Advokat og patient-direktør: Ærgerligt at begrænse sundhedsforskning
Erhvervsfonden Copenhagen Healthtech Cluster og dets partnerskab Data Redder Liv, ønsker at alle danskeres sundhedsdata skal være til rådighed for forskning, også i privat regi, som tidligere beskrevet af Version2.
Der skal dog gives en mulighed for aktivt at sige nej, ved en såkaldt ‘opt out’-mulighed, der blokerer for forskernes adgang til patientens data.
Det fremgår blandt andet af en juridisk analyse, som advokatfirmaet Bech-Bruun har udfærdiget for Data Redder Liv. Analysen oplister en række kategorier af barrierer, der er oplevet i forbindelse med den anvendelse af sundhedsdata, som forskerne ønsker.
Firmaet har oplistet anbefalinger til ændringer, der bør gennemføres, herunder at åbne for anvendelse af sundheds- og omsorgsdata til udvikling af ny teknologi og både anonymiserede og i visse tilfælde pseudonymiserede data til forskning.
Advokat og ph.d. i persondataret Charlotte Bagger Tranberg fra Bech-Bruun har stået i spidsen for den juridiske analyse.
Hvordan er opt out foreneligt med EU's persondataforordning GDPR?
»Det er et stort spørgsmål at svare på. Det er rigtigt, at GDPR er hovedloven på dette område. Men ved mange forhold, der handler om sundhedsområdet, er der ikke krav om samtykke. Der er et krav i GDPR, at hvis en EU-medlemsstat vurderer, at det er noget, der er nødvendigt i forhold til bl.a. behandling af patienter, så må man indsamle data uden samtykke, hvis det er nødvendigt. Der ligger ikke nødvendigvis et samtykkekrav bag alle regler i sundhedsloven. Men det kan godt være, at det er det, lovgivere har besluttet at der skal være. Det er så noget andet.«
Hvordan hænger forslaget sammen med principper om proportionalitet og minimal dataindsamling?
»Det kan man også diskutere, men formuleringen er, at databehandlingen ikke må være uforenelig med det oprindelige formål. Og disse oplysninger bliver jo ikke sendt videre til forsikringsselskaber og andet. Det handler om patientbehandling, som stadig er det formål, som data oprindeligt er blevet brugt til. Der findes jo også masser af regler i sundhedsloven i dag, som siger: Nu bruger vi oplysninger til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Det har egentlig heller ikke noget med patientbehandling at gøre, i første omgang.«
Speederen i bund
Er det principielt set ønskværdigt, at Danmark går videre end andre lande?
»Det kommer an på øjnene, der ser. Vi kan konstatere ud fra de cases, vi har lavet, at der stadig sidder måske især kommercielle spillere, der siger: Det er mærkeligt, at vi kan få adgang til de her oplysninger i Sverige, men ikke i Danmark.«
I stedet for at ‘trykke speederen i bund,’ som du udtrykte det på en konference i maj, burde vi ikke i stedet sætte hastigheden ned og tage den brede debat først?
»Man kan bare konstatere, at for hver dag der går, hvor vi ikke er med i Danmark, så er der større sandsynlighed for, at de her opgaver bliver løst et andet sted. Hvis ikke man kan lave sekundære fund på røntgenbilleder, så sender jeg bare mine billeder til Kina, og så bliver det lavet derovre. Eller får Google til at gøre det. Hvis jeg står i en situation, hvor jeg er syg og ikke kan få det gjort af det danske sundhedsvæsen, men af Google, så ved jeg godt hvad der er på spil.«
I forhold til opt out-ideen har holdet bag den juridiske analyse ladet sig inspirere af vævsregisteret, hvor der en tilsvarende mulighed for patienterne.
»Vi ved godt, at det bliver en meget svær løsning, for vi kan ikke engang gøre det i donorregisteret.«
Patient-direktør: Barrierer skal nedbrydes for at give forskerne nemmere adgang til data
Morten Freil, som er direktør i interesseorganisationen Danske Patienter, er enig med Copenhagen Healthtech Cluster i, at der skal nedbrydes barrierer for at give forskerne nemmere adgang til data fra patientbehandlingerne.
»Hvis man skal lave forskning, hvor man kan stole på resultaterne, er det meget vigtigt at man har komplette datasæt, til eksempelvis at udvikle nye behandlinger. Derfor ser vi, at det er vigtigt, at patienternes data også benyttes. Der skal skabes gode muligheder for forskerne, for det er grundlæggende i patienternes interesse. Vi ved, fra vores bagland, af patienterne ønsker at der bliver forsket. De forventer faktisk, at deres data bruges til kvalitetsudvikling og forskning.«
Ifølge Morten Freil har Trygfonden og Mandag Morgen lavet en undersøgelse, der viser, at over 90 procent gerne vil videregive data. Danske Regioner og Kræftens Bekæmpelse har lavet tilsvarende undersøgelser, og det er en meget stor andel af danskerne, som har tillid til at data bliver opbevaret og anvendt forsvarligt.
»Man skal på den ene side sikre sig, at data opbevares forsvarligt og at der kun videregives oplysninger, som er nødvendige, og at man sikrer anonymitet, da forskerne kun er interesseret i de store data og ikke den enkelte person. Vi synes, det er fornuftigt at man giver en opt out-mulighed, så dem, der er bange for at deres data skal havne i de forkerte hænder, er oplyst om at de har en mulighed for at sige nej til, at data gives videre.«
Umuligt at spørge borgere hver gang
Det er næsten umuligt at lave et opt in-system, hvor man hver gang skal spørge borgerne, for eksempel når det handler om registerforskning. Måske skal et projekt bruge data fra 400.000 borgere til et registerstudie, hvor data skal sammenkøres med andre oplysninger. Derfor er en opt out-ordning en god løsning, mener Morten Freil.
»Når man samtykker til en behandling, samtykker man efter vores mening også til at data som udgangspunkt må bruges til at forbedre kvaliteten. Det er det, man giver igen, for at vi kan have et ordentligt sundhedsvæsen. Vi kræver, at data opbevares sikkert, og det er fornuftigt at have en opt out-ordning. Vi skal sikre, at vi har videnskabsetiske komiteer, der vurderer, om anvendelsen af data sker på et etisk korrekt grundlag. Komiteerne kunne også udvides til at vurdere den samfundsmæssige nytte.«
Forskere i Danmark har ifølge professor Mette Hartlev en af verdens mest liberale adgange til patient-data. Hvorfor skal det liberaliseres endnu mere?
»I forhold til registerforskning er der i dag ingen opt out-mulighed. Jeg ved ikke, om vi har brug for en mere liberal ordning. I Danmark er der stor tillid til, at data opbevares korrekt.«
Men borgerens data kommer måske til at ligge i databaserne i al fremtid?
»Der bliver nødt til at ligge data i sundhedsvæsenets registre, hvis for eksempel en klagesag skal behandles senere. Det, vi snakker om, er om data kan anvendes til andre formål. Så det er ikke et spørgsmål om data skal ligge i de offentlige registre eller ej.«
Efterspørges: Modeller uden personnumre
»Vi har et Datatilsyn, der sikrer, at når data udleveres, sker det forsvarligt. Hvor mange tilfælde kan du pege på, hvor der er sket et brud på datasikkerheden? Vi skal sikre os, at mest muligt bliver anonymiseret, og der ønsker jeg i langt højere grad, at man anvender forskermaskiner. At der sker i dag, at der anvendes personhenførbare data, kan være nødvendigt, men jeg ser gerne at vi i endnu højere grad kommer frem til modeller, hvor forskere ikke får adgang til personnumre.«
Det ville være ærgerligt med en debat, der handler om, hvordan vi begrænser forskningen, mener Morten Freil. Han vil hellere have en debat om, hvordan vi kan sikre forskningen, samtidig med at borgerne kan føle sig trygge.
»Andre lande har et andet syn på persondata. Vi har et persondata-register, der gør forskningen mulig, og det er nok en af grundene til, at vi er langt fremme. Der er selvfølgelig også historiske forhold i for eksempel Tyskland, der gør at man har mindre tillid til myndighederne, i forhold til persondata. Der kan vi glæde os over, at den tillid har vi i Danmark.«
Skal borgere, der er børn i dag, have deres data liggende i registrene, til de bliver gamle?
»Det er en forudsætning for at drive sundhedsvæsenet. Man kan altid diskutere hvor lang tid, data skal ligge i registrene, men det vil være utrolig svært at sætte en grænse for, hvornår data skal slettes.«
Er det en god ide, at myndigheder ligger inde med så mange detaljerede data om borgerne?
»Jeg kan ikke se, hvordan vi kan drive et samfund uden skatteoplysninger, uddannelsesdata og sundhedsdata,« slutter Morten Freil.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
