Advokatfirma taber bitter familiestrid om domæne

Advokatfimaet Kielberg Advokater har for anden gang forgæves forsøgt at fravriste domænet Kielberg.dk fra ejeren Mikael Kielberg.

Er det grund nok til at beholde et internetdomæne, at man bruger email-adressen mikael@kielberg.dk, eller bør domænet i stedet tilhøre advokatfirmaet Kielberg Advokater?

Klagenævnet for domænenavne er ikke i tvivl. I en ny kendelse. har nævnet besluttet, at advokatfirmaet ikke har ret til domænet Kielberg.dk.

Kielberg.dk bestyres i dag af Mikael Kielberg, som blandt bruger domænet til e-mail. Www-delen af Kielberg.dk sender efter 10 sekunder brugeren videre til mscconsult.dk, som er det firma, der i 2006 købte Mikael Kielbergs og hans nu afdøde hustrus konsulentfirma.

Kielberg Advokater har i flere omgange forsøgt at få fat i domænet Kielberg.dk, hvilket bestemt ikke er faldet i god jord hos Mikael Kielberg.

»I 1997 eller 1998 blev min kone kontaktet af Kielberg Advokater A/S som lettere vredladent ønskede, at hun skulle opgive domænenavnet og enten frit overgive det til dem eller i det mindste sælge det til dem. Vi (min kone og jeg) talte om det, men ønskede ikke at opgive domænet, idet det allerede efter et til to år havde lettet hende meget i det daglige arbejde (hun blev bl.a. fritaget for at sende ca. 3.000 kursuskataloger ud om året og fritaget for med posten at modtage et ikke ubetydeligt antal tilmeldinger mm.) og hjemmesiden var allerede kendt inden for den bioteknologiske verden, som på det tidspunkt var meget mere edb-orienteret end mange andre brancher, herunder advokatbranchen,« kan man læse i Mikael Kielbergs svar til domæneklagenævnet.

Læs også: Fætter og kusine i krig om familie-domæne

De to parter i sagen er forbundne på den måde, at Mikael Kielbergs far er fætter til medstifter af Kielberg Advokater, Arne Kielberg, der i øvrigt ikke længere har med advokatfirmaet at gøre.

Klagenævnet ender derefter med at konkludere, at advokatfirmaet heller ikke denne gang får mulighed for at overtage domænet kielberg.dk:

»Da klagenævnet ikke finder anledning til at tilsidesætte Mikael Kielbergs oplysning om, at domænenavnet “kielberg.dk” påtænkes anvendt med henblik på markedsføring og salg af Mikael Kielbergs afdøde hustrus publikationer (inden for bioteknologi), og da det omstridte domænenavn er sammenfaldende med Mikael Kielbergs efternavn, hvorved Mikael Kielberg har en selvstændig adkomst til at benytte betegnelsen ”Kielberg”, finder klagenævnet, at Mikael Kielberg har en anerkendelsesværdig interesse i fortsat at råde over domænenavnet ”kielberg.dk",« lyder konklusionen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (19)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Thomas Ehler

Sådan er det jo. Hvis en Advokat ikke kan læse og forstå så meget ved at læse side 1 om domæne tilhørsforhold, så vil jeg give ham skolepengene tilbage.
Først til mølle og direkte tilknytning til navnet og endda gennem 14 år! Så kan man ikke stå meget stærkere i den sag.

Jeg kom før min Onkel. Det tuder han ikke over.

Andreas Korsgaard

Jeg kan prøve at svare, men kan ikke love at det ikke er farvet.

Oprindeligt havnede co.dk i hænderne på "Digital Marketing Support" (DMS), som tilbød underdomæner i den stil. Problemet var at de henvendte sig uopfordret til privatpersoner og firmaer og sagde "hey, nogen er ved at snylte på dit domæne, men du kan få lov til at købe det først!".

Det var der pænt mange der blev irriterede over, hvilket kan have været med til at sætte en dæmper for det.

Der har også kørt en sag hvor DMS mente at DIFO/DK-hostmaster ikke havde ret til at administrere de danske domæner, da denne aftale skulle fornys.

Peter Larsen

Ang hvorfor vi ikke har opdeling / subdomæner på .dk

Nu skriver du, "som man ser i andre lande", det er så lidt en sandhed med modifikation.

Den mest kendte i vores del af verden er .uk, som er opdelt i .co.uk, .me.uk osv.
De har her for et par måneder siden selv været ude og forslå at lave et specielt "sikkert" .uk, som til gengæld skulle være dyrt og kun for engelske statsborgere og firmaer.

Norge har til privatpersoner, men du kan snyde dig til et ægte domæne, så hvorfor nøjes med 3. level.

Sverige har udfaset det.

Ud over det eksistere der kun meget små lommer af falske tld'er som udgiver sig for at være "ægte", feks co.no. Jo før de stopper med at være der, jo bedre.

Brazilien har 70 second level tld'er, jeg kan ikke engang om jeg ville, huske halvdelen!
http://translate.google.dk/translate?client=firefox-a&hl=da&ie=UTF8&oe=U...

Jens Peter Jensen

Jeg kunne godt huske den andend domænesag, der refereres til, så da jeg så overskriften troede jeg det var afslutning af den, artiklen drejede sig om. Er jeg den eneste, der synes det er lidt ironisk, at det i begge tilfælde er advokater, som ikke har fattet domænereglerne?

Anders Majland

Idag er jeg glad for at det først var i 2001 at jeg fandt på at ville have mit eget domæne og at jeg derfor kom for sent til at tage det meste oplagte .dk (der blev registreret i 1998).

Istedet valgte jeg et .org

Domænet bruges næsten udelukkende til email (med et dusin konti og ~100 aliases) men uden (påtænkt) kommerciel anvendelse tyder alt jo stadig på at en virksomhed nemt ville kunne fravriste mig det hvis det havde været et .dk

Så .dk domæner er ikke for private, medmindre domænet er så opskurt at ingen virksomheden nogen sinde ville kunne tænkes at ville have det ...

Kim Rasmussen

Jeg kan også huske, at der har kørt sager af denne karakter.
Inden jeg havde læst artiklen prøvede jeg at gå ind på Kielberg.dk og efter 10 sekunder blev jeg sendt videre til http://www.msconsult.dk/.
Så undret jeg mig over hvilken tilhørsforhold Mikael Kielberg, havde til siden, ud over navnet.

Men efter at have læst artiklen, så forstår jeg det jo meget bedre. Siden bliver brugt mere end i den anden sag jeg husker. Uden at kunne huske sidens navn.
Her bliver siden, jo brugt til mail, og har været brugt til markedsføring. Det gør den vist ikke mere, ud over at adressen måske er velkendt i branchen.

Gustav Brock
  • .. "Digital Marketing Support" (DMS), som tilbød underdomæner i den stil. Problemet var at de henvendte sig uopfordret til privatpersoner og firmaer og sagde "hey, nogen er ved at snylte på dit domæne, men du kan få lov til at købe det først!"*

Denne trafik eksisterer skam endnu. Vi er for et øjeblik siden blevet ringet op af fupforetagendet "Nordic Domain Hosting AB":

http://www.nordicdomainhosting.com/

med besked om, at "nogen" ville købe et af vores sekundære domænenavne.net, .eu og .info mv., men at vi "lige" kunne få chancen for at købe dem først.
Til skræk og advarsel er det opkaldende nummer: 0046 406660250

Idioten startede med at sige, at det var "dem der varetog domæneregistrering i Norden", så en rød lampe tænder dog straks.

Andreas Korsgaard

lige i denne sag var det at hvis jeg tilfældigvis stod som "lejer" af "skoddomain.dk", så kunne man sagtens blive ringet op af Anani Voule's folk, som ville sælge "skoddomain.co.dk"

Jeg mindes også at der var en antydning af at de havde fået mail-korrespondance ind på en catch-all for det domæne, som man kun kunne få adgang til hvis man betalte for det subdomæne (som det reelt var).

Jeg mener at en stor del af misæren mellem DIFO/DKH og DMS bestod netop i at DMS gerne ville betragtes som værende en tld-udbyder (selv om det var subdomæner de solgte), mens at DIFO/DKH gerne ville fratage DMS muligheden for at benytte co.dk på denne måde.

Der er desværre en god del "jeg mener" og "jeg mindes" i den her affære fordi det er så lang tid siden at den kørte, så jeg kan ærlig talt ikke huske detaljerne.

Generelt har DMS været meget ihærdige for at beskytte deres forretningsmodel end man ellers oplever fra den slags snyltere, men det skyldes nok måske deres "danske" tilknytning.

Anders Majland

Nu kan jeg ikke huske hvordan reglerne så ud i 2001 da jeg registrede, men da var dengang intet problem i forhold til mit brug.

En kort søgning gav denne tekst fra 2003:

PIR advocates .ORG for noncommercial uses. Noncommercial endeavors are those not conducted or maintained for the purpose of making a profit. This wide range includes (but isn't limited to) charitable, artistic, scientific, personal, educational, social, cultural, and religious endeavors.

.ORG sites are run by clubs, incorporated and unincorporated not-for-profit organizations, industry associations, families, individuals, schools, foundations, and more. Even for-profit companies run .ORG sites devoted to their noncommercial activities, such as charitable or volunteer programs.

Så "non commercial personal use" og "run by family" dækker vist meget godt :-)

Ting kan ændre sig og den aktuelle FAQ siger: http://pir.org/get/faq/general#q7

  1. I found a .ORG Web site that is commercial in nature. Is this allowed?
    Yes. .ORG is an unrestricted top-level domain, and anyone can register.

Skulle jeg starte egen virksomhed (evt som bibeskæftigelse) ville jeg da blot bruge det, på trods af org endelsen.

Så min anbefaling til danskere der vil have deres eget domæne: Drop .dk og køb et .org !

Maciej Szeliga

Så du mener at fx Disney og Maersk skulle ændre navn? Det ville give anledning til temmelig meget forvirring og administrativt arbejde.


Mærsk famillien er fortsat dybt involveret i Mærsk koncernen så den dur ikke. Jeg satte det fuldt bevidst lidt på spidsen.
Den med "forvirring & administrativt arbejde" køber jeg ikke, masser af virksomheder skifter navn af forsk., som oftest dårlige, grunde så det er en petitesse.

Log ind eller Opret konto for at kommentere