Advarsel: Solformørkelsen kan ødelægge dit mobilkamera

18. marts 2015 kl. 10:0814
Du risikerer at ødelægge dit kameras sensor, hvis du fotograferer direkte mod Solen.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Du må ikke kigge direkte mod Solen ved fredagens solformørkelse - og du må altså heller ikke bruge dit kamera op mod Solen. Du risikerer nemlig at beskadige sensoren og dermed ødelægge kameraet, skriver MereMobil.dk

»Uden det rigtige tilbehør til beskyttelse af billedsensoren mod sollyset kan sensoren blive beskadiget. Uanset hvilken type kamera man bruger til at fotografere solformørkelsen, skal man montere et specielt solfilter foran objektivet for ikke at få øjenskader, når man kigger på skærmen eller kigger gennem søgeren,« siger Hung Uhé Tang, som har ansvaret for produkttræning hos Sony i Norden, til MereMobil.dk.

Solformørkelsen begynder ifølge Planetariet kl. 9.40 i København, topper 10.50 og slutter igen kl. 12. Tiderne vil variere efter, hvilken del i landet du befinder dig i.

Solformørkelsen vil i Danmark dække 81-85 procent af solen.

14 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
14
18. marts 2015 kl. 21:02

Derfor man ikke skal tage billeder i modlys! Ahh... nu giver det mening at alle mine kameraer er gået i stykker efter ferie med stærk sol - eller ikke. Det er vidst en and :)

12
18. marts 2015 kl. 19:46

Mon ikke artiklen er skrevet til 1. april?

11
18. marts 2015 kl. 16:40

Der er så lille risiko for at det skulle gøre noget ved censoren, at det er helt ude af proportioner at advare imod det. Der er intet at bekymre sig om.

9
18. marts 2015 kl. 13:32

Vi er nogle der ikke går på kompromis med lysstyrken på vores mobiltelefoner.

7
18. marts 2015 kl. 12:14

Man kan også tjekke vejrudsigten og konstatere, at ingen af disse bekymringer vil ende op som reelle problemer. Ja, det er lidt kedeligt, men alligevel ...

6
18. marts 2015 kl. 12:08

Den optimale løsning er, at holde mobiltelefonen tæt op til det ene øje, mens man filmer solformørkelsen.

På den måde, får du

  1. Set solformørkelsen råt for usødet med det ene øje
  2. Set solformørkelsen i sikkerhed gennem mobilkameraet, med det andet øje.
  3. Filmet solformørkelsen, så du kan se den igen senere.
5
18. marts 2015 kl. 11:45

Jeg tror den største risiko er at tåbelige mennesker vil stå og filme direkte mod solformørkelsen, og derved også kigge mod solen uden beskyttelsesbriller.

1
18. marts 2015 kl. 10:28

"for ikke at lave øjenskader, når man kigger på skærmen"

Det er jo indlysende noget sludder: Sollys rammer kamerasensor, digitaliseres, vises på mobilskærm og beskadiger derefter dine øjne? Det er fysisk umuligt, punktum. Et (ægte) spejlreflekskamera, javel, der er direkte optisk vej gennem søgeren, men ikke et mobilkamera - eller andre skærmbaserede kameraer.

10
18. marts 2015 kl. 13:41

Måske er jeg en mere optimistisk, eksperimenterende type. Har fx forsøgt at fotografere aftensol både med digitalkamera og mobiltelefon, i situationer, hvor jeg aldrig selv ville kigge på solen. På billederne kommer diverse striber og artefakter afhængig af kameraets programmer på samme måde som ved metal på et røntgenbillede. Billedet bliver ikke godt, men kameraet tog ikke skade.

4
18. marts 2015 kl. 11:24

Artiklen giver vel kun mening hvis man antager at "øjenskader" er en tanketorsk; der skulle vel stå "skader på sensoren". Jeg spørger så mig selv: Gør det nogen forskel om man tager billeder? Der er ingen lukker-mekanisme mellem linse og sensor, men måske er sensoren mere sårbar i det øjeblik hvor den tager et billede? Eller tager den også skade hvis telefonen bare ligger i solen? Eller er artiklen bare vås fra ende til anden?

2
18. marts 2015 kl. 10:42

Det er jo indlysende noget sludder: Sollys rammer kamerasensor, digitaliseres, vises på mobilskærm og beskadiger derefter dine øjne? Det er fysisk umuligt, punktum.

Det er ikke umuligt hvis din mobiltelefon har en skærm med så meget kraft at den er i stand til at lave en skadelig effekt. Prøv selv at stikke hovedet helt ind i en teaterspot! Jeg ved dog ikke hvor mange mobiltelefoner med sådan skærmstyrke der er på markedet.

8
18. marts 2015 kl. 13:30

teaterlamper er på 1000+ watt, jeg håber du har et bilbatteri sat til den mobil der kan klare det samme.

Selv hvis du går over til LED, som så vidt jeg ved ikke bliver brugt så ofte til fixed light, hiver du omkring 150 watt på de små modeller.

3
18. marts 2015 kl. 10:44

... Aldrig sæt brightness til 100.