Adobe i parallel-satsning: Kør Photoshop på grafikkortet

En stor del af softwaren i Adobes nye pakker er skrevet om, så den passer til grafikkortenes mange små, parallelle processorer.

Adobes har med sin nye programpakke Creative Suite 4, CS4, brudt med sine principper for programmering.

Tidligere var al software skrevet til udelukkende at blive afviklet i computerens CPU, men med den nye pakker er en stor del af blandt andet Photoshop og Illustrator skrevet om. Nu kan de også afvikles på grafikkortet, der traditionelt består af mange små, parallelle processorer.

Derfor er Adobes software gjort massivt parallel, og til det formål har Adobe hentet hjælp hos grafikprocessor-producenten Nvidia. Det fortalte Nvideo på en videokonference torsdag.

Adobes software kan dog også afvikles på andre producenters grafikkort, fordi den benytter OpenGL-interfacet.

Nvidia hævder dog selv at have en overlegen arkitektur og de bedste drivere til formålet. Desuden er er det muligt at benytte plug-in skrevet i Nvidias parallelle programmeringsmiljø, Cuda, i Adobe CS4.

Blandt de områder, der er blevet stærkt forbedret i CS4 er zoom og pan, hvor det nu er muligt at arbejde fuldstændig i realtid.

Der er en tendens til at afvikle mere og mere kode på grafikkortene. Næste år lancerer Nvidias største konkurrent, Intel, grafisk processor til arbejdsstationer, der er fuldstændig kompatibel med Intels standardinstruktionssæt.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jens Madsen

Anvendes grafikprocessoren, burde hastigheden være stor nok til, at 3D håndteres i realtid. Det vil blive muligt, med en 3D photoshop, hvor der kan flyttes/drejes elementer i et 3D univers, at de kan behandles på forskellig måde osv. på præcis samme måde som i spil.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder

Call to action

Adobes har med sin nye programpakke Creative Suite 4, CS4, brudt med sine principper for programmering. Tidligere var al software skrevet til udelukkende at blive afviklet i computerens CPU, men med den nye pakker er en stor del af blandt andet Photoshop og Illustrator skrevet om. Nu kan de også afvikles
på grafikkortet, der traditionelt består af mange små, parallelle processorer. Derfor er Adobes software gjort massivt parallel, og til det formål har Adobe hentet hjælp hos grafikprocessor-producenten Nvidia. Det fortalte Nvideo på en videokonference torsdag. Adobes software kan dog også afvikles på andre producenters grafikkort, fordi den benytter OpenGL-interfacet. Nvidia hævder do...