Skyd ikke på budbringeren – vi afspejler bare, hvad der ligger offentligt tilgængeligt på nettet.
Sådan har det lydt i årevis fra Google, der som leverandør af internettets helt dominerende søgemaskine har en helt central rolle for, om oplysninger på en hjemmeside bliver fundet af andre eller ej.
Og netop denne position på internettet giver Google et stort ansvar, lyder det nu i en opsigtsvækkende dom fra EU-Domstolen, der tvinger Google til i nogle situationer at fjerne søgeresultater, hvis en person ønsker dem væk.
»Søgemaskiner er hjertet og motoren i internettet i dag, og dommen bekræfter den centrale rolle, som søgemaskiner nu spiller. Denne centrale rolle gør, at der i visse situationer kan være pligt til at fjerne søgeresultater,« fortæller Michael Hopp, partner hos advokatfirmaet Plesner og ekspert i persondataret, til Version2.
Hvor man tidligere måtte gå efter den hjemmeside – for eksempel en netavis – som havde offentliggjort informationer, man ikke ønskede lå offentligt på nettet, mener EU-Domstolen altså nu, at en søgemaskine som Googles også har et stort ansvar for, at oplysninger bliver kendt offentligt. Det er nemlig gennem de ’alvidende’ søgemaskiner, at selv obskure hjemmesider med gamle drukhistorier fra ungdommen kan dukke op i al fremtid, når man googler et navn.
»Den slags er meget svært at finde frem til uden en søgemaskine. Så en søgemaskine er reelt forskellen på, om de oplysninger bliver fundet eller ej,« forklarer Michael Hopp.
I sagen, som EU-Domstolen skulle behandle, ønskede en spansk mand at få fjernet oplysninger om en tvangsauktion, han var igennem i 1998. Disse data lå på en avis-hjemmeside, som Google havde indekseret, og tvangsauktionen dukkede derfor op, når man googlede den spanske mands navn.
Der var intet ulovligt isoleret set i hverken avisens offentliggørelse eller Googles indeksering. Men ifølge den nye dom skal man som borger altså i visse situationer kunne få fjernet den slags fra listen med søgeresultater. Det betyder dog ikke, at der er frit slag for at få fjernet alverdens uheldige historier, man ikke bryder sig om ligger offentligt på nettet.
»Der er tale om en helhedsvurdering, hvor det blandt andet vil være relevant, om oplysningerne har en negativ påvirkning af din fremtidige livsførelse, og hvor gamle oplysningerne er. Det er på den ene side en afvejning mellem individets integritetsbeskyttelse og privatlivets fred og på den anden side søgemaskinens lovlige virksomhed og andre internetbrugeres interesse i at kunne finde disse oplysninger,« fortæller Michael Hopp.
»Er man en offentlig person, vil man derfor ikke have samme adgang til at få fjernet noget fra søgemaskinerne, mens ’almindelige borgere’ bedre kan argumentere for, at det ikke er i offentlighedens interesse, at gamle private oplysninger om dem stadig kan findes på nettet,« fortsætter han.
I EU-dommen går dommerne ind i en helhedsvurdering af den konkrete sag og siger, at 16 år gamle oplysninger om en tvangsauktion over personens hus på grund af gæld til en social sikringsordning skal slettes, med mindre der er en vægtig interesse for offentligheden i at få adgang til oplysningerne - og overlader det herefter til den spanske domstol at vurdere, om det er tilfældet.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
