Advokat får fem års fængsel: Uploadede porno til fildelingstjenester og sagsøgte så downloadere

Illustration: Kostyantyn Ivanyshen/Bigstock
En amerikansk advokat, som uploadede porno til fildelingssider og sagsøgte dem, som downloadede det, er blevet dømt til fem år i fængsel.

En amerikansk advokat ved navn John Steele, er blevet dømt til fem års fængsel for svindel og hvidvask, efter hans advokatfirma Prenda Law blev taget i at uploade pornografiske videoer til fildelingssider for at sagsøge folk, som downloadede dem.

Det skriver BBC.

John Steeles partner Paul Hansmeier fik i juni en dom på 14 år for hans rolle i fupnummeret. John Steele stod selv til 10 år, men fik reduceret sin dom fordi han samarbejdede med anklagerne.

Big business

Klapjagt på digitale pirater har været en god forretning for Prenda Law, som ifølge BBC har tjent mere end 6 millioner dollar på at sagsøge folk, som downloadede videoerne.

Og det er ikke kun i USA, at advokaterne har sat ind overfor piraterne. I Danmark har der været diskussion om advokatfirmaer, som sender tusindvis af breve ud til folk, de mener har piratkopieret indhold.

Læs også: Advokat om piratjagt: Hvis folk kan dokumentere deres uskyld, må vi tage stilling

Sagen i USA er dog speciel, idet virksomheden selv både er ejer og uploader af det piratkopierede indhold, og på den måde har lavet en honningfælde for at skaffe folk, de kunne sagsøge.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere