Adobes modtræk mod Apple-lockout: Eksporter Flash til HTML5

Adobes nye Creative Suite 5 kan eksportere Flash til HTML5, og det giver Adobe et nyt kort på hånden, efter selskabet er raget uklar med især Apple, som ikke vil tillade Flash-applikationer på dets mobiltelefoner.

Adobes Flash-format er vidt udbredt på pc-platformen til at skabe webapplikationer, men Flash er indtil videre bandlyst på mange mobiltelefoner. Ikke mindst Apples iPhone og det har på det seneste ført til ophedet mudderkastning mellem de tidligere tætte partnere Apple og Adobe.

Med den nye udgave af Creative Suite, CS5, som er Adobes pakke af design- og udviklingsværktøjer, har Adobe imidlertid fået et nyt kort på hånden.

CS5 indeholder nemlig et værktøj, der gør det muligt at eksportere Flash til HTML5. Nærmere bestemt udnytter værktøjet det nye Canvas-element i HTML5.

Netop HTML5 er udset til at være en afløser for mange af de funktioner i webapplikationer, hvor udviklere hidtil har benyttet Adobe Flash. Ved at give mulighed for at eksportere til HTML5 forsøger Adobe dermed at holde fast i udviklerne, selvom udviklerne begynder at søge mod HTML5 på grund af eksempelvis Apples bandlysning af Flash på iPhone og iPad.

Med HTML5-eksport vil det være muligt for brugere, der benytter en HTML5-kompatibel browser at se animationer og applikationer, der oprindeligt er skrevet i Flash og siden eksporteret, uden først at skulle installere Adobes plugin.

Adobe holder dog fast i, at hvis man vil opnå den hurtigste ydelse, så vil det stadig være Adobes Flash Player og Flash-applikationer, der giver det bedste resultat frem for HTML5. Det fremgår af en video, som Adobe har frigivet.

Comparison of performance of Flash Player 10.1 and HTML 5 on Mobile Devices from michael chaize on Vimeo.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Rene Madsen

Med HTML5-eksport vil det være muligt for brugere, der benytter en HTML5-kompatibel browser at se animationer og applikationer, der oprindeligt er skrevet i Flash og siden eksporteret, uden først at skulle installere Adobes plugin.

Det er jo dejligt at se, så kan vi måske komme et sted hen, hvor man slet ikke skal benytte Flash. Det vil jo være alt for godt.

  • 0
  • 0
#2 Deleted User

Det er jo dejligt at se, så kan vi måske komme et sted hen, hvor man slet ikke skal benytte Flash. Det vil jo være alt for godt.

Vil det nu også være så godt? Nu om dage kan man jo undgå mange reklamer ved at have en flashbloker, men stadig tillade javascripts og få websites udvidede funktionalitet.

Vil der også i fremtiden være forskel på de scripts som viser reklamer, og de scripts som giver funktionalitet?

  • 0
  • 0
#3 Torben Mogensen Blogger

[i]"There are three kinds of lies: Lies, damn lies and benchmarks".[/i]

Jeg finder hastighedssammenligningen suspekt af flere årsager:

  1. Der er tale om en applikation, der er oversat fra Flash til HTML5. Applikationen er formentlig skrævet ud fra Flash idiomer, hvor en omskrivning med brug af HTML5 idiomer måske ville vise noget andet.

  2. Det er en specifik implementering af Flash mod en specifik implementering af HTML5 på en specifik platform. Det siger ikke meget om den generelle situation.

  3. HTML5 er ret ny, så det er forventeligt, at de nuværende implementationer ikke er optimale. Specielt halter hardwareacceleration nok bagud. Giv HTML5 et par år, så skal den nok blive hurtigere.

  • 0
  • 0
#6 Kim Jensen
  1. HTML5 er ret ny, så det er forventeligt, at de nuværende implementationer ikke er optimale. Specielt halter hardwareacceleration nok bagud. Giv HTML5 et par år, så skal den nok blive hurtigere.

Kære iPhone kunder,

Det er med glæde at Apple kan informere jer om at Flash ikke vil være tilgængeligt i vores produkter - det faktum at dine HTML5 sider er langsomme skal du se som endnu et plus.

Med lidt vaseline og et par års ventetid, så skal du nok blive belønnet. Indtil da kan du købe vores nyeste produkter iPik udvidelsen til iRøven.

Mvh, Steve Jobs

PS ovenstående indeholder en satirisk kommentar, så alle Apple fanboys, venligst læs PHK's gamle mail http://bikeshed.com/ inden i svarer.

  • 0
  • 0
#7 Mikkel Høgh

PS ovenstående indeholder en satirisk kommentar, så alle Apple fanboys, venligst læs PHK's gamle mail http://bikeshed.com/ inden i svarer.

Jeg kan ikke helt se hvor bikeshedding kommer ind i billedet her.

Som mangeårig webudvikler og Linux-bruger har jeg afskyet Flash langt længere end jeg har haft iPhone.

Det er trivielt at italesætte at fordi at iPhone-ejere ikke har mulighed for at bruge Flash på deres telefoner, så er de utilregnelige og deres øvrige argumenter kan så hurtigt ses bort fra. Prøv venligst noget nyt.

  • 0
  • 0
#8 Kim Jensen

Jeg kan ikke helt se hvor bikeshedding kommer ind i billedet her.

Prøv eventuelt at læse hvad der står i denne gamle mail.

Det er trivielt at italesætte at fordi at iPhone-ejere ikke har mulighed for at bruge Flash på deres telefoner, så er de utilregnelige og deres øvrige argumenter kan så hurtigt ses bort fra. Prøv venligst noget nyt.

Wauv - finder det fantastisk at nogen rent faktisk læser ud fra et satirisk indlæg, at jeg skulle kalde iPhone ejere for utilregnelige!

Jeg har snarere den omvendte oplevelse af de fleste iPhone kunder, de er dybt fanatiske og vil med glæde betale overpris for en inferiørt produkt med en gameldags brugerflade (prøv at se på WebOS). Tilføj til dette at udviklerne af iPhone programmer skal finde sig i en konstant chikanering fra Apple's side, hvor man stortset ikke ved om ens forretning stadig lever om 6 måneder!

Steve Jobs burde retteligt være gået ind i pornobrancgen, men desværre er kunsternavnet "Ben Dover" allerede taget. Men, han kan jo altid prøve at sagsøge for patentbrud.

/Kim

  • 0
  • 0
#9 Jakob Damkjær

Der er derimod (ifølge Adobe selv) noget galt med deres softwares evne til at lave go HTML5...

http://9elements.com/io/projects/html5/canvas/

Hvis nu Adobe fik deres HTML5 kompatible editor (CS5) i gear og finpusset den så den kan konkurere så ville alle mobile systemer kunne håndtere den (de køre næsten alle webkit og eller browsere der kan håndtere html5).

Adobe prøvede bare om de ikke lige kunne kanøfle Apple til at spare Adobe for en masse penge som det ville kræve at CS5s HTML5 output bliver iorden.

Modsat flash vil de individuelle mobilplatforme kunne optimere deres browsers HTML5 preformance uden at skulle ligge under for Adobes udviklings tidsskema...

Win win for alle IMO.

Så hvad vil du helst ha.... indhold hvor alle mobil operatørene kan optimere hver deres browser eller indhold hvor det kun er Adobe der kan optimere indhold....

og jeg kommer til at tænke på det gamle ordsprog... free as in freedom or free as in beer... Nej Apple er bestemt ikke uden fejl og der er helt klart nogle negative sideeffekter fra Apples beslutning om at lave en vandtæt klausul der holder flash væk fra iPhone OS. Men når de ser de tilsigtede langsigtede konsekvenserne af at Apple tegnede en streg i sandet og nægtede propietærmetaplatformen flash adgang til iPhone OS, vil mobiludviklere (software, hardware og indhold) (der ikke har deres eget hoved oppe der hvor solen aldrig skinner) sende blomster, chokolade og takkekort til Apple for at de forsvarede den åbne HTML5 standart interweb til mobilplatformen mod Adobes flash...

Men hvis der er nogen her som kan se så langt idag, så vil idag være dagen hvor version2.dks forumer overasker mig.

Mod mig ned og kald mig fanboi. Det her medie cirkus som Adobe orkestrere hander kun om penge penge og magt over hvilket internet som Adobe vil ha du skal ha (hvor alle content providers skal betale Adobe/flash skat) eller om det skal være det internet som HTML5 arbejdtsgruppen finder frem til virker bedst for de fleste.

/Jakob

PS! Ja HTML5 skal blive bedre... men det skal browserene også og det kan relativt nemt gøres uden at vi risikere et webindholds legacy lockin, som pt eksistere for bla flashvideo og windows media player encoded content.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere