Advokatselskab får bøde for databrud

Illustration: LuMaxArt, BigStock
Det britisk advokatselskab Trinity Chambers har fået en bøde for at dele følsomme oplysninger.

Det britiske advokatselskab Trinity Chambers LLP har fået en bøde på over 80.000 danske kroner, fordi selskabet har delt »højt fortrolige og følsomme« oplysninger.

Det skriver BBC.

Bøden kommer i forbindelse med en undersøgelse, som den britiske databeskyttelsesmyndighed ODPA har udført.

Undersøgelsen viste, at det britiske advokatfirmat Trinity Chambers LLP har sendt private oplysninger om en person og vedkommendes familie via e-mail og post. Denne fremgangsmåde har ifølge ODPA været for usikker, fordi den har givet uvedkommende tredjeparter adgang til oplysningerne.

Hos advokatfirmaet lyder det, at »gentagne menneskelige fejl« har været skyld i, at oplysningerne er blevet sendt på denne måde, men det er ikke godt nok lyder det fra ODPA.

»Der er få beviser, der peger i retning af, at den ansvarlige i denne sag har handlet i tide og anerkendt sikkerhedsbrudet overfor de omfattede parter,« siger Emma Martins, der er databeskyttelseskommisær i Bailiwick, til BBC.

Trinity Chamber har ikke ifølge ODPA ikke appeleret afgørelsen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere