regninger eller overhovedet skal indover.

Denne opdatering kommer til at spare os forhandlere og vores kunder tid, besvær, og tabt omsætning.

Din USA-host skal komme i gang med at implementere den nye standard. Den er bygget op ad, og ligger derfor ret tæt på, ICANNs.

Ellers kan din host manuelt gå ind at sende en anmodning afsted fra deres backend. Du vil derefter modtage den sædvanlige redelegeringsanmodning via email og den blå popup på DK-Hostmaster.dk, hvor du kan godkende som normalt.

  • 0
  • 1
#16 Tom Paamand

Hvis DK-hostmaster nu havde været brugervenlige, havde de ventet på at få deres nye klams til at virke ordentligt, før de slap det løs på kunderne. Lidt mere gennemtænkt kunne de jo have bevaret knappen, mens der tydeligvis fortsat er problemer.

I stedet har de efter det oplyste dekreteret en unik dansk standard, der åbenbart næsten, men ikke helt, er forskellig fra ICANNs. Og så må resten af verden pænt rette ind.

Imens lykkedes det endelig min NS-ansvarlige i USA at finde en brugbar bagdør, der ikke ligefrem er opreklameret hos DK-hostmaster. Det kunne nok have været gjort hurtigere, hvis nu en selvudnævnt ekspert herhjemme havde peget den ud... https://www.dk-hostmaster.dk/en/anonymous-change-name-server

I øvrigt var flytnings-muligheden så låst af, hvilket åbenbart skyldes at den famøse kode fortsat var aktiv. Ved at slette misfosteret, fik vi sat kæden i gang, og jeg fik så endelig mail fra DK-hostmaster - og alt er nu flyttet og OK.

Jeg har i øvrigt aldrig selv haft problemer med at forklare de mange, som jeg i tidens løb har hjulpet, at et domænenavn og et webhotel lige så lidt behøver have samme forhandler, som din nummerplade og din bil.

  • 3
  • 1
#17 Henrik P. Stougaard Nielsen

Hvis DK-hostmaster nu havde været brugervenlige ...

Det har nu altid været sådan, at DK Hostmaster har haft sine egne standarder. Nu ligger den i det mindste tæt op ad ICANNs. Der er en årsag til, at du kan købe .dk-domæner meget få steder. De fleste udenlandske hosts og resellers gider ikke bruge tid på det. Forståeligt nok. Måske er vi heldige, at det ændrer sig.

  • 0
  • 1
#19 Henning Wangerin

Der er da rigeligt med udenlandsk kontrollerede danske domæner med plat indhold i omløb.

Helt enig, men tror du det bliver mindre af at der bliver rodet godt rundt i suppen? Jeg tvivler.

Hvis godaddy og co også skal til at sælge.... Heldige?

Lige godaddy har da længe solgt .dk domæner, så de skal vil bare lige ha rettet deres system til, hvis ikke de allerede har det.

@Tom: Tak for linken til den alternative løsning. Så må vi bare håbe at den ikke bliver lukket ned foreløbig.

/Henning

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere