Advokat: Myndigheders formålsløse CPR-abonnementer er ulovlige

22. januar 2020 kl. 05:0111
Advokat: Myndigheders formålsløse CPR-abonnementer er ulovlige
Illustration: LuMaxArt, BigStock.
Myndigheder og virksomheder abonnerer i flæng på borgeres CPR-oplysninger uden noget åbenlyst formål. Og den praksis er umiddelbart ulovlig, vurderer en dansk advokat.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Virksomheder og myndigheder overtræder Databeskyttelsesloven og GDPR, når de uden et sagligt formål abonnerer på borgeres CPR-oplysninger, såsom navn, adresse, civilstand og arbejdsstilling.

Det vurderer Catrine Søndergaard Byrne, der er advokat hos Labora Legal, efter Version2s afdækning af, at for eksempel danske kommuner fortsat abonnerer på borgeres CPR-oplysninger, selvom de for længst er flyttet til en anden del af landet.

Log ind og læs videre
Du kan læse indholdet og deltage i debatten ved at logge ind eller oprette dig som ny bruger, helt gratis.
11 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
12
11. februar 2020 kl. 11:41

Har nu fået et svar fra Københavns Kommune og de har ikke kunnet fastslå årsagen til at de havde et abonnement på mit CPR-nummer, men de har accepteret min anmodning og slettet abonnementet :-)

Det lyder som om du har været 'heldig' - eller også er Københavns Kommune særdeles dygtigere end Region Sjælland.

Jeg har haft kontakt til Region Sjælland (ad flere omgange), og udover at man har indrømmet at man ikke ved hvorfor man abonnerer eller om man nogensinde har haft hjemmel dertil - så ved man ikke hvordan man sletter et sådan abonnement - så jeg er nødt til at anmode CPR registret om at slette det.

Jeg har selv gravet i det efter Region Sjælland har meldt pas, og er nået frem til at min eneste kontakt med Region Sjælland er et besøg på en skadestue i 2004 - hvorfor/om en skadestur har valgt at abonnere på mine oplysninger aner jeg ikke.

10
23. januar 2020 kl. 14:59

F.eks er P-bøder en af grundene til at Københavns kommune opretter CPR-abonnement.

9
22. januar 2020 kl. 16:03

Frederiksberg Kommune har også et CPR-abonnement på mig og flyttede fra Freriksberg i august 2018.

Mon både Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune kan have at abonnement på mig, da jeg gennem mit arbejde har adgang til nogle IT-systemer begge steder?

Reelt burde det ikke være nødvendigt, men man kan selvfølgelig ikke vide hvad de finder på.

8
22. januar 2020 kl. 16:00

Københavns Kommune fik sidste år kritik af Datatilsynet for netop at have abonneret på en person flere år efter, at vedkommende var flyttet ud af kommunen.</p>
<p>Da den fraflyttede borger klagede til kommunen, slettede man vedkommendes abonnement, men kommunen tegnede paradoksalt nok et nyt abonnement på personen i forbindelse med behandlingen af vedkommendes klagesag.

Jeg flyttede selv fra Københavns Kommune tilbage i 2014 og de har stadig et CPR abonnement på mig. Kontaktede dem før jul på e-mail, men de kunne ikke gøre noget uden mit CPR-nummer. Ja, der er kun én med mit navn i DK, så reelt burde det ikke være nødvendigt. Har så brugt deres selvbetjeningsløsning hvor man kan ønske indsigt i hvilke data de har på en og evt. blive slettet og der igennem aflveret mit CPR-nummer til dem. Nu har de så sendt en besked i e-boks om at de håndterer sletning af CPR abonnemt som "right to be forgotten" og derfor sendt mit ønske i høring i alle forvaltningerne.......

7
22. januar 2020 kl. 15:46

Robinsonlisten er sådan set helt irrelevant, når det kommer til telefonsalg. Hvis du ikke aktivt har bedt en sælgende part om at kontakte dig, bryder de helt grundlæggende forbrugeraftaleloven (også kaldet dørsalgsloven). Kan sælger ikke dokumentere dit tilsagn om telefonisk henvendelse, så har vedkommende et problem!

Der er dog nogle få undtagelser i loven (salg af bøger, forsikringer, samt abonnementer på aviser, tidsskrifter og redningstjenester).

Robinsonlisten er en skærpende omstændighed, og her har der været eksempler på store bøder fra Forbrugerombudsmanden til virksomhederne, når de bevidst (eller ubevidst) kontakter folk på listen med salg for øje.

NB: Husk, at såfremt dit tlf.nr. er et erhvervsnr., så er ovenstående ikke gældende! :-)

6
22. januar 2020 kl. 15:44

Tak, Version 2, for at undersøge og afdække det. Det hjælper.

Jeg tager stadig tilløb til at tjekke op på mit eget. Fordi det er så grænseoverskridende. Og udmattende at man, hver gang, skal slås for sin ret.

5
22. januar 2020 kl. 15:15

Jeg er i den senere tid (6+ mdr) blevet ringet op af tlf sælgere, som jeg ikke har haft noget med at gøre tidligere, og forstår ikke hvorfor de er begyndt at få adgang til mine data, da jeg er og har været på robinson-listen lige så længe den har eksisteret, og før listen havde jeg godt fat i kommunerne om at holde mine data lukkede (højeste niveau over skjult nr og adr.), jeg fik hvert andet år brev om at be/af-kræfte dette ! Der må være ændret en del ift GDPR tilkomsten, så hvorfor får de nu pludseligt adgang ??

Jeg holder lige så grundigt fast i at holde låg på alle kontakt data, som de foregående 35 - 40 år, og når jeg beder sælgerene kikke efter, så erkender de alle at der står Robinson-listet, men derfra går det fra "undskyld jeg får fjernet dine data !" til "Du må have gjort et eller andet, for vores systemer fejler intet !", har abonnements-giver ændret på deres måde at sortere på (eller "spilder" ikke ressourcer på det mere ?)

Der er øko. sammenhænge der er lidt anderledes ift at gemme oplysninger, så er der penge indvolveret; SKAL de gemme de mest nødvendige oplysninger i 5 år plus indeværende, så op til max 6 år, men jeg aner ikke hvad der i dag betragtes som "et minimum" af data ift en øko. transaktioner, med hvidvaskloven i hånden kunne der måske være ændret på hvilke og hvor mange data der kræves !

Hvis nogen ved noget med sikkerhed, vil jeg på forhånd takke for at modtage viden om dette !

Hyg jer !

Mvh Dave P

4
22. januar 2020 kl. 14:12

foretaget af en myndighed via en underleverandør (databehandler), som igen bruger datafordeleren. Måske endda med underleverandørens (databehandlerens) certifikat ?

Tja ja..

// Jesper

2
22. januar 2020 kl. 13:31

Jeg har i nogen dage ligget i snak med en række virksomheder som jeg ikke mener bør abbonnere på mit CPR nummer.

Det er ikke fordi de ikke er hjælpsomme, men de forstår ikke, hvad der bliver snakket om.

Fx. snakkede jeg med Telia som blev ved med at forklare mig at de havde slettet alle de informationer de havde om mig.

De snakker om, hvilke informationer de gemmer, jeg snakker om de potentielle informationer de har adgang til. Dette er også problemet med bl.a. Tryg og Danske Bank.

1
22. januar 2020 kl. 10:59

er det nemmeste da, at lade andre finde ud af, om der har fundet en lovovertrædelse sted, og afvente, at de meddeler sig i form af en klage.

Ret ressourcebesparende - i hvert tilfælde, hvis man er en offentlig institution !!!