Advokat: Afgørelse om ugyldig CSC-kontrakt er skelsættende

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
Styrelses brud på udbudslov får store konsekvenser for it-indkøbere. Myndigheder skal gennemtrevle deres it-kontrakter, vurderer advokat.

Annulleret kontrakt og en bøde på en kvart million. Det er hvad Klagenævn for Udbud har idømt Moderniseringsstyrelsen for sidste år at lave en kontrakt på 28,9 millioner med CSC uden et udbud.

Afgørelsen får konsekvenser, vurderer advokat og partner i advokatfirmaet Horten, Andreas Christensen, der har specialiseret sig i blandt andet udbudsret. Han er en af de advokater, der har ført flest sager for Klagenævnet for Udbud

»Jeg ser det som en skelsættende afgørelse,« indleder han.

Læs også: CSC mister millionkontrakt efter styrelse bryder udbudslov

CSC-kontrakten er nemlig en såkaldt tillægskontrakt - en tilføjelse til en kontrakt, som it-giganten vandt i 2012. Behovet for at lave grundlæggende ændringer i it-kontrakter i kontraktens levetid er et udbredt fænomen, siger Andreas Christensen.

»Her slår afgørelsen altså fast, at det så i virkeligheden er et nyt udbud,« understreger advokaten.

Kontrakter skal gennemtrævles

Alternativt skal it-indkøbere have været i stand til at tage højde for potentielle tilføjelser, man kan få brug for, på forhånd.

»Men set i lyset af, at rigtig mange offentlige indkøbere sidder og bruger standardkontrakter, så er der ikke taget højde for de her ting,« konstaterer Andreas Christensen.

Læs også: Forsvaret dropper CSC: Strategisk joker sikrede KMD it-udbud til flere hundrede millioner kroner

Derfor sætter afgørelsen fra klagenævnet større krav til indkøbere fremadrettet. Samtidig skal eksisterende kontrakter gennemgås, vurderer advokaten.

»Det kommer til at give store udfordringer for offentlige myndigheder, som må tilbage og kigge i deres it-kontrakter,« fastslår han.

Afgørelsen begrænser sig ikke til it-udbud og it-kontrakter. Men det er typisk her, at det er kutume at ændre kontrakten undervejs med tillæg.

Kan spare penge - på sigt

Afgørelsen, som følger en klage fra softwarehuset CGI, betyder ikke kun bøvl for myndigheder. På sigt kan det lede til bedre udbud, mener Andreas Christensen.

»Det er meget godt for indkøbsprocessen, at man på forhånd får styr på, hvilke ændringer, der skal være mulige - og hvad det skal koste. Eller ender man jo meget nemt med at være i leverandørens vold, for når man er midt i et projekt så er det dem, der bestemmer prisen,« siger advokaten og tilføjer:

»Derfor tror jeg også, at det i virkeligheden er noget, der kan spare samfundet nogle penge.«

Læs også: Statens it-kontrakter skal kulegraves af Rigsrevisionen

Uanset de samfundsøkonomiske fordele i fremtiden er Moderniseringsstyrelsen i dag skuffede over udfaldet, omend styrelsen ikke er klar til at svare på spørgsmål om sagen.

»Moderniseringsstyrelsen tager kendelsen til efterretning, men er naturligvis ærgerlig over udfaldet,« lyder det i et skriftligt svar, som styrelsen har sendt til flere medier.

Kammeradvokat beskåret

Forud for aftalen med CSC har Moderniseringsstyrelsen konfereret med Kammeradvokaten om det juridiske. Styrelsen har givet et uddrag af Kammeradvokatens svar til Klagenævnet for Udbud, som ikke umiddelbart er tilfreds:

‘Udtalelsen indeholder således efter det uddrag, som er fremlagt, forbehold, som medfører, at Moderniseringsstyrelsen ikke kan være blevet bestyrket i sin mulige antagelse om, at Tillæg 2 kunne indgås uden udbud,’ lyder afgørelsen blandt andet.

Læs også: Rapport: It-udstyr for 132 millioner i Region Sjælland er købt uden at komme i udbud

I Andreas Christensens øjne virker det påfaldende, at der kun er udleveret et uddrag af Kammeradvokatens udtalelse.

»Det forhold, at resten af notatet er udeladt, kunne foranledige en til at læse mellem linjerne, at Kammeradvokaten har advaret dem om, hvad der kunne ske,« bemærker han.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Erik Kliim-Hansen

Enig i ovenstående. Endvidere mener jeg at det er skelsættende at Klagenævnet har tilsidesat den profylakse-bekendtgørelse, som Moderniseringsstyrelsen har forsøgt at skjule sig bag, da de indgik tilllægskontrakten med CSC. Hele ideen med profylakse-bekendtgørelse er at beskytte sig mod at kontrakten efterfølgende ophæves af Klagenævnet (erklæres "uden virkning"), men i dette tilfælde har Klagenævnet udtalt at den ikke beskytter, fordi Moderniseringsstyrelsen ikke har været i "god tro" - altså at der har været begrundet tvivl om, hvorvidt udvidelsen faktisk var udbudspligtig. Og hvis ikke en profylaksebekendtgørelse kan hjælpe i denne situation, hvad er den så værd?

  • 1
  • 0
#4 Thomas Vestergaard

Lidt skægt at høre Kammeradvokaten udtale sig om udbudsforhold, når man husker på at Kammeradvokaten er et privat advokatfirma, der får en meget stor del af statens advokatopgaver, uden deres aftale på nogen måde er kommet i udbud.

Det havde it-branchen aldrig fået lov til.

Det kunne have noget at gøre med, at it-virksomheder ikke har de samme problemer med interesse-konflikter som advokatfirmaer. Der er ikke nogen af de andre danske advokatfirmaer, der reelt er interesserede i at repræsentere staten - for så skulle de sige farvel til alle de store (og mindre) firmaer, der har kontrakter, tvister, med videre, med offentlige myndigheder. Det giver derfor ikke mening at sende opgaven i udbud.

Det betyder dog ikke, at opgaven ikke kan konkurrence-udsættes - det kræver bare, at man i højere grad er parat til at in-source kompetencerne. Der har bare de seneste regeringsperioder været en politisk modvilje mod at ansætte flere DJØF'ere i den offentlige administration, så indtil "djøffer" ikke længere er et skældsord, vil Kammeradvokaten sidde på et guldæg.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere