Advarsel: Slet QuickTime til Windows straks

Illustration:
En amerikansk sikkerhedsmyndighed samt softwarefirmaet Trend Micro opfordrer Windows-brugere til at afinstallere QuickTime. Det skyldes to nye sikkerhedstrusler samt, at Apple ikke vil opdatere sikkerheden på QuickTime.

Slet din QuickTime, hvis du er Windows-bruger - og det kan kun gå for langsomt.

Sådan lyder opfordringen fra den amerikanske sikkerhedsmyndighed US-CERT (United States Computer Emergency Readiness Team) samt software firmaet Trend Micro.

Den kommer som følge af, at Apple stopper med at supportere QuickTime for Windows-brugere, netop efter Zero Day Initiative, som er et program, der belønner researchere for at finde sikkerhedsbrister, har fundet to kritiske nye svagheder i QuickTime til Windows-brugere.

»Bristerne kan udnyttes af hackere, så slet QuickTime til Windows straks,« siger cyber defense specialist Jesper Mikkelsen fra Trend Micro Danmark i en pressemeddelelse.

Eftersom Apple ikke kommer til at opdatere sikkerheden i QuickTime for Windowsbrugere, bliver der altså ikke rettet op på de to fejl eller andre fejl fremadrettet.

»Vi kender ikke til angreb på disse svagheder i øjeblikket. Men den eneste måde at beskytte dit Windows system fra potentielle angreb på disse eller andre svagheder i Apple QuickTime nu, er at afinstallere det,« skriver Global Threat Communication manager hos Trend Micro Christopher Budd.

Fejlene forklarer han begge kræver, at brugeren besøger et website eller åbner en fil med malware. De gør det muligt for angriberen at køre kode på systemet, og de bliver beskrevet nærmere her:

http://zerodayinitiative.com/advisories/ZDI-16-241/

http://zerodayinitiative.com/advisories/ZDI-16-242/

Sidste gang QuickTime blev opdateret var i januar.

Kom gratis med til Danmarks største IT-sikkerhedsevent!

Infosecurity, Europas mest populære IT-sikkerhedsevent, afholdes for første gang i Danmark den 3. og 4. maj 2016. 50 udstillere, 5 konferencesale og mere end 60 seminarer og caseoplæg fra ind- og udland. Læs mere her.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Finn Thøgersen

Hvormange har stadig Quicktime på PC ?

Ligesom iTunes har PC udgaven af Quicktime altid været en gang stinkende ustabilt l*rt. Mac udgaverne er tilsyneladende noget bedre, så det må være manglende prioritet eller PC kompetancer hos Apple.

iTunes er mange stadig nødt til at benytte også på Pc, men Quicktime har der været langt bedre alternbativer til ihvertfald siden XP kom frem og sikkert længere.

Eller er der særlige funktioner / nicheanvendelser hvor Quicktime alligevel giver mening ?

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere