Adobe optrapper Flash-krig mod Apple med kærlighedskampagne

Adobe forsøger nu at trække et bredere publikum ind i debatten om Flash ved at indrykke helsidesannoncer i de største amerikanske aviser. Reklamen 'Vi elsker Apple' anklager Apple for at fratage brugerne deres valgfrihed.

Skænderiet mellem Adobe og Apple om Flash til iPhone har hidtil primært tiltrukket opmærksomhed blandt software- og webudviklere og i it-medierne. Men forsøger Adobe at trække flere almindelige forbrugere ind i konflikten.

Torsdag indrykkede Adobe helsidesannoncer i store amerikanske aviser som The New York Times og The Wall Street Journal under overskriften 'Vi elsker Apple', med et hjerte i stedet for 'elsker'. Det skriver Wall Street Journal.

I annoncen opremser Adobe alle de ting, selskabet elsker såsom kreativitet, innovation, fri konkurrence og de tre millioner udviklere, der bruger Flash. Adobe erklærer også dets kærlighed til HTML5, alle internetenheder og alle platforme, men afslutter annoncen med budskabet:

»Hvad, vi ikke elsker, er, at nogen vil fjerne jeres frihed til at vælge, hvad du vil skabe, hvordan du vil skabe det, og hvad du oplever på nettet.«

Annoncekampagnen følges op med et websted, hvor to af Adobes stiftere anklager Apple for at underminere udviklingen af nettet.

»Vi mener, at Apple har taget et skridt, der kan underminere det næste kapitel for nettet, hvor antallet af mobile enheder overhaler antallet af pc'er, hvor enhver kan udgive sit materiale, og hvor indhold kan tilgås fra alle steder til enhver tid. I sidste ende tror vi, at spørgsmålet i virkeligheden er: Hvem kontrollerer nettet? Og vi mener, at svaret er: Ingen, og alle, men i hvert fald ikke ét enkelt firma,« skriver Chuck Geschke og John Warnock.

Hvad mener du? Har Adobe selv bragt sig i fedtefadet hos Apple ved at lade stå til for længe med sikkerhed og stabilitet? Eller har Adobe ret i, at Apples strenge begrænsninger for udvikling til iPhone og iPad fratager kunderne det frie valg?

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Morten Borg

Nu må de snart stoppe deres flæberi, det tenderer jo til ynkeligt.

Friheden til at vælge frit opstår netop i det øjeblik at nettet ikke kræver proporitære teknologier og plug-ins.

Efter min mening skader Adobe sig selv ved det her, men de er selvfølgelig nødt til at prøve de sidste krampetrækninger for det her KAN slå Flash ihjel på sigt.

  • 0
  • 0
#2 Allan S. Hansen

Er det så ikke et angreb på "friheden til at vælge" når bestemte platforme/teknologier udelukkes - så fjerner du jo netop friheden til at vælge noget, selvom andre synes valget ikke er optimalt?

Vil friheden til at vælge ikke netop være at man må kunne vælge flash hvis man ville og ikke få fortalt at "nej, det må du ikke vælge fordi vi siger det?"

Det virker ikke ret frit på mig.

  • 0
  • 0
#3 Morten Borg

I flere år kunne man ikke få Flash til Linux og platformen var helt lukket. Det fjernede også det frie valg af OS for den almindelige forbruger.

Med andre ord er Adobe ikke et hak bedre, de flæber bare mere når det går ud over dem selv.

Men sådan vil det altid være når der er tale om - i praksis - proporitære teknologier.

Helt åbne teknologier er vejen frem.

  • 0
  • 0
#7 Morten Borg

Jeg mener at Apple med dette valg er med til at accelere brugen af ikke-proporitære teknologier. Man kan jo allerede nu se den markante række store amerikanske sites som melder ud at de nu også fungerer fint uden Flash.

Jeg mener ikke Apple alene kan slå Flash ihjel, men jeg mener de er med til at slå det første søm i kisten.

  • 0
  • 0
#9 Morten Borg

Nej, HTML5 er i min verden et overhyped buzzword. Som du jo sikkert også ved at standarden slet ikke fastlagt og i endnu mindre grad implementeret.

Rigtig mange ting kan sagtens lave med gængs HTML4/CSS/JavaScript i takt med at JavaScript fortolkning og CSS understøttelse er blevet væsentligt forbedret i løbet af de seneste par år.

Video er det eneste område hvor der i min verden mangler et reelt modspil, men det er jo også samtidig det første område afHTML5 som alle browserproducenterne adresserer i øjeblikket.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere