Advokatfirma truer med sagsanlæg: Betal hvis du har brudt ophavsretten

26. oktober 2017 kl. 08:4432
Advokatfirma truer med sagsanlæg: Betal hvis du har brudt ophavsretten
Illustration: mkabakov/Bigstock.
Njord svarer hurtigt tilbage, efter professor opfordrer folk til at ignorere advokatfirmaets trusselsbreve: Hvis man ikke betaler, bliver der lagt sag an.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Advokatfirmaet Njord siger, at de har tænkt sig at anlægge sag mod folk, der ikke betaler, når de sender deres trusselsbreve ud - de pointerer dog også, at det hele starter med dialog.

Udmeldingen kommer, efter at en professor opfordrede folk til at smide brevene ud, da hun ikke mente, at advokatfirmaet faktisk ville hive tusindevis af folk i retten.

Advokatfirmaet har sendt hobevis af breve til svenskere, der beskyldes for at have delt eller hentet film ulovligt gennem tjenester som Pirate Bay og Popcorn Time, skriver NyTeknik.

Som svar på at professoren opfordrer svenskerne til ikke betale, svarer Jeppe Brogaard Clausen fra Njord, at:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Det er bedst af juridiske grunde at betale, hvis du har begået en krænkelse af ophavsretten. For os er det vigtigt at komme i kontakt med abonnenterne (red: brugerne af Pirate Bay og Popcorn Time). At få en dialog tidligt er vigtig blandt andet for at klarlægge sagens omstændigheder. For eksempel kan der være tilfælde, hvor abonnenten har haft et åbent netværk eller har givet anden adgang til routerens adgangskode.«

Kigger på hele Skandinavien

Njord repræsenterer en række skandinaviske og internationale filmproducenter, bl.a. danske Zentropa. Advokaterne har samlet 20.000 svenske IP-adresse, der menes at have været brugt til at dele materiale, der burde være beskyttet.

Selskabet har tidligere sendt lignende breve ud i Danmark, Norge og Finland, og Jeppe Brogaard Clausen siger til NyTeknik, at antallet af brud på ophavsretten faldt med 20 pct. i de lande, da de sendte breve ud.

»Men vores gennemgang viser også, at antallet af IP-adresser til fildeling i Sverige i stedet steg i samme periode,« siger han.

32 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
32
7. maj 2018 kl. 11:38

DOM-Ingen data til rettighedshaverens -borgernes retssikkerhed Brevene stopper nok snart

DR fik skrevet noget selv, og linket virker ikke mere. Vi ser nok også noget på v2 og ing på et tidspunkt. Her er der ny linkhttps://www.dr.dk/nyheder/viden/teleselskaber-kan-ikke-tvinges-til-udlev...

Kundeoplysninger vigtigere end forretningen Det er første gang, at retssystemet har taget stilling til, om borgernes retssikkerhed eller filmselskabers kommercielle interesser vægter højest.

Og i dette tilfælde har landsretten således ment, at kundernes ret til at få oplysningerne beskyttet er vigtigere.

Landsretten har i kendelsen (...) blandt andet foretaget en afvejning af hensynet til abonnenternes krav på hemmeligholdelse af oplysninger om brug af internettet over for hensynet til rettighedshaverens interesse i at få oplysningerne udleveret til brug for retsforfølgning af et eventuelt krav mod abonnenten, lyder det i dommen.

30
29. oktober 2017 kl. 00:52

Jeg ved ikke lige hvad der sker med mit link til domstol.dk - det vil bare ikke ind i kommentaren.

Søg på google efter “notat om dækning af udgift til advokat” og du vil finde kilden.

29
29. oktober 2017 kl. 00:19

Så Opus law er langt ude i den sorte ende af den “grå zone” når man på en dansk hjemmeside og på dansk forklarer retstilstanden med henvisning til Finland, for det er helt igennem irrelevant og har karakterer bevist misinformation i strid med “god advokatskik”.

Jeg fristes til at bringe sagen mod Johan Schlüter på bane. Den kommer snart for retten, og det bliver en af de største bedragerisager i danmarkshistorien (ikke mine ord).

I korthed drejer sagen sig om, at firmaet opkrævede penge for rettighedshaverne. Men rettighedshaverne havde ikke overblik over det inddrevne, og så puttede advokatfirmaet skønsmæssigt 200 millioner i egen lomme.

Så man kan jo godt spekulere over i hvilket omfang indtægter fra dummebøderne faktisk når tilbage til rettighedshaverne. Schlüter-sagen giver i hvert fald grund til at overveje dette spørgsmål.

For igen har rettighedshaverne jo ikke selv et overblik.

Har byretten på Frederiksberg overvejet dette eller tager de bare advokaternes ord for pålydende.

28
28. oktober 2017 kl. 23:56

I den FAQ som Opus selv inkluderer i sine breve, kan man læse om en sag fra Finland.

Der er et element af komiske Ali over den måde Opus law skriver i deres FAQ. Det er fuldstændig uvedkommende hvordan Finsk ret opgør et tab/sag, for Højesteret har taget stilling til sagen og så er det bare at rette ind.

Højesteret anderkender ikke bødeprincipper som f.eks. dobbelt op eller ligende. Det er alene det dokumenterede tab inkl. markedsforstyrrelse og i sagen fra 2011 blev “bøden” fastsat til dkk 10.000 for deling af over 13.000 titler. Det er ikke en gang dkk 8.00 pr titel.

Jeg kan ikke se at “bøden” for ulovlig download af en film nogensinde kommer over filmens pris. I praksis er det under dkk 200.

En sag om dkk 200 er en småsag hvor sagsomkostninger afgøres takstmæssigt, men kan ikke overstige dkk 1.500 jf. - https://domstol.dk/VestreLandsret/Documents/Sagsomkostninger%20og%20salærer/Vejledende%20takster%20småsager%20gældende%20pr.%201.%20oktober%202014.pdf

Så Opus law er langt ude i den sorte ende af den “grå zone” når man på en dansk hjemmeside og på dansk forklarer retstilstanden med henvisning til Finland, for det er helt igennem irrelevant og har karakterer bevist misinformation i strid med “god advokatskik”.

Det er lidt sjovt, men piratgruppen har ladet et advokatfirma udfærdige et juridisk dokument som beskriver retstilstanden i Danmark vedr. krænkelser af ophavsretten - https://piratgruppen.org/wp-content/uploads/2016/04/kort-vejledning.pdf

Tilslut håber jeg på at tåberne i filmindustrien opdager at tiden er løbet fra et omkostningstungt distributionssystem og kommer ind i kampen med et system a la Spotify som dækker måske 80-90% af titlerne.

For det med at hver filmselskab insisterer på at udvikle og drifte deres egen betalingsløsning - duer ikke i længden for hvilken forbruger har råd til at betale for måske 8-10 gange 129,00 om måneden, for at opnå en dækning a la Spotify?

Det er måske den virkelige grund til at politikkerne ikke er imødekommende overfor filmindustrien. Fordi filmindustriens profitmaksimering har taget overhånd når de hele vil styre hvilke film der har premierer i hvilke lande og hele tiden forsøger at presse forbrugerpriserne op.

27
28. oktober 2017 kl. 22:41

Hvis politiet indsamlede/plantede "beviser" på samme måde ville det blive underkendt i retten.

Nej - det sker ikke.

Du ser det tit ske i forbindelse med ransagninger som efterfølgende bliver underkendt af retten. Politiet får af dommeren at vide “fy fy skamme skamme”, men ingen straf til politifolkene eller underkendelse af beviser eller lignende.

Hvad der blev (ulovligt) fundet - kan fremlægges.

24
27. oktober 2017 kl. 13:57

At det kun er politiet, der kan få adgang til teleoplysninger med personlige data finder du i bemærkningerne til L63 fra 2006. Det er den lov, der forpligter teleselskaberne til at indrette deres systemer således, at logningsdata krævet i retsplejeloven kan gemmes. Der stårfølgende i de almene bemærkninger:

"De i lovforslaget indeholdte ændringer af regler om udbydernes udstyr og systemer skal alene muliggøre adgang for politiet i henhold til retsplejeloven. Ændringerne vil således ikke medføre, at det bliver lettere for andre - herunder for personer, der er ansat hos eller udfører arbejde for udbyderne - at få adgang til oplysninger, som er dem uvedkommende. "

Så det har soleklart ikke været hensigten, at andre end politiet kan få oplysningerne udleveret. Noget som Skat også er endt med at erkende efter flere år, hvor de krævede oplysningerne udleveret efter deres egen hjemmel.

Kravet om 6 års strafferamme finder du i retsplejelovens § 781 stk. 1 nr. 3.

Sagens kerne er, at særlovgivning er blevet for omfattende og indviklet for byretten på Frederiksberg, som alene vurderer reglerne i retsplejeloven om edition og lukker alt andet ude.

Sagen viser, at vi er på vej til et retsløst samfund, fordi domstolene og store dele af den juridiske verden reelt ikke kan overskue lovgivningen og funktionerne i IT-samfundet - herunder hele lovkomplekset til beskyttelse af borgerne. Mange af dem er da også IT-analfabeter.

Det er alvorligt.

23
27. oktober 2017 kl. 13:45

I den FAQ som Opus selv inkluderer i sine breve, kan man læse om en sag fra Finland:

Endvidere har en af Opus’ klienter, Scanbox Entertainment A/S, ført og vundet en sag i Finland i juli 2016. I den pågældende sag havde sagsøgte afvist selv at have foretaget krænkelsen. Internetforbindelsen var ikke sikret med adgangskode og sagsøgte mente derfor ikke, at han kunne være ansvarlig for krænkelsen, da enhver kunne have logget på hans internet. Til trods for dette, blev han idømt at betale EUR 32.000 i erstatning og sagsomkostninger.

https://opus-law.dk/ofte-stillede-spoergsmaal/#12

Man kan dog læse her, at bøden selv er betydeligt mindre end sagsomkostningerne:

En markant del af forklaringen på det store beløb, finnen skal betale, er dog måden at opgøre sagsomkostninger på i Finland. Selve bøden for ulovligt at have delt filmen og tv-serien er i alt på 600 Euro eller 4.462 DKK – og var der tale om en dansk sag, ville sagsomkostningerne efter Berlingskes oplysninger formentligt være mindre.

https://www.b.dk/nationalt/netpirat-faar-kaemperegning-trods-wifi-finte

Desuden fremgår det tydeligt af artiklen, at han selv begik en rigtig dum fejl.

en person fra den samme IP-adresse havde diskuteret på forskellige fora online, hvordan man kunne undslå sig at betale det beløb, rettighedshaveren i et advokatbrev havde bedt ham om. Manden havde lagt brevet online med synligt sagsnummer og blev på den måde identificeret.

Og her må vi vel gå ud fra, at der er tale om MaverickEye UG, som Njord Law også anvender:

Ejeren af de intellektulle rettigheder til værkerne, et dansk distributionsfirma, havde hyret et tysk sporingsfirma til at overvåge de ulovlige fildelingsnetværk

Så vi mangler stadig en sag hvor der rent faktisk kan sås tvivl om bevisbyrden på de sparsomme oplysninger alene.

22
27. oktober 2017 kl. 13:25

I tilfældet med Njord, skriver de at de anvender "MaverickEYE UG" (https://www.maverickeye.de/). Jeg har dog ikke fundet lignende i brevet fra Opus. Begge breve beskriver handlingen som "Ulovlig download og deling af en klients værk). Man kunne forestille sig, at de deler en portion af værket, og derved får adgang til peers i netværket. På samme måde kan de downloade værket, og så adgang til seeders. MaverickEye har vel rettigheder til at dele deres klienters værker i den gode sags tjeneste.

20
27. oktober 2017 kl. 11:04

videre undersøgelser

Men da der aldrig kommer videre undersøgelser, kunne man så ikke kræve af dommerne på et tidspunkt undrer sig over af oplysningerne kun bliver brugt til dumme bøder, og er der ikke faktisk en lov mod dummebøder ?

eller er det af stille for store krav til dagens dommerer ?

19
27. oktober 2017 kl. 10:54

Det de mønter størstedelen af bøden på, er ulovlig deling af film, ikke ulovlig download.

Men grundet hvordan bittorrent teknologien virker, kan det være uhyre svært at rent faktisk bevise, at du ikke bare har hentet filmen, men også har delt den med andre.

Det er derfor de sender breve ud i stedet for at hive folk i retten.

18
27. oktober 2017 kl. 09:52

Det ubestridelige er, at de har sandsynliggjort at der er sket en krænkelse.

Og så er det jeg endnu en gang spørger:

Hvordan foretager Opus et al. denne "sandsynliggørelse"?

Som jeg ser det kan man, hvis vi ser bort fra DPI hos ISP'en, kun finde IP adressen på et netværk som downloader på to måder:

Enten ved selv at stille en webserver med "downloads" til rådighed, eller selv dele en torrent, altså med andre ord en honeypot.

Hvis politiet indsamlede/plantede "beviser" på samme måde ville det blive underkendt i retten.

17
27. oktober 2017 kl. 07:30

"Substansen er ingen andre end politiet må få adgang til de loggede oplysninger. Og det da kun hvis straframmen overstiger 6 års fængsel."

-> hvor kan man se dokumentation for, at det kun er politiet, der må få adgang til de loggede oplysninger? Og hvor kan man se dokumentation for, at oplysningerne kun må udleveres, hvis strafferammen overstiger 6 års fængsel? Forholder disse begrænsninger i indsigt sig ligeledes ved andre former for elektronisk kriminalitet, eller er det kun ved logning mht. ophavsret?

16
27. oktober 2017 kl. 01:57

Mogens - der er tre parter i denne sag. Rettighedshaveren, ISP’en og ISP’ens kunde.

Det er ulovligt for ISP’en at fortage nogen form for overvågning af ISP’ens kunde udover hvad logningsbekendgørelsen forskriver. ISP’en kan derfor ikke bestride eller anerkende rettighedshaverens påstand om krænkelse - fordi ISP’en ingen viden har herom.

Retssagen står imellem ISP’en og rettighedshaveren, men den eneste som kan anerkende en krænkelse af ophavsretten er ISP’ens kunde som hverken rettighedshaveren eller retten kender navnet på - på tidspunktet for rettens kendelse.

Det er juridisk nonsens, det som retten skriver i sætningens første del om at det er “ubestridt kan lægges til grund” for det er kun ISP’ens kunde som kan anderkende at han har krænket rettighedshaverens ophavsret. Den anden del af sætningen kan fint være rigtig, at retten anerkender Maverckeye listerne som et partsindlæg som sandsynliggør at der er sket en krænkelse af ophavsretten. Det er bare ikke det som der står i rettens kendelse.

Bevisets styrke er ikke en lille detalje.

Æreskrænkelse drejer sig om en æreskrænkende påstand er rigtig eller forkert - ikke om den er sandsynlig. Derfor starter en injuriesag med at man beder rettighedshaveren dementer sine falske påstande.

Naturligvis spiller det ind hvordan påstanden er fremsat, overfor hvem og omstændighederne skulle give anledning til at tro at den falske påstand var rigtig. Men når jeg taler som injuriesager imod rettighedshaveren, så er det fordi jeg ikke ser “ulovlige film” og derfor ikke vil finde mig i at blive forsøgt intimideret af trusselbreve.

Det kan jeg i det hele taget ikke se, at nogen skal finde sig i!

Mogens - find en som kan forklarer dig sagen, for jeg kan ikke.

14
26. oktober 2017 kl. 22:00

Det er derfor IKKE sansynliggjort at der er sket en krænkelse, for forudsætningen om at det er ubestridt

Læs nu indenad på det det du selv citerer:

Det lægges indledningsvis som ubestridt til grund, at rekvirenten ved de fremlagte lister generet af Maverickeye UG har sandsynliggjort...

Det ubestridelige er, at de har sandsynliggjort at der er sket en krænkelse.

At krænkelsen har fundet sted siger de ikke er ubestrideligt - men de giver med editionskendelsen firmaet muligheden for, at fremkomme med de endelige beviser.

13
26. oktober 2017 kl. 21:55

Jeg ikke jurist, men så vidt som jeg forstår er en editionskendelse noget man får for at kunne indsamle bevismateriale til nærmere undersøgelse, og siger dermed ikke noget om skyldsspørgsmålet. Jeg kan derfor ikke se hvordan dommeren skulle være medskyldig i æreskrænkelsen.

Præcis. Og derfor vil det ikke give mening at lægge en sag an - retten har udtalt, at der er en vis sandsynlighed for at firmaet har ret i, at der er sket en krænkelse af ophavsret. Og derfor giver det pr. definition ingen mening at beskylde firmaet for æreskrænkelse. Det er derfor, jeg siger "held og lykke".

12
26. oktober 2017 kl. 20:05

Det er Mogens Hansen som drager dommeren ind og det må han selv forklarer hvordan det lige sker.

Indenfor juraen er det MEGET vigtigt hvad man lægger til grund, for det er parterne ikke uenige om. Det har samme bevisstyrke som et bevis. Så hvis den forkerte påstand om krænkelse ikke bliver sagt imod, så er der enighed om at der er sket en krænkelse af ophavsretten og det det som resterer er at finde ud af hvem som gjorde det.

Det er derfor på ingen måde uden betydning om der er overhoved sket en krænkelse eller ikke.

Dommerene skriver at det er ubestridt at der er sket en ophavsretlig krænkelse - det er ikke sandt for dommeren har endnu ikke spurgt den person som rettighedenshaveren påstår har krænket ophavsretten.

Det er derfor IKKE sansynliggjort at der er sket en krænkelse, for forudsætningen om at det er ubestridt - er forkert jf. ovenfor.

Det er rettighedenshaveren som fremsætter de falske beskyldninger og må som andre løgnhalse ultimativt bevise sin beskylding eller trække den tilbage.

Hvis ikke man har set en film som påstået af rettighedenshaveren, så skal man HVERKEN betale iht. trusselbrevet eller finde sig i at rettighedenshaveren fremsætter løgnagtige beskyldninger.

11
26. oktober 2017 kl. 19:24

Held og lykke med det. Firmaet har været i retten og fået dommerens ord for, at der nok er noget at komme efter. Sådan et sagsanlæg vil implicere dommerne som medskyldige i æreskrænkelsen. Det tror jeg ikke, du kommer langt med.

Jeg ikke jurist, men så vidt som jeg forstår er en editionskendelse noget man får for at kunne indsamle bevismateriale til nærmere undersøgelse, og siger dermed ikke noget om skyldsspørgsmålet. Jeg kan derfor ikke se hvordan dommeren skulle være medskyldig i æreskrænkelsen.

10
26. oktober 2017 kl. 19:19

Juridisk er det noget nonsens at tale om at der ubestridt er tale om krænkelser, når den ene part aldrig er blevet hørt.

Det er heller ikke det, der står. Der står at det er sandsynliggjort at der har fundet en krænkelse sted. Og dermed, at man må formode, at videre undersøgelser vil kunne føre til en retssag.

straffesag jf. straffelovens § 267 imod rettighedshaveren for ærekrænkende udtalelser

Held og lykke med det. Firmaet har været i retten og fået dommerens ord for, at der nok er noget at komme efter. Sådan et sagsanlæg vil implicere dommerne som medskyldige i æreskrænkelsen. Det tror jeg ikke, du kommer langt med.

9
26. oktober 2017 kl. 18:54

Problemet med kendelsen fra retten i Frederiksberg, er at kendelsen ikke forholder sig til substansen og iøvrigt vrøvler.

Retten skriver fra start at

“Det lægges indledningsvis som ubestridt til grund, at rekvirenten ved de fremlagte lister generet af Maverickeye UG har sandsynliggjort, at der på de anførte tidspunkter har fundet en krænkelse af rekvirentens ophavsret sted, som kan relateres til hver af de anførte ip-adresser. ”

Hvem skal bestride om der er sket en ophavsretlig krænkelse? Af gode grunde kan det jo ikke være ISP’en, så må det jo være ISP’ens kunde! Men kunden ved jo endnu ikke at der er ved at blive rettet falske beskyldninger imod ham, så hvordan skal han sige til dommeren at Rettighedshaveren vrøvler?

Juridisk er det noget nonsens at tale om at der ubestridt er tale om krænkelser, når den ene part aldrig er blevet hørt.

Dernæst er Maverickeye UG‘s arbejde udført for og betalt af en part i sagen og derfor et partsindlæg, hvorfor deres arbejde er uden bevismæssig betydning.

Så i min optik er det slet ikke bevist om der har fundet krænkelser af ophavsretten afsted. Tværtimod må man spørge om den bagvedliggende overvågning, har været lovlig idet jeg formoder at der ikke forligger en dommerkendelse - for det er vel det formålet med retssagen er?

Substansen er ingen andre end politiet må få adgang til de loggede oplysninger. Og det da kun hvis straframmen overstiger 6 års fængsel.

Det er sikkert surt for rettighedshaverene, men jeg kan virkelig ikke se at rettighedshaverene lovligt har adgang til de loggede tele/IP oplysninger.

Og det sagens kerne, at en (påstået) ophavsretlig krænkelse ikke giver adgang til de loggede oplysninger uanset de tre dommerfuldmægtige på Frederiksberg mener noget andet.

Men det her betyder også at ISP’erne er nødt til at tage skeen i den anden hånd og iskoldt tilbagevise alle rettighedshaverenes indsigelser og hver gang gå i rette med deres tåbesnak.

Måske skulle rettighedshaverene studerer listen over de fag/brancher som eksisterede i fortiden og måske slå op på hedengangene fag som telegrafist, mælkemand eller typograf? Har de ikke lyst til at gå den vej, så er der ikke nogen vej udenom at skære dybt, meget dybt i distributionsomkostningerne og komme med på en streamingtjeneste.

Var det mig som modtog et sådan trusselbrev, ville det udløse en (privat påtalt) straffesag jf. straffelovens § 267 imod rettighedshaveren for ærekrænkende udtalelser betalt via min familie/indboforsikrings retshjælpsdækning, hvis ikke rettighedshaveren øjeblikkeligt dementerede de falske beskyldninger.

7
26. oktober 2017 kl. 16:59

For cirkus et års tid siden modtog jeg selv to breve på tre uger, fra henholdsvis Opus og Njord. Da jeg ikke ville erkende disse forhold, og desuden ikke ville kunne give et indblik i, hvem på adressen det nu måtte være grundet manglende informationer andet end bare IP-adresse, torrent-klient samt tidspunkt, blev sagen lukket uden yderligere kontakt til disse advokatfirmaer. Så dialog må være vejen frem i disse sager, selvom jeg også selv venter spændt på den dag en sag kommer for retten, med de rette præmisser.

6
26. oktober 2017 kl. 13:17

Det kan godt være at OPUS et. al ved, at din IP-adresse er blevet brugt til at downloade en ulovlig film. Men de kan ikke bevise, og ville få meget svært ved at finde ud af, hvem der har downloadet filmen. Derfor bliver der ikke lagt sag an. Jeg er fristet til at hente en ulovlig film blot for at få et brev.

5
26. oktober 2017 kl. 12:05

Forskellen synes at være hårfin.

4
26. oktober 2017 kl. 11:27

Skulle Jeg en dag få sådan et brev, så sender jeg straks et brev med et krav om betaling af et administrations gebyr for spild af min tid.

3
26. oktober 2017 kl. 11:04

For næsten et år siden var der faktisk en sag for retten. Men det her værd at bemærke følgende:

  • Manden erkendte at han havde downloadet filmen
  • Sagen kom for retten, pga tvist om beløbets størrelse (Ønsket kun at betale for en biografbillet)
  • Manden mødte ikke op i retten, da sagen kom for en dommer

https://www.b.dk/nationalt/det-kan-koste-6.560-kroner-at-downloade-en-film-ulovligt

Så umiddelbart skulle man mene at der er langt fra at folk nægter, og de hiver dem i retten, til den sag, De har jo ikke skulle bevise noget, blot finde et fornuftigt beløb...

1
26. oktober 2017 kl. 10:14

"Hvis man ikke betaler, bliver der lagt sag an."

Eftersom de endnu ikke har vundet en sag, så vil jeg gætte på af dette udsagn, er den del af deres skræmmekampagne