Adobe vil have brugere til at afinstallere Flash Player fra deres computere ved årets udgang, når softwaren når sin 'End-Of-Life' (EOL) 31. december 2020.
På Adobes hjemmeside fremgår det, at virksomheden udover at stoppe med at udgive opdateringer også planlægger at fjerne alle Flash Player-downloadlinks fra deres hjemmeside, hvilket skal forhindre brugere i at downloade softwaren og køre en ikke-opdateret version.
Derudover vil Flash-baseret indhold blive blokeret fra at køre i Adobe Flash Player efter EOL, og det tyder ifølge ZDNet på, at Adobe har indkodet eller planlægger en såkaldt 'tidsbombe', som forhindrer brugere i at bruge softwaren fra starten af næste år.