Advokat-talsmand: Vi savner information om betydningen af sessionslogning som efterforskningsredskab

Generalsekretær i Advokatsamfundet efterlyser information om brugbarheden af sessionslogning.

Hvad er meningen? Det er et af de spørgsmål, generalsekretær i Advokatsamfundet Torben Jensen efterlyser svar på i forhold til sessionslogning i et debatindlæg på Altinget.dk

Advokatsamfundet repræsenterer ifølge sammenslutningens hjemmeside omkring 6.000 advokater.

Generalsekretæren anfører først og fremmest, at det er uvist, hvorvidt den sessionslogning, Justitsministeriet vil indføre i Danmark, vil være i strid med EU's charter om menneskerettigheder. I 2014 underkendte EU-Domstolen et EU-logningsdirektiv netop i henhold til charteret. Og siden har det været diskuteret frem og tilbage, hvorvidt dansk sessionslogning vil stride mod den dom.

Læs også: Ministerium: Derfor stopper EU-dom ikke ny dansk sessionslogning

»Når det tages i betragtning, at ingen andre EU-lande har indført sessionslogning i et omfang, som justitsministeren nu lægger op til, er det derfor helt afgørende, at der foreligger en tilbundsgående EU-retlig analyse og fastlæggelse af eventuelle retlige begrænsninger før der skrides til handling,« skriver Torben Jensen i indlægget på Altinget.dk

Og så efterlyser han et svar på, hvad begrundelsen for at indføre sessionslogning egentlig skulle være. Torben Jensen peger på, at man ikke kan være modstander af, at give politiet tilstrækkelige efterforskningsmidler. Men at der skal være proportioner mellem midlerne og borgernes rettigheder.

Generalsekrætær i Advokatsamfundet Torben Jensen efterlyser blandt andet svar på anvendeligheden af sessionslogning. (Kilde: pressefoto)

»Og netop her savner vi information om betydningen af sessionslogning som efterforskningsredskab,« skriver han.

I den forbindelse nævner han sagen med dobbeltdrabet i Tusindårsskoven i 2011. Justitsminister Søren Pind (V) har brugt netop dette eksempel i forbindelse med, hvorfor sessionslogning er et vigtigt redskab for politiet.

Ifølge Information var det dog masteoplysninger fra telenettet, der blev brugt i forbindelse med opklaringen og ikke oplysninger om datatrafik, som er det, sessionslogning fokuserer på.

Læs også: Søren Pind får hug for dårligt sessionslognings-eksempel

Derudover påpeger Torben Jensen, at sessionslogning giver udfordringer i forhold til datasikkerheden. Altså når store mængder følsomme data på den måde bliver opbevaret, giver det risiko for hacking og anden misbrug.

»Uanset om man tilstræber et højt databeskyttelsesniveau, er det evident, at der aldrig vil kunne opnås 100 procent sikkerhed imod misbrug, og det er derfor kun rimeligt, at man i debatten om sessionslogning også rejser det spørgsmål, om man er villig til at acceptere, at følsom information om borgerne risikerer at falde i de forkerte hænder,« skriver han.

Endeligt peger Torben Jensen på, som det har været fremme andre steder i dag, at sessionslogning er forbundet med omkostninger for blandt andet teleselskaberne.

Læs også: Teleindustrien: Sessionslogning af danskerne bliver dyrt og besværligt

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (16)

René Nielsen

http://www.wired.com/2016/02/encryption-is-worldwide-yet-another-reason-...

Den er på US engelsk og beskriver problemerne med kryptering, bagdøre og lignende. Men den beskriver også den hver dag som politiet og især efterretningstjenesten bliver ramt af ved indførsel af sessionslogning. Man skal blot udskift backdoor med sessionslogning.

The conclusion that Schneier and his colleagues draw is clear: “Any mandatory backdoor will be ineffective simply because the marketplace is so international. Yes, it will catch criminals who are too stupid to realize that their security products have been backdoored or too lazy to switch to an alternative, but those criminals are likely to make all sorts of other mistakes in their security and be catchable anyway. The smart criminals that any mandatory backdoors are supposed to catch—terrorists, organized crime, and so on—will easily be able to evade those backdoors.”

Så den efterforskningsvarme politiet får bliver meget kort - for set udefra er f.eks. ISIS meget professionelle i deres IT support af deres organisation.

Også set udefra er forslaget en modarbejdelse af efterretningstjenestens interesser fordi debatten om logning automatisk må medfører at "bad guys" sikkerhedsberedskab øges og at man fremadrettet vil udtænke ny kommunikationsveje.

Anne-Marie Krogsbøll

...selv om man vel må forestille sig, a det vil give masser af kunder i butikken.
Hvem er det efterhånden, der faktisk ønsker denne overvågning - ud over Pind og Politiet? Der forekommer mig da at være flest kritikere i koret.

Jeg begynder at tænke på det gode gamle mundhold "Follow the Money". Er der nogen af alle fagfolkene herinde, der kan gennemskue, om der i virkeligheden kan ligge økonomiske interesser fa ønsket om sessionlogning? Gemmer der sig noget Big Business et eller andet sted? Ud over måske Film/TV-branchen, der har interesse i at kunne spore piratkiggere?

Eller er det for langt ude?

Bjarne Nielsen

En ting er efterforskning, men noget andet er, om det kommer til at blive brugt som bevis.

Det er debatten er tydeligt, at det er en kædeslutning med betydeligt teknisk indhold og usikkerhed, at forstå betydningen af logningerne og deres sammenhæng - og vi så i sagen med den svenske hacker, at anklageren havde betydeligt flere ressourcer til teknisk bistand end forsvaret nogensinde fik stillet til rådighed.

Jeg er derfor bekymret for at vi vil komme til at se justitsmord.

Mogens Ritsholm

For i de 7 år, hvor sessionslogning blev krævet i Danmark, er der ikke en eneste forsvarsadvokat, der er blevet konfronteret med beviser eller indicier fra sessionslogning.

Men de møder ofte masteoplysninger, opkaldslister og IP-adresser fra logning som en del af en sag.

Anne-Marie Krogsbøll

Nu kom jeg selv til i min kommentar at nævne det lidt diffuse ord "Politiet". Men jeg tænker ind imellem på, at det må være rigtigt træls at være mening politimand/kvinde i øjeblikket. De får mange tæsk i medierne under overskriften "politiet".

Jeg er overbevist om, at der er rigtigt mange menige politifolk (selvfølgelig iblandet "brådne kar"), som gør deres bedste, gør et godt stykke arbejde under omstændighederne, og som skal håndtere svære og farlige situationer med for ringe træning, for ringe udstyr, for lidt mandskab, for dårlig planlægning osv.

Det er jo ikke dem, vi skal "skyde på". Det er ikke dem, der træffer disse beslutninger, det sker højere oppe i systemet, blandt folk, der ikke selv skal tage skraldet "i marken".

Spørgsmålet er jo så, hvor det er, det går galt? Hvorfra drives denne udvikling? Hvor langt oppe i toppen kommer disse dårlige ideer fra? Fra lokale politimestre? Fra toppen af Rigspolitiet? Fra PET? Fra ministeren? Fra Statsministeren? Fra NSA? Fra Europol? Fra nogle pengeinteresser?

Svaret blæser i vinden - Mørklægningsloven skjuler det. Det er selvfølgelig nok heller ikke meningen, at befolkningen skal kende detaljer i den slags, men billedet er ved at være så mudret, at det virkeligt er blevet et demokratisk problem.

Og det er de stakkels mening politifolk, som kommer til at bære byrden af dette mudder på deres skuldre. De skal have tak for at holde ud, og tak for at de engang imellem, som i Tibet-sagen, tager bladet fra munden.

Jimmi Thøgersen

Er 100% enig med dig, Anne-Marie Krogsbøll. På den anden side har jeg endnu ikke set nogen angreb - i denne sag - på menige ansatte ved politiet. Det ville sådan set også være lidt svært at forsvare, eftersom vi, så vidt jeg kan se, ikke har hørt ét ord fra nogen længere nede i hierarkiet end Svend Larsen. Det betyder naturligvis ikke nødvendigvis, at Svend Larsen og Pind ikke taler på vegne af den menige ansatte - men med de abstrakte og mangelfulde argumenter, der er lagt frem, virker det ret usandsynligt, at de gør.

Sagde jeg "argumenter"? Det gjorde jeg vist - for nogen er åbenbart uenige i, at vi faktisk kun har hørt (variationer af) ét: "Logning er et helt centralt redskab for politiet og PET". Det giver sådan set sig selv - men når man ikke kan levere ét eksempel, hvor netop sessions-logning var nyttigt i 8 år, og man ikke kan levere ét godt eksempel på, hvor de nye idéer ville have gjort det nyttigere, så er argumentet altså ikke andet end "det vil vi gerne ha'".

Og på trods af at det er et indgreb i helt fundamentale frihedsrettigheder, kan man slippe af sted med bare at afvise alle mod-argumenter med "det er paranoia" (rettigheder), "vi ved bedre" (teknikken og juraen), eller "det er bare ærgeligt - og sikkert også overdrevet" (økonomien).

"Vi ved bedre" kan man naturligvis altid sige - helt uden konsekvens - fordi man hurtigt kan henvise til, at det vil hæmme efterforskning, hvis de kriminelle ved, hvad man kan og ikke kan. Det vil naturligvis også skade rigets sikkerhed, hvis man afslørede de mange terror-hændelser man forpurrede, og ville have kunnet forpurre nemmere, med sessions-logning.

Men der er altså ikke noget andet område i dansk politik, hvor "vi vil ha'" ville være argument nok uden belæg - især med så mange mod-argumenter. Så kunne vi hurtigt tømme statskassen. Her hjælper det naturligvis, at man har tænkt sig at tørre regningen af på privatvirksomheder, så skatteyderne helt glemmer, at de stadig betaler for det.

Hvad angår privatliv som fundamental rettighed, kan det aldrig afvises med "paranoia". Det er ikke et spørgsmål om at skjule noget, og være bange for at nogen finder og udnytter det. Det er et helt grundlæggende psykologisk spørgsmål om at kunne være et individ, der intet har at gøre med samvittighed eller persondata-sikkerhed.

Anne-Marie Krogsbøll

Jimmi:
Du har ret i, at det ikke er den menige betjent, der typisk skydes på. Men jeg blev bare opmærksom på, at når man rakker ned på "politiet", så må det alligevel være lidt svært ikke at føle sig i skudlinien, sådan rent mentalt, selv om afsenderen af budskabet ved med sig selv, at man mener "Ledelsen". Jeg vil prøve at huske mig selv på at bruge ordet "Politiledelsen" næste gang, bare for at undgå misforståelser.

Bjarke Jørgensen

Jeg er overbevist om at det er Pind der leger skødehund for stormagten USA og deres efterretningstjenester. Jeg er ikke engang sikker på at hr. Pind ved hvad argumentet REELT er, for at indføre sessionslogning. Jeg tror den "rigtige" grund, helt nøgternt er "økonomisk vækst igennem social kontrol"

Det kan lyde lidt langhåret, men igennem finkornet overvågning og profilering af befolkningen at holde 'hånd i hanke' med borgerne.

Jeg hører for tiden lydbog om historien om KGB, og helt uforvarret tænker jeg til tider på vores egen regering og generelt vestens tilbøjeligheder til at kopiere sovjetiske "metoder". Det er ganske vist mindre synligt idag, fordi det kan foregå automatisk og ubemandet, men det gør det ikke mindre bekymrende - tværtimod, synes jeg.

Anne-Marie Krogsbøll

Når man sammenholder forslaget om sessionslogning med:

.....dagens forslag fra Mette Frederiksen om, at "radikaliserende" hjemmesider skal kunne lukkes uden dommerkendelse: http://www.information.dk/telegram/561752,

...og med gårsdagens kommentar af Noa Redington i Politiken: http://politiken.dk/debat/profiler/noaredington/ECE3066177/magten-i-dans... ,

...så tegner der sig et meget ubehageligt billede af, hvordan magtens centrale personer tænker.

Der tegner sig et billede af, at vore toneangivende politikere har intentioner om gradvist at rage mere og mere magt til sig, koste hvad det koste vil. De mener simpelthen, at de har for lidt magt.

Jo mere tydeligt det bliver, at vore mest magtfulde politikere, på tværs af partiskel og fløje, tænker tiltagende totalitært, jo vigtigere er det, at vi får afskaffet/ændret mørklægningsloven. Magt uden åbenhed og indsigt er meget farligt.

Man kan stadig skrive under: http://www.skrivunder.net/nej_tak_til_den_nye_offentlighedslov

Frithiof Jensen

Det er ganske vist mindre synligt idag, fordi det kan foregå automatisk og ubemandet, men det gør det ikke mindre bekymrende -


Det er meget värre, I DDR og USSR kunne man altid lave lidt penge som stikker for STASI eller KGB. I vores demokratiske retssamfund undes folket ikke engang den lille gläde ved på denne måde at deltage i samfundsökonomien.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer