Advokat får fem års fængsel: Uploadede porno til fildelingstjenester og sagsøgte så downloadere

4 kommentarer.  Hop til debatten
Advokat får fem års fængsel: Uploadede porno til fildelingstjenester og sagsøgte så downloadere
Illustration: Kostyantyn Ivanyshen/Bigstock.
En amerikansk advokat, som uploadede porno til fildelingssider og sagsøgte dem, som downloadede det, er blevet dømt til fem år i fængsel.
12. juli 2019 kl. 13:13
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

En amerikansk advokat ved navn John Steele, er blevet dømt til fem års fængsel for svindel og hvidvask, efter hans advokatfirma Prenda Law blev taget i at uploade pornografiske videoer til fildelingssider for at sagsøge folk, som downloadede dem.

Det skriver BBC.

John Steeles partner Paul Hansmeier fik i juni en dom på 14 år for hans rolle i fupnummeret. John Steele stod selv til 10 år, men fik reduceret sin dom fordi han samarbejdede med anklagerne.

Big business

Klapjagt på digitale pirater har været en god forretning for Prenda Law, som ifølge BBC har tjent mere end 6 millioner dollar på at sagsøge folk, som downloadede videoerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og det er ikke kun i USA, at advokaterne har sat ind overfor piraterne. I Danmark har der været diskussion om advokatfirmaer, som sender tusindvis af breve ud til folk, de mener har piratkopieret indhold.

Sagen i USA er dog speciel, idet virksomheden selv både er ejer og uploader af det piratkopierede indhold, og på den måde har lavet en honningfælde for at skaffe folk, de kunne sagsøge.

4 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
15. juli 2019 kl. 21:04

Ha du da nogensinde gjort det, de er ikke bedre end bankfolk og brugtbilforhandlere

1
15. juli 2019 kl. 20:42

kreativt fundet på. Jeg vil aldrig mere stole på advokater.