Det er en uskik med folk, der hamstrer gode domænenavne for så bagefter at sælge dem videre for store summer, besluttede Folketinget i 2005, da Danmarks første domænelov trådte i kraft.
Men først efter en fem-årig overgangsperiode gjaldt loven for alle domæner, og derfor trådte ændringerne først for alvor igennem i juli 2010, hvor også domæner registreret før 2005 var omfattet.
Siden har der været mange sager, hvor domænehajer har måttet aflevere et domæne gratis, men det er sket diskret, da omtale af lovgivningen kun ville være til skade for domænehajerne, forklarer en ekspert i domænesager til Version2.
»Jeg har selv haft en del af disse sager siden da. Men ind til i går har jeg ikke set det omtalt. Det siger noget om, hvor stille et liv, denne §12 stk. 2 har haft,« siger Niels Bo Jørgensen, advokat hos Lind Cadovius, med en henvisning til bestemmelsen mod domænehajer i domæneloven.
Torsdag skrev Version2 nemlig om, hvordan udvikler Kristian Frandsen med held havde bedt Domæneklagenavnet om at tage domænet kef.dk fra en person, der meget åbent prøvede at sælge sine domæner.
Men næsten alle disse sager styrer uden om Domæneklagenævnet, fordi domænehajerne ikke vil have opmærksomhed om lovgivningen på området.
»Disse registranter gør alt, hvad de kan, for at undgå en klage til Domæneklagenævnet. Hvis nogen sender en klage, svarer de ofte tilbage med det samme, at folk kan få domænet overdraget gratis, hvis de trækker klagen tilbage,« forklarer Niels Bo Jørgensen.
Sådan får du et domæne fra en domænehaj
Får man øje på et domænenavn, man gerne vil bruge, men som er optaget af en domænehaj, kan man altså med loven i ryggen nemt få det ud af domænehajens samling. Det kræver dog, at man kan dokumentere følgende tre forhold:
1.) Domænet bliver ikke brugt reelt.
Domænehajer har typisk en side med reklamelinks liggende på et domæne, men det er ikke godt nok, hvis det for eksempel er samme webside på alle domænehajens domæner.
2.) Har registranten forsøgt at sælge domænet?
»Det er en af de virkeligt stærke. Hvis man kan dokumentere, at registranten forsøger at tjene penge på domænet, er man et godt stykke af vejen,« siger Niels Bo Jørgensen, som dog understreger, at det ikke er ulovligt i sig selv at bede om penge for et domæne, man bruger selv.
3.) At domænet er købt for at blive solgt videre.
»Det kan være vanskeligt at dokumentere. Men man kan se, om registranten har mange hundrede eller tusinde domæner. Det er en god indikation af, at de er købt med henblik på videresalg,« siger advokaten.
Et firma kan dog også med god ret have mange domæner, for eksempel for at beskytte sig mod typosquatting for en række produktnavne, så det vil være en individuel vurdering.
Det vigtigste i en klage til Domæneklagenævnet er dokumentation, så man skal huske at tage screendumps af indholdet på websiden og gemme eventuel korrespondance, hvor domænehajen foreslår en pris.
Fordi der har været så lidt omtale af problemet, ved de færreste, at domænehajerne slet ikke har lov til at tjene på et hamstret domæne.
»Mange betaler stadig overpris, fordi der er stor uvidenhed om, at denne bestemmelse trådte i kraft 1. juli 2010,« siger Niels Bo Jørgensen.
Men når reglerne bliver mere alment kendt, må domænehajerne lukke forretningen.
»De må se til, at deres forretning forsvinder, for de kan ikke åbent udbyde domæner til salg. Det eneste, de kan gøre for at beholde domænerne, er at tage dem reelt i brug alle sammen,« siger advokaten.
Vil du tjekke om et domæne er registreret af en domænehaj, kan du slå domænenavnet op hos DK-Hostmaster. Derefter tager du registrantens bruger-ID, også kendt som 'handle' (for eksempel F994-DK), og slår det op i DK-Hostmasters avancerede Whois-søgning. Her vælger du søgning for 'registrant'.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
