Advarsel: Høje gebyrer på transaktioner kan få Bitcoin-boblen til at briste
Inden længe bliver det muligt at handle futures-kontrakter for Bitcoin på verdens største futures-børs CME Group. Da de annoncerede det i efteråret, blev det opfattet som endnu et led i den stigende interesse for kryptovalutaen, der har været på himmelflugt over længere tid.
Men eventyret kan snart være forbi, hvis transaktionsgebyrerne bliver ved med at stige.
Det advarer administrerende direktør for CME Group, Eric Norland, i et notat til kunder.
Mediet Business Insider skriver, at Eric Norland i notatet advarer om hidtidige korrelation mellem gebyrer og priskorrektioner.
»Gebyrerne steg fra 2 dollars til 30 dollars per transaktion i slutningen af 2010, lige før Bitcoin-priserne faldt med 93 procent. Da gebyrerne igen faldt fik investorene endnu engang tillid til valutaen. De steg så til over 80 dollars i starten af 2013, hvorefter priserne igen faldt sammen. Da gebyrerne var nede på omkring 8 dollars per transaktion i 2015, begyndte Bitcoin-markedet igen at vokse,« står der i notatet.
De såkaldte 'miners' tager gebyrer for at verificere de blocks, hvori transaktionerne laves, og efterspørgslen samt de store omkostninger til 'mining' har ifølge Business Insider været med til at forårsage de stigende gebyrer.
De ligger på nuværende tidspunkt på op til 60 til 70 dollars per transaktion, og Eric Norland er usikker på, hvorvidt markedet kan klare højere priser.
»Med de nuværende Bitcoin-priser, er spørgsmålet, om markedet kan bære transaktionsomkostninger på 80 dollars, 100 dollars eller mere, uden at efterspørgslen og priserne kollapser. Svaret kender vi ikke på nuværende tidspunkt, men vi vil formentlig finde ud af det i 2018 eller 2019,« siger Eric Norland.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.