Advokat om Højesterets afgørelse: Tvangsudlevering af NemID særligt problem for ressourcesvage

Illustration: Mads Allingstrup, Nets
Selv om en af personerne i Højesterets NemID-kendelse tidligere på måneden politianmeldte misbruget dagen efter, hænger han nu på det lån, der blev udtaget med det. »Hvad mere skal der dog til,« spørger hans advokat.

Tidligere på måneden stadfæstede Højesteret i en kendelse, at to personer, der omtales som A og B, hæfter for de lån, der er blevet udtaget med deres NemID.

Ifølge begge personer, er de blevet truet til at udlevere deres NemID, men Højesteret lægger i deres kendelse vægt på, at de har udvist sådan en grad af uagtsomhed i omgangen med deres NemID, at de alligevel hæfter for gælden.

Læs også: Ny dom: Du hænger på lån underskrevet med et stjålet NemID

For person B’s tilfælde blev sagen politianmeldt dagen efter, flere personer truede ham til at udlevere hans NemID. A og B’s advokat i sagen, Linda Hebo Lange, mener, at det svært at forstå, hvordan det ikke kan være hurtigt nok.

»En af de ting vi gjorde gældende var, at min klient ikke reagerede hurtigt, fordi han stadig var i kontakt med denne her gruppe, og han var bange for dem. Derfor kunne han simpelthen ikke reagere hurtigere end han gjorde. Det har man tilsidesat, og sagt at han alligevel har udvist sådan en grad af uagtsomthed,« siger Linda Hebo Lange.

»Jeg synes ikke han kunne have reageret hurtigere, og det er jo også det jeg gør gældende, men det har så ikke vundet gehør i Højesteret. Så der må man bare sige, der er de ikke enige med mig.«

Fokus på hastigheden

I kendelsen lægger Højesteret vægt på, hvor lang tid der gik fra NemID’erne blev udleveret til tredjemænd, til NemID’et blev lukket eller sagen blev politianmeldt.

»Den ene person politianmeldte misbruget dagen efter, og det synes jeg jo er hurtigt. Så kan man sige, at så må man skynde sig hjem at spærre sit NemID, men der er ulykken jo sket.«

Seniorøkonom hos Forbrugerrådet Tænk, Troels Hauer Holmberg, er også overrasket over Højesterets fokus på, hvor hurtigt A og B har reageret efter misbruget.

»Det kommer bag på mig, at afgørelsen kommer an på, hvor hurtigt man får spærret sit NemID. For selv om man spærrer det dagen efter, så havde det jo ikke begrænset bankens potentielle tab. Pengene var blevet udbetalt. Løbet var kørt. Så jeg forstår faktisk ikke, hvorfor det spiller så stor en betydning,« siger han.

Men det er ikke kun et spørgsmål om hastigheden. Højesterets kendelse henviser også til andre omstændigheder.

»De skriver også at der er andre omstændigheder, for eksempel hvordan de kommer besiddelse af NemID’et, men der bliver de ret generelle i deres begrundelse, så vi kan ikke rigtigt vide om det er den ene eller den anden omstændighed der gør, at de har fundet, at der er udvist den her uagtsomhed,« siger Linda Lange Hebo.

Det fremgår også af kendelsen i A’s sag, at A har haft en narkogæld til gruppen, som misbrugte hans NemID.

Om det siger Troels Hauer Holmberg fra Forbrugerrådet Tænk:

»Hvis jeg skal læse mellem linjerne, så vil mit gæt være, at dommerne har siddet med en fornemmelse af, at dem der har fået misbrugt deres NemID på et eller andet plan har stået i ledtog med dem, der har optaget lånene.«

Læs også: Nets DanID vinder trecifret millionkontrakt på nyt NemLog-in

NemID truer ressourcesvages retssikkerhed

I sagen for både A og B anfører Linda Hebo Lange, at de tilhører en gruppe i samfundet, som ikke er i stand til at varetage deres NemID. For dem udgør NemID ifølge Linda Hebo Lange en trussel mod deres retssikkerhed, fordi det er nemmere at misbruge end det gamle system med fysisk underskrift.

»Helt konkret var det anderledes dengang man skulle have folk til bordet for at sætte en kuglepensunderskrift på. Det er en helt anden situation, når man skulle op at skrive under,« siger Linda Hebo Lange.

»Det er ikke fordi jeg synes vi skal tilbage til det, men det med at tvinge nogen til at skrive under, det var bare anderledes.«

Og det er specielt et problem for de ressourcesvag, fordi de er mere sårbare over for at få misbrugt deres NemID.

»Jeg har sager, hvor jeg er forsvarer for flere som også er involveret i sådan noget her, hvor de også er endt med at betale lån. Det er efter min mening et omfattende problem, at man kan tvinge til at udlevere sit NemID, og der vil dem som er ressourcesvag oftere blive udsat for det her end andre,« siger hun.

Tung byrde for forbrugeren

Men det er ikke kun de ressourcesvage, som bør bekymre sig for deres NemID, mener Linda Hebo Lange. For selv om kendelsen er konkret, og ikke nødvendigvis vil være gældende i alle sager med misbrug af NemID, lægger den et stort ansvar hos den, som får misbrugt sit NemID.

Og i den forbindelse undrer Linda Hebo Lange sig over, hvad der overhovedet skal til for at undgå at hæfte i sådanne sager.

»Som jeg læser kendelsen, så er det muligt, at man kan komme frem til, at man ikke er bundet under henvisning til de konkrete hændelser. Men når man så kigger på de to kendelser, så tænker man: hvad mere skal der dog til, før vi kommer dertil?«

Seniorøkonom hos Forbrugerrådet Tænk, Troels Hauer Holmberg mener at det er uheldigt, at folk, der får misbrugt deres NemID, nu enten skal hæfte for hele beløbet, hvis det vurderes at de har været uagtsomme, eller ingenting.

Han henviser til betalingsloven, som har forskellige niveauer man hæfter på, alt efter hvor uagtsom man har været.

»På betalingsområdet, der har vi betalingsloven, som har helt klare regler for, hvor meget du som forbruger skal hæfte med, hvis dit betalingskort bliver misbrugt. Der har man gradueret det, så der er nogle trin, så hvis du kun har været lidt uansvarlig, så hæfter du kun med en lille risiko, og hvis du har været mere uansvarlig, så hæfter du med en større risiko. Og hvis du har været groft uagtsom, så kan du ende med at få hele regningen for et misbrug,« siger han.

»Det er værd at overveje at indføre et lignende system for NemID-misbrug, for ellers står vi i denne her uholdbare situation, hvor det er enten eller. Enten hæfter du ikke for noget som helst, eller også hæfter du for det hele.«

Læs også: Udvikler demonstrerer elegant og automatiseret NemID-angreb

Ansvar hos Basisbank

Begge de lån, som A og B nu kommer til at hæfte for, er udtaget i Basisbank, og Troels Hauer Holmberg mener, at en del af ansvaret for NemID-misbruget ligger hos Basisbank. De har nemlig ikke gjort nok, for at sikre sig, at det faktisk er NemID-ejeren, som udtager lånet.

»Der må også ligge et ansvar hos den bank, som vælger at indrette deres forretningsmodel på en måde, hvor de tilsyneladende ikke aner, hvem der sidder i den anden ende og låner pengene,« siger han.

»Man kan ikke bare som långiver forlade sig på, at der er blevet underskrevet med NemID. Vi har jo helt klare krav om, at der skal foretages en grundig og fyldestgørende kreditvurdering for at beskytte forbrugeren mod, at der bliver optaget lån, man ikke har råd til at tilbagebetale.«

Det mener han også bør tages med, hvis der skal laves lovændringer på området.

»Så hvis politikerne beslutter sig for at lave noget, der minder om betalingslovens hæftelsesregler på låneområdet, så bør det også tænkes ind i det hvordan bankens kreditvurderingsproces har været, og hvilke oplysninger de har indhentet. Og har de haft et rimeligt grundlag for at tro, at det faktisk er NemID-ejeren, som sidder i den anden ende og låner pengene?«

»Basisbank sidder bestemt med en del af ansvaret. De vælger selv at lave en forretningsmodel, hvor de sprøjter lån ud via internettet, og har en kreditvurderingsproces, hvor det åbenbart er svært for dem overhovedet at konstatere, om den der sidder i den anden ende og ansøger om lånet også er den, de udgiver sig for at være.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (55)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Claus Juul

Jeg tænker at det må være muligt at finde ud af hvilke ip adresser dem der har udtaget hver lån har haft, derfra kunne vurdere om det er klienterne selv der har udtaget lånene eller om det måske kunne være indicier der peger på gruppen af afpresser.
Har politiet resurser til sådan en opgave?

Christian Nobel

Basisbank er dybt uansvarlig, og deres ageren er vel nærmest at sidestille med ågervirksomhed og kriminel adfærd.

Dem der arbejder i Basisbank må have en meget dårlig moral, og jeg forstå slet ikke at systemet holder hånden under dem.

De giver store lån, uden på nogen måde at kreditvurdere kunden, og hvad værre er (og her knækker filmen helt), de udbetaler åbenbart uden nogen skrupler pengene til en konto der ikke er tilknyttet den persons NemID der er blevet brugt.

Dette burde være direkte ulovligt.

René Nielsen

På den ene side tale vi om digitaliseringsklarlovgivning. Det lyder fint, men sådan helt upfront, er det ikke utopi, når vore dommere i højesteret i realiteten er teknologiske analfabeter?

Højesteret lægger vægt hvornår de to ”svage borgere” melder ”tab af nemid”. Men hvad skal det hjælpe når basisbank kun tester nemid en gang i deres låneflow? Det har formentlig taget under 3 timer før pengene stod på den anviste konto.

Det er muligt at de to ”svage borgere” dermed har fået konverteret deres narkogæld til bankgæld og at højesteret har vurderet at de to ”svage borgere” har ”samarbejdet” med gangsterne om at snyde banken, men modsat er det sgu da for dumt, at Basisbank har et system som udbetaler uden nogen form for personlig kontrol.

Når jeg kalder dommere i højesteret for teknologiske analfabeter – så er det fordi, at de ikke indser, at det uden betydning om de 2 ”svage borgere” straks havde politianmeldt forløbet, for banken har opbygget et system som inviterer til den slags kriminalitet og at banken bør indregne dette.

Hvis højesteret havde dømt imod banken, så ville banken have et meget større incitament til at undgå denne form for svindel, men nu vil de sparede personelomkostninger ved et automatisk låneflow, formentligt dække deres tab, fordi en andel af ”svage borgere” jo trods alt arver, vinder i lotto og lignende.

Yoel Caspersen Blogger

"Han har supplerende oplyst, at låneprovenuet fra Basisbank blev sat ind på den konto, der var oplyst i låneansøgningen. "

Tak for det. Ja, det fremgår rigtigt nok.

Det fremgår også, at han udleverede en kopi af sit pas, sit MasterCard, en kopi af nøglekortet til Nem-ID samt den tilhørende kode.

Og at han ikke tænkte nærmere over, hvad der så ville ske.

Man skal da vist være mere end almindeligt naiv for ikke at se, at han helt rationelt valgte at konvertere sin narkogæld til bankgæld. At han så ikke fik retsvæsenets hjælp til at få slettet bankgælden bagefter er da helt rimeligt - og set i lyset af alternativet, er det vel heller ikke så skidt at skylde 400.000 kr. væk til en bank, som nok ikke på nuværende tidspunkt forventer at se nogen af de penge igen.

I gamle dage blev narkomaner sendt ind i en bank med et oversavet jagtgevær for at begå røveri, så de kunne betale deres narkogæld. I denne sag bliver han ikke engang dømt for noget kriminelt, og der er endda en chance for, at han en dag kan få gældssanering, hvis han ellers kommer på fode igen.

Alt i alt er det svært at se, sagen skulle have været afgjort på nogen anden måde. Og banken, som muligvis har været lidt for lemfældige i deres kreditgivning, bliver jo også straffet for dette i og med at de nok må vinke farvel til de fleste af pengene.

Christian Nobel

Og at han ikke tænkte nærmere over, hvad der så ville ske.

Det er nemt at sidde og være klog, når man ellers selv befinder sig på den grønne gren, lang væk fra lignende ubehageligheder.

Men det ændrer ikke på det faktum, at Basisbank, med deres umoralske adfærd, og manglende kontrol imo. bærer den største del af skylden.

Det er meget muligt at det ikke ville ændre på hvad der sker i kriminelle miljøer hvis Basisbank drev anstændig virksomhed, men ligefrem at hjælpe til er i hvert fald ikke måden.

Bortset fra det, hvis vi andre kommer og prøver at sætte en halvtresser ind i den bank vi har haft i 50 år, så vil de gerne se pas, aht. hvidvaskningsloven, så hvordan kan det overhovedet lade sig gøre at lade penge flyde på den måde?

Mikael Ibsen

Der er sådan set ikke noget mærkeligt i denne sag, og man kan kun undre sig over, at den slags svindelnumre ikke er daglig kost.
Hele NemID, og for den sags skyld alle andre digitale henvendelser til et digitalt system, bygger på en naiv antagelse om, at den, som sender henvendelsen også er den retmæssige besidder af den anvendte ID.
Med de rette midler, snedige eller voldelige, kan en forbryder optræde som hvem som helst i vor digitale verden, som den fungerer nu. Personen er blevet til et nummer, og det, har man besluttet, er tilstrækkelig ID i sig selv.
Højesterets dom kan derfor ses som en generel bekræftelse af dette princip, idet der dog er et par andre ret væsentlige faktorer, som desværre slører entydigheden af dommen.
Det bliver derfor nok nødvendigt med en "ren" ID tyverisag, fx. i forb. m. hackning, så interessekonflikter kan udelukkes, før banen er kridtet op med skarpe streger.
NemID er en fantastisk lettelse i hverdagen, men prisen er, at illusionen om, at ID'ets anvender også er ID'ets rette besidder, er og bliver en illusion.

Jørgen Kanters

Denne dom siger intet om hvorvidt man hæfter for andres brug af ens NEMID.

Denne dom fortæller at du ikke må udelevere dit kredikort, NEMID kode samt nøglekort til narkokriminelle. Det kunne jeg og de fleste mennesker med IQ>80 regne ud, og kan man ikke det skal man ikke have NEMID.

Det er efter min mening meget sandsynligt at der har været et samarbejde med A og de kriminelle han ikke lige kunne huske navnet på. Fornuftig dom af Højesteret, og mon ikke Basis bank sidder tilbage med lorten, da det næppe er sandsynligt at A nogensinde betaler en 5 øre af på gælden (Ikke fordi jeg har ondt af Basisbank).

Denne dom har kun betydning for svindlere der planlægger bedrageri, hvor de låner den enes NEMID. Dommen har ingen betydning for normale hæderlige mennesker

Yoel Caspersen Blogger

Det er nemt at sidde og være klog, når man ellers selv befinder sig på den grønne gren, lang væk fra lignende ubehageligheder.

Nu er det jo både byretten, landsretten og højesteret, der er kommet til den her konklusion. Og de har, modsat os, haft adgang til samtlige akter og argumenter i sagen - og dommen bærer da også præg af, at det er den konkrete sag, der er afgjort.

Det er meget muligt at det ikke ville ændre på hvad der sker i kriminelle miljøer hvis Basisbank drev anstændig virksomhed, men ligefrem at hjælpe til er i hvert fald ikke måden.

Hvad får Basisbank ud af det her? De skal bruge tid på klagesager og advokater, og de mister de penge, de har lånt ud.

Så vidt jeg kan se på deres website, kan man få et lån til mellem 4,95 og 19,95 % p.a. Det lyder ikke specielt billigt, men heller ikke som åger. Så hvori består Basisbanks amoralske adfærd?

Men det ændrer ikke på det faktum, at Basisbank, med deres umoralske adfærd, og manglende kontrol imo. bærer den største del af skylden.

Den holdning har du al ret til at have, men personligt mener jeg, man skal tage udgangspunkt i, at alle mennesker er ansvarlige for deres eget liv og deres egen økonomi.

Hvad gør vi så med dem, der ikke kan styre deres eget liv - hvilket en narkogæld IMHO er et tydeligt tegn på? Det er et godt spørgsmål, men løsningen er da ikke, at de ansvarsfrit skal kunne påføre tredjemand tab.

René Nielsen

Denne dom har kun betydning for svindlere der planlægger bedrageri, hvor de låner den enes NEMID. Dommen har ingen betydning for normale hæderlige mennesker


Det er jeg ikke enig i.

Antag at jeg ved hvor du bor og at du skal på ferie i weekenden. Jeg bryder ind samme dag som du rejser og bruger dit efterladte nemid til at optage lån i dit navn via din internetforbindelse udbetalt til en konto jeg kontroller og tømmer.

Vi har nu en højesteretspraksis som knæsætter princippet om at du er ansvarlig for hvad der sker med din nemid. At du er rejst på ferie, er jo en bekvem undskyldning som du må have aftalt på forhånd med dem du skylder penge.

Hvis jeg var bankens advokat, ville jeg henvise til højesterets faste praksis ved nu hele to kendelser om samme forhold og påpege at det er da lidt for bekvemt at du netop er rejst på ferie når et lån bliver optaget i dit navn, fra din IP-adresse og via din nemid, at kontoen er tømt og at du belejligvis ikke kender noget til sagen eller ved hvem som mon har gjort dette.

Jeg ville måske endda antyde at du har spillegæld og du i virkeligheden konverter illegal spillegæld til bankgæld.

Hvad mon byretten dømmer?

Yoel Caspersen Blogger

Nu er det vel ikke et faktum, at det er det, der er tale om - det er vist bare en teori, du har?

Det står i dommen:

Skyldneren oplyste, at han har haft en narkogæld på 15.000 kr. Af sælgeren, hvis navn
han ikke kender, blev han presset til at udlevere kreditkortoplysninger. Skyldneren skulle udlevere kopi af sit pas, Mastercard til Sparekassen Kronjylland, en kopi af nøglekortet med NemID og koden. A tænkte ikke nærmere over, hvad der ville ske. Han var bare
glad for, at gælden på den måde kunne komme ud af verden. Han blev senere klar over,
at disse oplysninger er blevet misbrugt bl.a. til at optage et lån i Basisbank A/S. Ved at
misbruge hans kreditkortoplysninger er der opstået en gæld på i alt ca. 400.000 kr.

At der kan være strid om narkogældens størrelse, ændrer ikke på at A jf. sin egen forklaring udleverede oplysningerne for at slippe af med narkogælden.

Anne-Marie Krogsbøll

Skyldneren oplyste, at han har haft en narkogæld på 15.000 kr. Af sælgeren, hvis navn


Det kan så undre, at det ikke føres som en egentlig bedrageri-sag. For det er det vel så?

A tænkte ikke nærmere over, hvad der ville ske. Han var bare
glad for, at gælden på den måde kunne komme ud af verden.


Måske et tegn på, at vedkommende ikke er for "klog", og er nem at udnytte, siden han udtaler sig på den måde i en retssag?

Claus Nørgaard Gravesen

A tænkte ikke nærmere over, hvad der ville ske. Han var bare
glad for, at gælden på den måde kunne komme ud af verden.

Måske et tegn på, at vedkommende ikke er for "klog", og er nem at udnytte, siden han udtaler sig på den måde i en retssag?

I et trussels-øjeblik tænker man vel ikke nærmere over konsekvenser, men blot på at undgå at blive udsat for det, som truslerne går på.

Mht. banken er det vel simpelt at kræve billedlegitimation med fysisk bekræftelse ved større udlån.

I øvrigt enig med René Nielsen ovenfor.

Yoel Caspersen Blogger

Hvis jeg var bankens advokat, ville jeg henvise til højesterets faste praksis ved nu hele to kendelser om samme forhold

... hvortil den anden advokat forhåbentlig påpeger, at Højesteret også har pointeret, at disse to kendelser tager udgangspunkt i en konkret vurdering af den enkelte sag:

Afgørelsen af, om indehaveren bliver aftaleretligt forpligtet i tilfælde af, at tredjemand misbruger indehaverens digitale signatur, må træffes på grundlag af en konkret vurdering af det
samlede hændelsesforløb.

Så det er ikke afgjort, at man altid hæfter for tredjemands misbrug, det er blot afgjort, at man ikke skal forsøge at tørre sin narkogæld af på tredjemand ved at bruge retsvæsenet som løftestang.

Jørgen Kanters

Antag at jeg ved hvor du bor og at du skal på ferie i weekenden. Jeg bryder ind samme dag som du rejser og bruger dit efterladte nemid til at optage lån i dit navn via din internetforbindelse udbetalt til en konto jeg kontroller og tømmer.

Vi har nu en højesteretspraksis som knæsætter princippet om at du er ansvarlig for hvad der sker med din nemid. At du er rejst på ferie, er jo en bekvem undskyldning som du må have aftalt på forhånd med dem du skylder penge.

Jeg ved ikke om du har læst dommen. I hvertfald tolker du den anderledes end jeg. Det dommen siger er at du ikke må udlevere dit NEMID, pinkode, og kreditkort til dine narkovenner/fjender og så vente et døgn med at anmelde det. Jeg er helt sikker på at jeg ikke vil blive ansvarlig i dit tænkte eksempel, og under alle omstændigheder at den nuværende dom intet siger om dir eksempel.

Du må bryde ind nogen steder for at få fastlagt en retspraksis. Da jeg ikke har min kode liggende med mit NEMID skal det nok ikke være hos mig

Ivo Santos

Nu mangler vi blot at politiet starter en sag om om afpressning og trusler på livet for det lader lidt til det også er det som disse sager også handler om.

Det er nemt nok at finde de pågældende skyldige i deres egne problemer, men når folk først ender et stort misbrug af diverse stoffer så som hash eller heroin, så skal man nok heller ikke regne med at reagere som almindelige mennesker ellers ville reagere.

Det er derfor jeg egentlig ærger mig over at det ikke var banken der tabte, men omvendt så burde de pågældende narko baroner, eller hvem de nu er, burde have fået en sigtelse for afpressning og trusler på livet da det vel er de har gjort sig skyldige i.

Christian Nobel

Så det er ikke afgjort, at man altid hæfter for tredjemands misbrug, det er blot afgjort, at man ikke skal forsøge at tørre sin narkogæld af på tredjemand ved at bruge retsvæsenet som løftestang.

Men, men, men, nu er en narkogæld på 15.000 så efter svindlen blivet til tyveri på 385.000.

Man kan have hvad man vil af meninger om det, men det ændrer intet ved at Basisbanks ageren er under al kritik, og må anses for culpøs, al den stund de overfører et beløb, langt større end hvad normalt skal granskes fsva. hvidvaskning, til en konto der ikke tilhører personen der hæfter med NemID.

Endvidere har de ikke foretaget en konkret kreditvurdering for så stort et beløb - alle alarmklokker lyder, men bliver skruppelløst ignoreret.

Dette i sig selv burde være sagens kerne.

Gert Madsen

Denne dom fortæller at du ikke må udelevere dit kredikort, NEMID kode samt nøglekort til narkokriminelle. Det kunne jeg og de fleste mennesker med IQ>80 regne ud, og kan man ikke det skal man ikke have NEMID.


God fornøjelse med at fortælle din sagsbehandler, at du ikke skal have NemID.
God fornøjelse med at slippe af med NemID igen, hvis du først har fået det.
Så, ja, du har ret, men det er love og regler ikke indrettet til.

Jens Jönsson

Det fremgår også, at han udleverede en kopi af sit pas, sit MasterCard, en kopi af nøglekortet til Nem-ID samt den tilhørende kode.

Og at han ikke tænkte nærmere over, hvad der så ville ske.

Man skal da vist være mere end almindeligt naiv for ikke at se, at han helt rationelt valgte at konvertere sin narkogæld til bankgæld. At han så ikke fik retsvæsenets hjælp til at få slettet bankgælden bagefter er da helt rimeligt - og set i lyset af alternativet, er det vel heller ikke så skidt at skylde 400.000 kr. væk til en bank, som nok ikke på nuværende tidspunkt forventer at se nogen af de penge igen.

Det drejer sig om ressourcesvage personer. Det er f.eks. personer med en psykisk sygdom. De kan ofte ikke tænke så langt.
De kan også have et handicap, f.eks. være udviklingshæmmede. Mange udviklingshæmmede, bor ikke nødvendigvis i beskyttede boliger, eller steder under opsyn. De kan sagtens være misbrugere, hvis de f.eks. også har en psykisk diagnose. De misbruges ofte af kriminelle, da de netop er nemme ofre. Man skal huske at selvbestemmelsesloven har meget at skulle have sagt. De råder og bestemmer selv over deres økonomi, selvom de ikke har en fis begreb om det.

Min bedre halvdel arbejder med udviklingshæmmede. En borger, der bor selv, fik sidste år hævet kr. 50.000,- på sit dankort. Borgeren gav selv sin "ven" Dankort og kode. Når de spørger om hvorfor, hvordan osv. er svaret fra borgeren sådan, at man tydelig kan konstatere at borgeren ikke forstår konsekvensen.

Os "almindelige" har ofte svært ved at forstå at ressourcesvage kan opføre sig, som de gør. Men det er ikke desto mindre sådan det foregår og derfor bliver de ofte lette ofre for skruppeløse kriminelle, også selvom de f.eks. har et narkomisbrug.

Jens Jönsson

Det dommen siger er at du ikke må udlevere dit NEMID, pinkode, og kreditkort til dine narkovenner/fjender og så vente et døgn med at anmelde det. Jeg er helt sikker på at jeg ikke vil blive ansvarlig i dit tænkte eksempel, og under alle omstændigheder at den nuværende dom intet siger om dir eksempel.

Dommen tager så ikke højde for at det er ressourcesvage, og der dermed kan være ret så mange årsager til at de vælger at gøre, som de gør.
Ressourcesvag er et vidt begreb, så vi ved ikke hvilken tilstand ofret er i.
Selvom man er ressourcesvag, kan man pga. selvbestemmelsesloven havde ret så meget bestemmelse over sig selv. Faktisk så meget at "almindelige" mennesker vil undre sig over at der ikke er nogen der tager hånd om dem, og styrer deres økonomi.

Jens Jönsson
Lars Skovlund

Nu har jeg læst domsresumeet. Der står bl.a.

Basisbank A/S har anført navnlig, at lånet blev optaget af A personligt eller med ham som aktivt medvirkende. Lånedokumentet blev underskrevet med hans NemID, og det påhviler herefter ham at bevise, at lånet blev optaget af tredjemand uden hans medvirken. Han har ikke løftet denne bevisbyrde. Han har således ikke dokumenteret, at han blev presset til at udlevere sine NemID-oplysninger.

Jeg lurer på hvordan man mener, at denne bevisbyrde skal løftes. Oplysninger om IP-adresser m.v. sidder Basisbank og Nets jo tungt på. Der er ingen neutral tredjepart man kan skaffe dem fra. Og hvordan skal man dog dokumentere at der har stået en stor mand med en boltsaks og truet en? I princippet kunne svindlen have foregået i A's hjem. Jeg ville nu gerne se hvad der stod i Landsrettens konkrete vurdering.

Anne-Marie Krogsbøll

Ja, præcis, Jens Jönsson. Der er også visse typer hjerneskader, som simpelthen ikke kan overskue konsekvenser af handlinger. Og det er vel bare et spørgsmål om tid, før vi får tilsvarende sager med unge på 18-19 år - for de kan heller ikke nødvendigvis overskue konsekvenser.

Og som andre kan jeg da undre mig over, hvad der er blevet af bankens pligt til at kreditvurdere og den slags?

Desuden: Ud fra forklaringen, som Lars Skovlund anfører, så virker det mærkeligt, at det blot er blevet en sag om, om man hæfter for beløbet eller ej. Hvis det er foregået, som banken beskriver, må det vel være regelret bedrageri, hvis man hævder at være blevet tvunget. Så hvor er politiefterforskningen, og hvor er bedragerisagen? Så længe der ikke er faldet dom om den slags, kan man vel ikke bare dømme som om, det er en kendsgerning, at vedkommende lyver, når han hævder at være blevet tvunget?

På mig virker det som om, man sætter sig mellem to stole. Man har ikke materiale nok til at bevise, at manden lyver, så man kan ikke rejse sag for bedrageri. Men man vil på den anden side heller ikke tro på hans forklaring - han skal selv bevise sin uskyld - så for en sikkerheds skyld dømmer man ham til at hæfte for beløbet.

Som så ofte før er "systemet" bygget på de stærkestes præmisser - og så er det bare ærgerligt, hvis man ikke hører til dem.

Jeg har i øvrigt gennem de senere år jævnligt undret mig over, hvad der skal til, før noget kaldes for "ågerrenter".

Povl H. Pedersen

Såfremt lånene er optaget til brug for at nedbringe narkogæld, så har NemID borgeren fået fuld valuta for pengene, og kunne lige så godt have fået pengene i hånden. Hans samlede gæld er vel stadig den samme. Og rentesatsen er vel højere hos pusheren end hos banken.

Jeg forstår ikke al den fokus på anmeldelseshastigheden.

For 5 år siden ville man have truet narkomanen til at gå ind i en butik og få et kviklån.

Den eneste forskel her er, at banken ikke har haft en repræsentant til at se låntager an, og se om han så kreditværdig ud.

Så dommen undrer mig ikke, kun dens præmisser.

Lars Skovlund

Så længe der ikke er faldet dom om den slags, kan man vel ikke bare dømme som om, det er en kendsgerning, at vedkommende lyver, når han hævder at være blevet tvunget?


Det er derfor jeg gerne ville læse Landsrettens domsgrundlag. Der er muligvis foretaget en vurdering dér, men da der hverken fremgår navn eller sagsnummer af domsresumeet er det lidt svært at finde. Skal man læse det hele kommer man nok til at betale også.

René Nielsen

Lånedokumentet blev underskrevet med hans NemID, og det påhviler herefter ham at bevise, at lånet blev optaget af tredjemand uden hans medvirken


Det er netop denne argumentation hvor IT-analfabetismen hammer igennem.

Du kan jo ikke bevise, at du ikke har gjort noget i den digitale verden fordi kopien er lige så original som originalen. I den analoge verden kan man ikke være to steder på en gang … det kan derimod digitale kopier.

En smart tyveknægt som opdirker låsen hos enkefru Jensen, som er til onsdagsbanko som hun plejer, vil jo aldrig opdage at tyven installerede malware (en fjernaflæst keylogger) på hendes computer og fotograferede hendes kodekort fra nemid.

3-4 uger senere er hendes pensions- og bankkonti tømt samt hun er den ulykkelige indehaver af 20+ nye quicklån og alt er overført til udlandet.

Det er konsekvensen af højesterets IT-analfabetisme.

Jan Ferré

I dette tilfælde er det Basisbank, der står for skud - jeg er nu ret sikker på, at tilsvarende eksempler kan findes fra andre banker også.

Men hvad er så bankens ansvar? Er det ikke netop at lave så tilpas langsommelig sagsbehandling, at det ikke er simpelt at stjæle NemID og kode og så bruge dem mens 'ejeren' kigger væk? Altså noget med at der går en dag eller to fra en låneansøgning modtages til lånet kan udbetales? At der er en rimelighed i låneansøgningen (altså jævnfør kreditvurderingen)? At lån kun kan udbetales til en låntagers egen konto i banken - eller en konto, der kontrolleres til at være låntagers konto i et andet pengeinstitut.

Bankerne tager sig rigeligt betalt for at lave arbejdet - måske ville det så ikke være så urimeligt at de også lavede dette arbejde.

Jeg siger intet om, hvorvidt den konkrete sag er afgjort korrekt - det er den sikkert, jeg stoler nemlig på vores retssystem. Jeg argumenterer for, at bankerne bør øge deres del af sikkerheden og ikke blindt stole på IT (her NemID).

Jan Ferré

Gert Madsen

Er det ikke netop at lave så tilpas langsommelig sagsbehandling, at det ikke er simpelt at stjæle NemID og kode og så bruge dem mens 'ejeren' kigger væk? Altså noget med at der går en dag eller to fra en låneansøgning modtages til lånet kan udbetales?


Ah, nu rører du ved noget helt centralt i NemID-cirkusset.
At der er nogle ting, som er så tilpas alvorlige/farlige at det ikke skal være nemt. At det faktisk netop bør være lidt beværligt/tage lidt tid at gennemføre.

Lars Skovlund

At der er nogle ting, som er så tilpas alvorlige/farlige at det ikke skal være nemt. At det faktisk netop bør være lidt beværligt/tage lidt tid at gennemføre.


Og ikke mindst at man har formået at blande disse ting sammen med dem der godt må være "nemme". Samt at NemID's scope til enhver tid er proportional med Nets' kundeliste og kommercielle interesser.

Torsten Nielsen

Ah, det er en rest fra den gang nogen mente at lovgivningen var til for at beskytte de svageste. Den gang kunne man ikke slippe afsted med at have åop på over 100%.
Den lov er naturligvis ophævet.

Nej, det er den ikke.

Straffeloven § 282: "For åger straffes den, som udnytter en anden persons betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold til i et aftaleforhold at opnå eller betinge en ydelse, der står i væsentligt misforhold til modydelsen, eller som der ikke skal ydes vederlag for."

Christian Nobel

Det kan jo også sagtens dreje sig om ældre senile medborgere, som er blevet påduttet det såkaldte NemID .

Når virkeligheden så melder sig, og de ikke har nogen nære pårørende som kan hjælpe sig, tyr de måske til at bede en vilkårlig hjemmehjælper om at hjælpe dem, og så kan katten være ude af sækken - men når de at fange det før end det er alt for sent?

Endvidere så er hele systemet jo også bygget op om at man godt kan slippe for det såkaldte NemID, hvis man har en kognitiv funktionsnedsættelse, men systemet tager ikke højde for at ældre jo kan gå fra god til mindre god eller dårlig.

Så for at omskrive Thomas Nielsen lidt:

Digitaliseringen har sejret ad helvede til.

Christian Nobel

Det kan jo også sagtens dreje sig om ældre senile medborgere, som er blevet påduttet det såkaldte NemID .

Når virkeligheden så melder sig, og de ikke har nogen nære pårørende som kan hjælpe sig, tyr de måske til at bede en vilkårlig hjemmehjælper om at hjælpe dem, og så kan katten være ude af sækken - men når de at fange det før end det er alt for sent?

Endvidere så er hele systemet jo også bygget op om at man godt kan slippe for det såkaldte NemID, hvis man har en kognitiv funktionsnedsættelse, men systemet tager ikke højde for at ældre jo kan gå fra god til mindre god eller dårlig.

Så for at omskrive Thomas Nielsen lidt:

Digitaliseringen har sejret ad helvede til.

Claus Nørgaard Gravesen

Forklaringen på den absolut manglende logik i dommen er, at domstolene udelukkende dømmer efter kommerciel lov, som også angivet her.

Det har på ingen måde kun noget med økonomisk egeninteresse at gøre - medmindre domstolene kun og udelukkende forholder sig til kommerciel lov - hvilket nedenstående viser:

Claus Nørgaard Gravesen

Forklaringen på den absolut manglende logik i dommen er, at domstolene udelukkende dømmer efter kommerciel lov, som også angivet her.

I øvrigt ift. udelukkende erhversret. Vi må gå ud fra, at den ressourcesvage er blevet kendt skyldig, indtil det modsatte er bevist, jf. culpa-reglen - og derefter ikke har argumenteret godt nok for sin sag.

Skræmmende forhold.

Preben Jensen

Jeg synes at det virker besynderligt at det er muligt at blive fanget på den måde. Selvfølgelig kan man argumentere for at noget af det er selvforskyldt, men som udgangspunkt synes jeg at det virker lidt unfair.

Man burde måske slå hårdere ned på kviklånene. Generelt set virker det jo fuldstændig galmatis med de renter som man kan finde på kviklån. Jeg søgte for sjov skyld på det, og fandt nogle lån med renter på helt op over 750% (kilde: denne oversigt over kviklån). Jeg håber for guds skyld ikke at det er sådan et type lån som de to personer hæfter for. Det vil virkelig være ødelæggende for enhvers økonomi.

Dog forstår jeg ikke hvordan der ikke har kunnet sættes en stopper for udbetalingen af kviklånene. Når et af kortene blev spærret dagen efter, og der ved lov er 48 timers betænkningstid på kviklån så burde det da være til at redde på en måde? Man burde vel kunne få oplyst hvad ens NemID er blevet brugt til...

Anne-Marie Krogsbøll

Jeg kan desværre ikke huske hvor jeg læste det modsatte.


Man får jo det modsatte indtryk, når man stort set dagligt præsenteres for kviklån-reklamer, hvor det med meget småt fremgår enorme årlige omkostninger. Og de foretagender kan jo tilsyneladende uantastet drive deres ågerforretning. Jeg har i hvert fald også troet, at lovgivningen omkring ågerrenter måtte være afskaffet. Hvis ikke, hvorfor er der så ikke noget banktilsyn eller Forbrugerråd eller den slags, som anmelder dem?

Anne-Marie Krogsbøll

Straffeloven § 282: "For åger straffes den, som udnytter en anden persons betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold til i et aftaleforhold at opnå eller betinge en ydelse, der står i væsentligt misforhold til modydelsen, eller som der ikke skal ydes vederlag for."

Der er netop faldet en dom i Østre Landsret, hvor årlige omkostninger på et kviklån på 759,79 % anses for lovlige. Der skal nok være nogle juridiske fiflerier, som gør, at man kan nå frem til den sådan kendelse, men ift. almindelig retsfølelse, sund fornuft og forståelse af begrebet "ågerrente" er dommen helt og aldeles uforståelig. Og hvis den holder i Højesteret, må man da håbe, at nogle af vore mere fornuftige politikere går i gang med at få den lov ændret hurtigst muligt, så begrebet "ågerrenter" igen kan få et brugbart indhold. Ellers må man vist konstatere, at den lov er til for at beskytte ågerkarlene og deres håndlangere in high places.
http://nyheder.tv2.dk/lokalt/2019-02-18-ny-afgoerelse-759-procents-laane...

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize